Bispebjerg Kirkegård ligger på et af de højeste steder i København. Den optager ca. 43 stramt udstykkede hektar af skråningen ned mod Utterslev Mose og er med flotte beplantninger et populært udflugtsmål.
Kirkegården blev udformet 1903‑10 af arkitekt Hans J. Holm og havearkitekt Edv. Glæsel. Dengang var kistebegravelser foretrukne, og som resultat af tilflytning til byerne var behovet for begravelsesareal derfor stort. Det affødte en plan med en meget rationel arealudnyttelse, et stramt, aksefast formsprog og kvadratiske rum afgrænset af alléer. Kirkegårdens første tredjedel blev taget i brug i 1903, og gennem årene tilkøbtes yderligere areal, så den i dag omfatter ca. 43 ha. Kirkegården har mange alléer af poppel, fyr, ask, avnbøg samt japanske kirsebærtræer. Bispebjerg Kirkegård er Københavns mest benyttede gravplads og rummer fællesgrav, kolumbarium, russiske, svenske, katolske, mandæiske og muslimske afdelinger, en religions- og symbolneutral afdeling for ateister samt soldaterkirkegård for tyske og engelske soldater, danske modstandsfolk og danske soldater faldet under Besættelsen. Alle gravstedstyper er repræsenteret på kirkegården. Krematoriet er tegnet af Friis & Moltke A/S i 2003, og desuden findes to andre kapeller tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen. Nord for hovedindgangen ligger det ældste krematorium, der nu er omdannet til danse- og bevægelseshus. Bispebjerg Kirkegård udvikles 2015‑65 efter en plan udarbejdet af Schul Landskabsarkitekter. Den sigter mod yderligere at udvikle kirkegården som parkkirkegård, især omkring hovedaksen, samt at skabe nye rekreative yderzoner og flere indgange.
På Bispebjerg Kirkegård findes to gravmonumenter, der hver især dækker en hel gruppe afdøde: billedhugger Povl Søndergaards Afskedsscene fra 1947 opstillet for danske soldater, der omkom under 2. Verdenskrig, samt for modstandsfolk og politifolk, der omkom i tyske koncentrationslejre. Ved Ny Fællesgrav står Knud Nellemoses bronzeskulptur Nøgen ung mand fra 1960.
Bispebjerg Kirkegård er især velbesøgt når de japanske kirsebærtræer i foråret springer ud, og kirsebæralléen nærmest danner én lang, lyserød blomstertunnel. Knap så velkendt er kirkegårdens rige fugleliv, der i korte perioder også har omfattet sjældenheder som sortstrubet drossel og hvidhalset fluesnapper.
