Amagertorv er et af Indre Bys centrale torve og en del af gågaden Strøget. Af . Begrænset anvendelse

Indre By

Kort over Indre By.
.
Kort over Københavns bydele.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.
Befolkningsudviklingen i Indre By 1801-2019.
.
Amagertorv strækker sig fra Vimmelskaftet til området omkring Højbro Plads, Østergade og Købmagergade og er et af Indre Bys centrale torve og en del af gågaden Strøget. Torvet fik sit navn i 1472 fra de bønder, særligt fra Amager, der solgte deres varer her. I dag er Amagertorv nok mest kendt for bronzeskulpturen Storkespringvandet, der blev opstillet i 1894.
.

Artikelstart

Indre By svarer i store træk til det København, der indtil midten af 1800-tallet lå bag Søerne og Christianshavns volde. Det er således den del af byen, der i dag ligger på begge sider af havneløbet og omgivet af bydelene Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Amager Vest og Amager Øst samt af Frederiksberg Kommune. På Sjællandssiden løber bydelens grænse nord om Kastellet, langs Classensgade og Københavns Indre Søers vestbred og inden om Hovedbanegården. Herefter følger den Langebro over havneløbet, fortsætter langs Stadsgravens syd- og østbred, langs Refshaleøen og vender tilbage over havneløbet.

Faktaboks

Areal
10,4 km²
Befolkningsudvikling
87.303 personer (1950), 45.758 personer (1980), 56.184 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
5.402 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
38,8 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
302.620 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
1
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
55,9 % (2019)
Medlemmer af folkekirken i kommunen
55,3 % (2019)

Bydelen rummer boligkvarterer, men også parker, søer og andre åbne arealer. Fra naturens hånd er terrænet lavt og fladt; størstedelen ligger lavere end 2 m.o.h., og det højeste punkt ved Nørreport Station når kun omkring 9,5 m.o.h. Århundreders jordarbejder har ændret på terrænformer, vandløb og strandlinjer, og opfyldninger i det lave vand på begge sider af sejlrenden har udvidet byens rammer. Indre By er det traditionelle og aktuelle hjemsted for kongehuset, for statens tre magtgrene, byens egen administration og for væsentlige kultur- og undervisningsinstitutioner.

Slotsholmen ligger ved en naturhavn med sejlløb til Øresund. Den oprindelige holm er forstørret, forhøjet og forbundet til omverdenen med ti broer. Børsbygningen ligger ud til Slotsholmskanalen, og på dennes anden side ligger middelalderbyen mellem voldgaderne og Gothersgade. Strøget, der blev gågade i 1962, er områdets hovedakse og forbinder Rådhuspladsen i vest med Kongens Nytorv i øst. Mellem Kongens Nytorv og havneløbet ligger kvarteret Gammelholm med Danmarks Nationalbank. Mellem middelalderbyen og Ny-København trækker Gothersgade en snorlige streg, der fortsætter forbi Nyhavn og den store, nærmest femkantede plads Kongens Nytorv, omgivet af ældre og yngre palæbyggerier og Det Kongelige Teaters gamle bygning.

Bebyggelsen i Ny-København begyndte i vest med Rosenborg Slot fra 1607, omgivet af Kongens Have og de lidt yngre længehuse Nyboder til flådens folk. Mellem Store Kongensgade og stranden anlagdes barokbyen Frederiksstaden. Hovedaksen fra Frederiks Kirke, oftest kaldet Marmorkirken, gennem Amalienborg Slotsplads og Amaliehaven fik sin endelige afslutning med opførelsen af Operaen på Dokøen, som blev indviet i 2005.

Ny-København kom til at ligge omsluttet af en udvidet ring af forsvarsvolde og voldgrave, som definerede byen i ca. 200 år, indtil bl.a. overbefolkning og en koleraepidemi i 1853 fremtvang, at de blev opgivet. Store dele af anlægget er dog bevaret, først og fremmest Christianshavns Vold og Kastellet nord for Frederiksstaden. Den vestlige sektion af voldterrænet er på flere strækninger nedlagt, men så meget er dog bevaret, at man kan tale om en ring af kuperede parker med søer, bestående af Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Tivoli. En afbrydelse ligger omkring Israels Plads og TorvehallerneKBH, en anden omkring Ny Carlsberg Glyptotek og Politigården.

Mellem parkrækken og Københavns Indre Søer er bebyggelsen tæt. Kartoffelrækkerne ved Sortedams Søs østlige bassin er byggeforeningshuse; langs det vestlige bassin lå Kommunehospitalet, hvis bygninger nu benyttes af Københavns Universitet. Ved Peblingesø ligger et karrékvarter omkring Nansensgade, og inden for Sankt Jørgens Sø langs Nyropsgade er opført et modernistisk kontorhuskvarter, afsluttet af et højhushotel og Planetariet. Københavns Indre Søer er et vigtigt rekreativt område, men langs indersiden løber Øster, Nørre og Vester Søgade som en stærkt trafikeret ringvej.

På den anden side af havneløbet og på næsten udelukkende opfyldte arealer ligger kanalbyen Christianshavn bag voldanlægget med foranliggende Stadsgrav og forværker. Langs havneløbet ligger kontorhuse, bl.a. Udenrigsministeriet, med gavlen ud til vandet. Hovedgaden er den tværgående Torvegade, flankeret af funkiskarréer, og på langs løber Christianshavns Kanal. Fristaden Christiania blev etableret i den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne. Over for Nyhavn ligger tværkanalen Trangraven, der markerer det gamle Christianshavns afslutning. Rækken af kunstige øer til Flådens brug fortsætter dog med Arsenaløen og den lille Christiansholm, også kendt som Papirøen. Næste øer i rækken er Dokøen med Operaen og den større Frederiksholm, der rummer en række kreative uddannelser. Nyholm har bevaret det sømilitære præg, mens den yderste og langt større opfyldning, Refshaleøen, som er ca. 1 km2 og egentlig en halvø, domineres af Burmeister & Wains tidligere ligere haller og tørdok samt yderst af rensningsanlægget Lynetten. Det store areal udnyttes af forskellige erhvervs- og kulturaktiviteter og ligger ellers øde hen. Et foreslået projekt til en stor ny opfyldning, Lynetteholmen, mellem Lynetten og Nordhavn, ledsaget af en østlig motorvejstunnel mellem Nordhavn og Amagermotorvejen, vil have store konsekvenser for Refshaleøen og for hele storbyens trafiksystem.

Indre By har med metroen fået banebetjening af de centrale bykvarterer og Christianshavn, dvs. områder, som Boulevardbanen fører udenom. Over havneløbet leder to bilbroer, Knippelsbro til Christianshavn og Langebro til Amager; hertil kommer to nye cykelbroer, Inderhavnsbroen ved Nyhavn og Lille Langebro. De kan alle åbnes, men det sker ikke ofte. Siden år 2000 har der sejlet havnebusser som en del af busdriften på langs ad havneløbet. Bydelen er belastet af gennemgående trafik til Amager; Sjællandsbroen og Amagermotorvejen har overtaget en del af denne.

En del af befolkningens liv og færden er knyttet til byens pladser. I denne bydel er Gammeltorv-Nytorv, Amagertorv-Højbro Plads, Christianshavns Torv og Kongens Nytorv attraktive passager og opholdssteder. Derimod er Rådhuspladsen trafikbelastet af især H.C. Andersens Boulevards gennemgående trafik. Dertil kommer de to rummelige slotspladser foran Christiansborg og Amalienborg.

Magstræde i Indre By. Gaden kendes fra senmiddelalderen, og flere af husene er blandt de ældste i København, da gaden forblev næsten uskadt ved de to store brande i hhv. 1728 og 1795. Selv om bygningerne både er blevet forhøjet og ombygget siden slutningen af middelalderen, giver gaden et godt indtryk af, hvor tæt bebygget dele af København var på denne tid.

.

Natur og landskab

Nyhavns mangefarvede huse langs den nordlige kajgade er blevet et symbol på København som turistdestination. Den gravede kanal fra havnen til Kongens Nytorv blev etableret 1671-73 og fungerede først som travl handelshavn og hjemsted for mange håndværksvirksomheder, senere som et lystigt kvarter for især sømænd. Efter en renovering påbegyndt i 1970’erne er kvarteret blevet et mondænt boligog kontorområde med restauranter, barer og caféer.

.

Udsigt til flere af Københavns ikoniske tårne: Rådhuset, Vor Frue Kirke og Axel Towers på Axeltorv, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, indviet i 2017. Til venstre herfor ses Cirkusbygningen med den karakteristiske form og forrest Paul Gernes’ sprudlende udsmykning af Palads. Yderst til venstre ses det tidligere Københavns Vandværk.

.

Parkanlæg som Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg og Kastellet, der i dag strækker sig som et grønt bælte gennem byen, var tidligere en del af byens fæstningsanlæg fra 1600- og 1700-tallet. Med undtagelse af Kastellet solgte staten i 1870 arealerne til Københavns Kommune, der lod omkring halvdelen bebygge, mens den anden halvdel blev reserveret til anlæggelse af parker.

I Ørstedsparken præges bevoksningerne af kinesiske og japanske træarter som sort valnød, hjertetræ og tempeltræ, og ved søens smukke udsigtsbro står et højt pagodetræ, der blev plantet ved parkens anlæggelse i 1876-79. Om efteråret er parken bl.a. et godt sted at lytte efter skimmelflagermusens høje, tikkende kald.

Med sine mange forskellige plantearter er det naturligt nok plantelivet, som karakteriserer Botanisk Have. Parken er dog også levested for flere sjældne insekter.

Mellem Botanisk Have og Kastellet ligger det romantiske Østre Anlæg med slyngede stier og beplantninger på det gamle voldanlæg. Egern er almindelige i parken, hvis ynglefugle bl.a. tæller lille lappedykker og stor flagspætte. I søerne lever desuden både brasen, suder og gedde.

Knippelsbro fra 1937 tegnet af Kaj Gottlob forbinder Slotsholmen med Christianshavn, mens havnebussen forbinder Teglholmen og Refshaleøen med bl.a. to afgange i timen i dagtimerne. De første havnebusser sejlede rutefart i havnen i år 2000. Det planlægges at forlænge havnebussens rute til Orientkaj i Nordhavn i 2021.

.

Kultur

Sally Henriques’ maleri Parti af Højbro Plads stammer fra 1844 og skildrer det myldrende liv på pladsen. Fjerde bygning fra venstre er Gustmeyers Gård, der den dag i dag ligger på adresserne Admiralgade 24 og Ved Stranden 14. Gården blev opført 1796-97 for storkøbmand Frederik Ludolf Gustmeyer. I baggrunden ses Børsen.

.

Indre Bys velholdte historiske bygningsmasse, der i mange hundrede år er knopskudt med beboelse, kirker og prangende officielle bygninger, er kontrasteret af skarp ny arkitektur, og pladser og parker er med deres rytterstatuer, vandkunster og moderne skulpturer rige på offentlig kunst. Med relativt få faste beboere i bydelen fylder dele af hverdagens kulturliv som fx idrætsfaciliteter ikke meget her, men byrummets mange kanaler besejles flittigt af havkajakker og andre småbåde, og i nogle af de mere beboelsestætte områder som fx Christianshavn bidrager beboerhuse og højtidstraditioner til at skabe et nært lokalmiljø.

Mere om kultur i bydelen

Samfund og erhverv

Kun hver 11. indbygger i Københavns Kommune bor i Indre By, men bydelen rummede i 2017 omkring hver tredje af alle arbejdspladser i kommunen. Heraf var langt de fleste i den private sektor.

Indre By har de mest velstående og veluddannede indbyggere blandt kommunens ti bydele, og lejlighederne er samtidig de dyreste. Lidt over en femtedel af indbyggerne er indvandrere, men i modsætning til Københavns Kommune som helhed er der en overvægt af indvandrere fra vestlige lande.

Bydelen har flere børn i privatskoler end i folkeskoler, hvilket ligeledes står i kontrast til kommunen som helhed.

Den forventede levetid for en nyfødt er den længste for nogen af de københavnske bydele.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder