Rækkehusbebyggelsen Islevvænge er tegnet af Arne Jacobsen og består af to typer: de gule og de røde stokke. Islevvænge ligger på begge sider af Tårnvej og afgrænses endvidere af Fortvej mod vest og Knudsbølvej mod nord. De viste tegninger er fra 1948, og bygningerne er siden ombygget, men Domus Arkitekter udarbejdede i 2013 en helhedsplan for området, der tog hensyn til bebyggelsens bevaringsværdier.

.

Islevvænge er en almen boligbebyggelse i Islev, tegnet af Arne Jacobsen og opført i 1952. Bebyggelsen består af lave rækkehuse i en eller to etager. Rækkehusene er typisk for tiden opbygget i korte stokke i et grønt område. De gule og røde murstenshuse med fremtrædende skorstene ligger en smule forskudt fra hinanden, så der opstår et lille privat rum på havesiden. Dette giver husrækkerne en fin rytme.

Videre læsning

Læs mere om Islevs arkitektur

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur