Indre By

Indre By svarer i store træk til det København, der indtil midten af 1800-tallet lå bag Søerne og Christianshavns volde. Det er således den del af byen, der i dag ligger på begge sider af havneløbet og omgivet af bydelene Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Amager Vest og Amager Øst samt af Frederiksberg Kommune. På Sjællandssiden løber bydelens grænse nord om Kastellet, langs Classensgade og Københavns Indre Søers vestbred og inden om Hovedbanegården. Herefter følger den Langebro over havneløbet, fortsætter langs Stadsgravens syd- og østbred, langs Refshaleøen og vender tilbage over havneløbet.

Bydelen rummer boligkvarterer, men også parker, søer og andre åbne arealer. Fra naturens hånd er terrænet lavt og fladt; størstedelen ligger lavere end 2 m.o.h., og det højeste punkt ved Nørreport Station når kun omkring 9,5 m.o.h. Århundreders jordarbejder har ændret på terrænformer, vandløb og strandlinjer, og opfyldninger i det lave vand på begge sider af sejlrenden har udvidet byens rammer. Indre By er det traditionelle og aktuelle hjemsted for kongehuset, for statens tre magtgrene, byens egen administration og for væsentlige kultur- og undervisningsinstitutioner.

Slotsholmen ligger ved en naturhavn med sejlløb til Øresund. Den oprindelige holm er forstørret, forhøjet og forbundet til omverdenen med ti broer. Børsbygningen ligger ud til Slotsholmskanalen, og på dennes anden side ligger middelalderbyen mellem voldgaderne og Gothersgade. Strøget, der blev gågade i 1962, er områdets hovedakse og forbinder Rådhuspladsen i vest med Kongens Nytorv i øst. Mellem Kongens Nytorv og havneløbet ligger kvarteret Gammelholm med Danmarks Nationalbank. Mellem middelalderbyen og Ny-København trækker Gothersgade en snorlige streg, der fortsætter forbi Nyhavn og den store, nærmest femkantede plads Kongens Nytorv, omgivet af ældre og yngre palæbyggerier og Det Kongelige Teaters gamle bygning.

Bebyggelsen i Ny-København begyndte i vest med Rosenborg Slot fra 1607, omgivet af Kongens Have og de lidt yngre længehuse Nyboder til flådens folk. Mellem Store Kongensgade og stranden anlagdes barokbyen Frederiksstaden. Hovedaksen fra Frederiks Kirke, oftest kaldet Marmorkirken, gennem Amalienborg Slotsplads og Amaliehaven fik sin endelige afslutning med opførelsen af Operaen på Dokøen, som blev indviet i 2005.

Ny-København kom til at ligge omsluttet af en udvidet ring af forsvarsvolde og voldgrave, som definerede byen i ca. 200 år, indtil bl.a. overbefolkning og en koleraepidemi i 1853 fremtvang, at de blev opgivet. Store dele af anlægget er dog bevaret, først og fremmest Christianshavns Vold og Kastellet nord for Frederiksstaden. Den vestlige sektion af voldterrænet er på flere strækninger nedlagt, men så meget er dog bevaret, at man kan tale om en ring af kuperede parker med søer, bestående af Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Tivoli. En afbrydelse ligger omkring Israels Plads og TorvehallerneKBH, en anden omkring Ny Carlsberg Glyptotek og Politigården.

Mellem parkrækken og Københavns Indre Søer er bebyggelsen tæt. Kartoffelrækkerne ved Sortedams Søs østlige bassin er byggeforeningshuse; langs det vestlige bassin lå Kommunehospitalet, hvis bygninger nu benyttes af Københavns Universitet. Ved Peblingesø ligger et karrékvarter omkring Nansensgade, og inden for Sankt Jørgens Sø langs Nyropsgade er opført et modernistisk kontorhuskvarter, afsluttet af et højhushotel og Planetariet. Københavns Indre Søer er et vigtigt rekreativt område, men langs indersiden løber Øster, Nørre og Vester Søgade som en stærkt trafikeret ringvej.

På den anden side af havneløbet og på næsten udelukkende opfyldte arealer ligger kanalbyen Christianshavn bag voldanlægget med foranliggende Stadsgrav og forværker. Langs havneløbet ligger kontorhuse, bl.a. Udenrigsministeriet, med gavlen ud til vandet. Hovedgaden er den tværgående Torvegade, flankeret af funkiskarréer, og på langs løber Christianshavns Kanal. Fristaden Christiania blev etableret i den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne. Over for Nyhavn ligger tværkanalen Trangraven, der markerer det gamle Christianshavns afslutning. Rækken af kunstige øer til Flådens brug fortsætter dog med Arsenaløen og den lille Christiansholm, også kendt som Papirøen. Næste øer i rækken er Dokøen med Operaen og den større Frederiksholm, der rummer en række kreative uddannelser. Nyholm har bevaret det sømilitære præg, mens den yderste og langt større opfyldning, Refshaleøen, som er ca. 1 km² og egentlig en halvø, domineres af Burmeister & Wains tidligere ligere haller og tørdok samt yderst af rensningsanlægget Lynetten. Det store areal udnyttes af forskellige erhvervs- og kulturaktiviteter og ligger ellers øde hen. Et foreslået projekt til en stor ny opfyldning, Lynetteholmen, mellem Lynetten og Nordhavn, ledsaget af en østlig motorvejstunnel mellem Nordhavn og Amagermotorvejen, vil have store konsekvenser for Refshaleøen og for hele storbyens trafiksystem.

Indre By har med metroen fået banebetjening af de centrale bykvarterer og Christianshavn, dvs. områder, som Boulevardbanen fører udenom. Over havneløbet leder to bilbroer, Knippelsbro til Christianshavn og Langebro til Amager; hertil kommer to nye cykelbroer, Inderhavnsbroen ved Nyhavn og Lille Langebro. De kan alle åbnes, men det sker ikke ofte. Siden år 2000 har der sejlet havnebusser som en del af busdriften på langs ad havneløbet. Bydelen er belastet af gennemgående trafik til Amager; Sjællandsbroen og Amagermotorvejen har overtaget en del af denne.

En del af befolkningens liv og færden er knyttet til byens pladser. I denne bydel er Gammeltorv-Nytorv, Amagertorv-Højbro Plads, Christianshavns Torv og Kongens Nytorv attraktive passager og opholdssteder. Derimod er Rådhuspladsen trafikbelastet af især H.C. Andersens Boulevards gennemgående trafik. Dertil kommer de to rummelige slotspladser foran Christiansborg og Amalienborg.