Tivoli

Dansekonkurrence på Dansetten i Tivoli i 1962. Dansetten åbnede i 1948 på det sted, hvor Arena Teatret havde ligget, indtil fire danske nazister udførte et bombeattentat mod Tivoli i 1944. Nazisternes had til jazz fik dem til bl.a. at gå efter Arena Teatret, som fra 1920’erne havde været Københavns førende sted for ballroom dancing med tidens bedste jazzorkestre. På Dansetten blev der i begyndelsen også spillet bigbandjazz, og der blev afholdt mesterskaber i swingdans, fx jitterbug. I de sidste år frem mod stedets lukning i 1969 blev der spillet pigtråds- og beatmusik.
.
Pantomimeteatret fra 1874 er inspireret af kinesisk arkitektur og tegnet af Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen, som også tegnede Det Kongelige Teater. De havde aldrig selv været i Kina og fik derfor hjælp af en ingeniør, der havde boet mange år i landet. Facaden er fyldt med allegoriske udsmykninger, som skulle bringe huset lykke og beskytte det mod onde ånder. Over sceneåbningen står med kinesiske skrifttegn: Yu min xie le (»Med folket dele glæde«).
.
Haven i Tivoli blev planlagt i 1943 af Poul Henningsen og havearkitekt G.N. Brandt som et roligt hjørne med blomster, træer og små springvand omkring Tivoli Søen. Spirallamperne og de små springvand designede Poul Henningsen til haven i 1949.
.

Artikelstart

Tivoli er en af verdens ældste forlystelseshaver og Danmarks mest besøgte attraktion med årligt 4,8 mio. gæster, heraf ca. en tredjedel udenlandske (2019). Skandinavisk Holding A/S ejer 32 % og Chr. Augustinus Fabrikker 25 % af aktiverne, mens resten er fordelt på ca. 19.000 mindre aktionærer.

Med inspiration fra lignende forlystelsesparker i andre europæiske storbyer grundlagde kulturentreprenøren Georg Carstensen i 1843 haven på Københavns fæstningsterræn. De ca. 7 ha tilhørte militæret, fra 1870 Københavns Kommune, og Tivoli lejede grunden, indtil man købte den i 1992.

Tivoli spejler samfundets skiftende tekniske og kulturelle udvikling og har været præget af forskellige familiedynastier som fx Nimb og Lumbye samt markante direktører, bl.a. artistisk direktør 1868‑85 Bernhard Olsen, der arrangerede oplysende, klassiske fester.

Arkitektur og belysning

H.C. Stilling tegnede de første træbygninger i haven, mens Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen stod bag Pantomimeteatret fra 1874. I 1890 blev den nuværende hovedindgang og facadebygningerne indviet. Facadebygningerne var oprindelig mere omfattende med Apollo Teatret mod øst og Restaurant Wivel (senere Wivex) på hjørnet af Vesterbrogade og ned langs Bernstorffsgade.

Arkitekt og direktør 1899‑1940 Knud Arne Petersen udviklede belysningen og tegnede kendte bygninger som Det kinesiske Tårn i år 1900 og Nimb i 1909. Kjeld Abell, der var direktør 1941‑50, hentede kulturradikal inspiration ved i perioden 1941‑50 at ansætte arkitekt og samfundsdebattør Poul Henningsen, der fik stor indflydelse på havens æstetiske udtryk. Poul Henningsen stod bl.a. bag en ny udviklingsplan, genopbygningen af Glassalen og de karakteristiske spirallamper ved Tivoli Søen.

Koncertsalen fra 1956 blev tegnet af Frits Schlegel og Hans Hansen med tilføjelser af 3XN i 2005. I 2017 åbnede Tivoli Hjørnet tegnet af Pei Cobb Freed & Partners.

Belysningens historie i haven afspejler den tekniske udvikling: fra tranlamper og gas (1862) over elglødepærer (egen blokstation 1889) til projektører og LED-belysning; fra 2009 med egen vindmølle på Avedøre Holme.

De fire søjler

Tivoli hviler på fire søjler: forlystelser, kultur, spisesteder og haveanlæg. Tivolis første to forlystelser var en karrusel og en rutsjebane, hvor publikum selv skulle gå op. I 2020 rummer Tivoli ca. 30 kørende forlystelser, hvoraf bjergrutsjebanen fra 1914, en af verdens ældste træbaner i brug, fortsat er en af de mest populære.

Komponisten H.C Lumbye var Tivolis første musikdirektør fra 1843 og stod igennem næsten 30 år i spidsen for den musikalske underholdning, efterfulgt bl.a. af sønnerne Georg og Carl Lumbye. Tivoli-Garden marcherede med trommeslagere fra 1844 og har siden 1909 musiceret, fra 2015 også med piger. Traditionsrige pantomimer og fyrværkeri var andre vigtige dele af det kulturelle program.

Caféerne Divan 1 og 2 og restauranten i Bazarbygningen var blandt Tivolis første spisesteder, senere suppleret med nye restauranter samt fastfood og streetfood.

Der lægges vægt på skiftende blomsterudsmykning og små selvstændige haveanlæg, fx den fredede parterrehave, anlagt i 1943 ved G.N. Brandt i samarbejde med Poul Henningsen.

Tivolis udvikling

I løbet af de første årtier blev haven udviklet med blomsteranlæg, springvand, lykkehjul, udsigtstårne, skydebaner, volierer til levende dyr, ballonopstigning, væddeløb og en cirkusbygning med plads til 1.000 gæster.

I 1888 indgik Tivoli i Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. Overskuddet fra udstillingen gik til det første Kunstindustrimuseum, der blev indviet i 1893 (fra 1978 kaldet Tivolislottet, i dag kaserne for garden og administration). I 1887 blev fregatten St. Georg med akvarium og restaurant indviet i Tivoli Søen, en rest af fæstningens voldgrav. Med forbillede i Adolphe Alphands parker i Paris havde landskabsgartner Henrik August Flindt udformet parken i årene 1876-79. Voldskråninger og voldgrav er delvis bevarede, men de stejle skråninger er blevet modelleret til en blødere form, og voldgravens rette bredder er bøjet til en langstrakt sø I dag kan gæsterne opleve den tredje udgave af fregatten.

Tivoli har fungeret som samlingssted ved politiske og historiske begivenheder, fx de store festarrangementer ved de slesvigske krige (1848 og 1864), Genforeningen i 1920 og Befrielsen i 1945/46. Tidstypisk var fra 1880’erne til ca. 1910 besøg af »eksotiske« folk fra Kina og Japan samt afrikanske karavaner og andre »menneskeudstillinger«.

Under 1. og 2. Verdenskrig måtte haven mørklægges, og forlystelserne drives delvis med håndkraft. I 1944 nedbrændte Glassalen, Koncertsalen, Arena Teatret og flere forlystelser ved schalburgtage, en nazistisk gengældelse mod den danske modstandsbevægelse.

Efter genopbygningen og i takt med udviklingen af velfærdssamfundet ca. 1955‑80 steg besøgstallet eksplosivt til over 5,5 mio. gæster årligt. Der var fokus på kunst og design. En kunstlegeplads åbnede i 1958, og i den nye koncertsal (Nordens største) med plads til 2.000 gæster blev præsenteret ballet og koncerter med store internationale navne.

Det folkelige element fik rig udfoldelse i Dansetten fra 1948 og Smøgen fra 1952 og ved varietéer og revyer. I samme periode blev Tivoli udviklet som turistmål og blev brugt til markedsføring både i Danmark og internationalt.

1980’erne var præget af konkurrence fra nye forlystelser i København og andre dele af Danmark. Der var efter faldende besøgstal behov for nytænkning. I 1994 ændredes navnet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli til Tivoli A/S. Samme år blev der holdt Jul i Tivoli for første gang, og siden er nye sæsoner kommet til som Halloween i 2006 og Vinter i Tivoli i 2018.

Fra 1845 har der været abonnementsordning, for herrer alene, eller sammen med en eller to damer, senere blev kortet meget anvendt af kvindelige gæster, de såkaldte abonniner. I 1983 kom Turpas til.

Der har været spil i Tivoli fra begyndelsen i 1843. I 2012 forsøgte Tivoli sig med et online kasino, men det blev solgt fra i 2019. Fra 2010 drives også hotel syd for haven, efter at Tivoli forgæves havde forsøgt at bygge højt og tæt ved Rådhuspladsen.

Tivoli har rockkoncerter på Plænen hver fredag i sæsonen.

Videre læsning

Læs mere om handel, service og oplevelseserhverv i København

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked