Figur 1. BNP pr. indbygger i faste priser 2000‑18 for Københavns Kommune og hele landet. Indeks: 2000 = 100.

.
Ørestad Station ligger mellem domicilet for medicinalfirmaet Ferring (til højre i billedet), domicilet for rådgivningsfirmaet Rambøll og hotellet Crowne Plaza (bagerst). Fra Ørestad Station afgår regionalt og mod Malmø i Skåne og mod Sjælland.
.

Arbejdsmarkedet og erhvervslivet i Københavns Kommune afviger næsten på alle parametre fra landets øvrige kommuner. Beskæftigelsen er dobbelt så stor som i landets næststørste kommune, Aarhus.

Industri udgør en mindre andel end i de fleste andre kommuner. Selv om Københavns Kommune er hjemsted for ministerier og andre statslige institutioner, er den offentlige sektors andel af beskæftigelsen lidt mindre end for landet som helhed og også mindre end i mange andre kommuner. Til gengæld fylder de typiske storbyerhverv som finansvirksomheder, rådgivningsfirmaer, it, medier, forskning og oplevelseserhverv væsentlig mere end i landets øvrige kommuner.

Det københavnske arbejdsmarked er tæt integreret med omegnskommunerne, og der er i Københavns Kommune langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive personer med bopæl i kommunen. Disse to faktorer medfører, at der er en omfattende pendling til og fra kommunen.

Både arbejdsmarkedet og erhvervslivet er også præget af, at København er en universitetsby. Det tiltrækker virksomheder, der har brug for højt kvalificeret arbejdskraft og en nærhed til forskning- og udviklingsmiljøerne. Samtidig er studerende en vigtig arbejdskraft i sommersæsonen i turisterhvervene. Antallet af udlændinge er væsentlig højere end for landets øvrige kommuner, og udenlandske statsborgere udgjorde i 2018 ca. 12 % af arbejdsstyrken.

Tidligere var kommunen hjemsted for en række af landets største industri-, entreprenør- og handelsvirksomheder. Det er ikke tilfældet længere. Flere af de store virksomheder har flyttet deres hovedkvarterer ud til omegnskommunerne eller til udlandet, eller de er blevet solgt til udenlandske koncerner. Dertil kommer, at virksomheder med hovedkvarterer i især det jyske på mange områder er vokset langt hurtigere end de københavnske. Af de 20 største danske virksomheder målt på omsætningen (i 2019) havde kun to af dem hovedsæde i Københavns Kommune: A.P. Møller-koncernen og Carlsberg.

Til gengæld er Københavns Kommune hjemsted for hovedsæderne for de største banker, realkreditselskaber og pensionsselskaber. De største er Nordea, Danske Bank, Nykredit, PFA Pension og PensionDanmark. Også en række af landets større rådgivningsvirksomheder som den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll A/S og revisionsselskabet Deloitte har deres hovedsæder her, ligesom de store advokatfirmaer som især Kammeradvokaten, Kromann Reumert, Gorrissen Federspiel samt Bech-Bruun.

De største danske medievirksomheder fylder også en hel del i erhvervslivet. Branchen omfatter tv, radio, streamingtjenester, kanaludbydere, printmedier som aviser, ugeblade og forlag. Blandt de største mediehuse er DR, JP/Politikens Hus, Egmont og Aller.

Ligesom i de fleste andre kommuner findes de største arbejdspladser i den offentlige sektor. Som det er normen landet over, er kommunen samlet set selv den største arbejdsgiver. Samtidig er Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital blandt byens største arbejdspladser.

Den største koncentration af arbejdspladser er i bydelen Indre By, som især er præget af hoteller, restauranter, oplevelseserhverv, detailhandel, finanssektoren, ministerier og kommunen. Et andet vigtigt område er Københavns Universitets afdelinger omkring Nørre Allé kaldet Copenhagen Science City, hvor der er en koncentration af forskning og uddannelsescentre samt vidensvirksomheder og startupmiljøer.

Herudover er der en større koncentration af arbejdspladser i bydelene Valby, Amager Øst og Amager Vest samt i de nybebyggede områder i Ørestad og Nordhavn.

Ørestads erhvervsliv er præget af rådgivningsvirksomheder, farmaceutiske virksomheder, hoteller, butikscenteret Field’s, messecenteret Bella Center Copenhagen, DR Byen, Nordeas danske hovedsæde, Københavns Universitets Humanistiske Fakultet og IT-Universitetet.

I området i og omkring Nordhavn er erhvervslivet en blanding af de traditionelle havneerhverv og nye byerhverv, som er flyttet til, i takt med at Nordhavnen og området omkring forvandles til et kvarter med erhverv og boliger. Her er containerhavn, kajanlæg til krydstogtskibe og færgeleje for rutebåden til Norge, fisketorv, rederier og mindre skibsbyggerier, side om side med store advokathuse, investeringsrådgivere, engrosvirksomheder, auktionshuse og faglige organisationer.

I lighed med landets øvrige kommuner betød finanskrisen fra 2008 en nedgang i beskæftigelsen i Københavns Kommune. Nedgangen var dog mindre end for de fleste andre kommuner, ligesom København hurtigt oplevede en vending. Allerede i 2010 steg antallet af beskæftigede, og det er fortsat frem til 2018, som er den seneste opgørelse for beskæftigelsen. I november 2018 var beskæftigelsen godt 50.000 højere end før finanskrisen, svarende til en stigning på ca. 15 %.

Enkelte brancher er imidlertid gået tilbage. Den samlede beskæftigelse er faldet lidt i finanssektoren, telekommunikation og ejendomshandel. Transportbranchen har i samme periode mistet næsten 7.000 arbejdspladser, svarende til et fald på 34 %. Til gengæld gæld tegner tre brancher sig for særlig store stigninger. Det er hoteller og restauranter, der i perioden 2008‑18 har forøget beskæftigelsen med 74 %, it og informationstjenester med 54 % og rådgivning med 52 %. Tilsammen har disse tre brancher øget deres beskæftigelse med næsten 30.000 personer.

Da coronakrisen ramte København i marts 2020 var det således afslutningen på et vækstforløb med store brancheforskelle, der efter finanskrisens afslutning havde stået på op gennem 2010’erne. Når erhvervsudviklingen i 2020’erne skal beskrives, vil udgangspunktet tilsvarende være, hvordan brancherne klarede og blev påvirket af coronakrisen.

Københavns Kommune har siden år 2000 samlet haft en væsentlig stærkere vækst i BNP pr. indbygger end resten af landet. Mens det på landsplan er steget med 14 % i perioden 2000‑18 (målt i faste priser), er det for Københavns Kommune steget med 23 % (se Figur 1). Samtidig er niveauet langt højere i kommunen, hvor BNP pr. indbygger i 2018 var på 598.000 kr. mod 388.000 kr. pr. indbygger for hele landet. Det høje BNP pr. indbygger hænger sammen med, at pendlernes arbejde tælles med i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.

Selv om Københavns Kommune har succes med at tiltrække virksomheder og øge beskæftigelsen, er virksomhederne på en række områder kritiske over for deres kommune. I Dansk Industris barometer for det lokale erhvervsklima i 2019 indtog Københavns Kommune en 89.-plads blandt landets 98 kommuner. Det skyldes en kritisk vurdering af de fleste af kommunens erhvervsmæssige indsatsområder lige fra sagsbehandling til skatter, afgifter og gebyrer.

Mere om erhverv og arbejdsmarked i København

Arbejdspladser fordelt på brancher

Figur 2. Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Københavns Kommune, Region Hovedstaden og hele landet, 2018.

.

Ved udgangen af november 2018 var der registreret 390.332 (16‑64-årige), som arbejdede på ca. 35.000 arbejdssteder i Københavns Kommune. I forhold til hele landet var en væsentlig mindre andel ansat i hhv. industrien, transport, bygge og anlæg samt i de primære erhverv. Til gengæld havde kommunen en langt større andel inden for rådgivning, forskning og forretningsservice. Andelen af offentligt ansatte var lidt mindre end på landsplan (se Figur 2).

Primære erhverv

På trods af at kommunen hverken har landbrug, skovbrug eller råstofudvinding, er 0,2 % beskæftiget i de primære erhverv. Det skyldes primært, at virksomheder inden for olie- og gasindvinding har kontorer her. Det gælder bl.a. den franske oliekoncern Total, der i 2018 overtog A.P. Møller-koncernens del af olie- og gasindvindingen i Nordsøen.

Industrien

Bygningen Industriens Hus på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard blev indviet i 1979 og undergik i 2010 en gennemgribende renovering. I huset ligger arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri, hvis medlemmer tæller både små og store virksomheder.

.

Med 2,5 % af beskæftigelsen i Københavns Kommune (2018) er industriens andel beskeden. Det er væsentlig under gennemsnittet for både hele landet og Region Hovedstaden og også væsentlig mindre end for de fleste kommuner. Industriens udflytning til forstæderne og til provinsen begyndte allerede i 1960’erne og er fortsat siden. Udflytningen hang især sammen med pladsproblemer, dyre grunde samt miljøforhold og blev i perioder understøttet af staten i form af egnsudviklingsstøtte, der skulle skabe flere arbejdspladser i provinsen. Hvor der før var industri, er der i dag boliger, kontorejendomme og hoteller. Det gælder ikke mindst ved og omkring havnen og i store områder i Amager Øst og i Valby.

I november 2018 var der 9.697 ansatte i de københavnske industrivirksomheder. Selv om industriens andel er forholdsvis lille, betyder kommunens samlede størrelse, at Københavns Kommunes industribeskæftigelse er landets fjerdestørste og kun overgået af Aarhus, Gladsaxe og Aalborg.

Den københavnske industri er domineret af forsknings- og udviklingstunge virksomheder inden for medicinal- og elektronikindustrien. De to største er medicinalvirksomheden Lundbeck i Valby og Radiometer Medical i Brønshøj-Husum, der fremstiller måleinstrumenter til sundhedssektoren.

Radiometer blev grundlagt i 1935 og udviklede sig i efterkrigstiden til en stor og innovativ virksomhed. Fra at være eksperter i udstyr til måling af pH-værdier i blod har Radiometerudviklet løsninger, der måler en række forskellige akutparametre, som der er brug for at følge i behandling af især kritisk syge patienter. Virksomheden er repræsenteret i 30 lande verden over og beskæftigede i 2018 ca. 3.400 medarbejdere globalt, heraf ca. 1.000 i det danske selskab. Siden 2004 har Radiometer (i Danmark nu som Radiometer Medical ApS) været ejet af den børsnoterede amerikanske koncern Danaher Corporation.

En af landet største industrivirksomheder – og et af verdens største bryggerier – Carlsberg A/S, har hovedkvarter på Vesterbro.

På Teglholmen ligger verdens førende producent af store motorer til skibe, MAN Energy Solutions, som er en filial af den tyske koncern af samme navn. MAN overtog i 1979 B&W’s maskinfabrik, der allerede dengang var verdens førende leverandør af store skibsmotorer. Den danske virksomhed stod i 1912 bag verdens første oceangående motorskib, Selandia, leveret til en anden stor dansk virksomhed, Det Østasiatiske Kompagni (ØK). Men i 1979 kom B&W-koncernen i likviditetsvanskeligheder og solgte maskinfabrikken, der på det tidspunkt lå på Christianshavn. Området rummer i dag boliger og kontorejendomme. På Teglholmen beskæftiger virksomheden ca. 1.300 ansatte, hvoraf en stor del er højtkvalificerede ingeniører og teknikere. MAN ejer også museet DieselHouse, der ligger i H.C. Ørsted Værket ved Vasbygade på Enghave Brygge ved Sydhavn.

Til industrien i Københavns Kommune hører også AJ Vaccines med hovedkontor på Artillerivej i Amager Vest og ca. 700 medarbejdere. Virksomheden blev med virkning fra januar 2017 udskilt fra Statens Serum Institut, da staten valgte at privatisere fremstillingen af vacciner. Virksomheden ejes af Aljomaih-koncernen fra Saudi-Arabien.

Den store danske fødevarekoncern Danisco blev i 2011 solgt til den amerikanske kemikoncern DuPont, der senere videresolgte en stor del af virksomheden. Det gamle Danisco-hovedsæde i Langebrogade ud til havnen rummer nu en række forskellige erhvervslejemål, men også det globale hovedkvarter for DuPont Nutrition & Biosciences, der fremstiller ingredienser til fødevarer og har ca. 1.100 medarbejdere i Danmark (2018) fordelt mellem København, Grindsted og Aarhus.

Bagerier er statistisk set også industri, og et af landets største er Lagkagehuset, hvis første butik åbnede i 1991 på Christianshavn og tog navn efter øgenavnet til bygningen, der husede bageriet. I 2008 gik firmaet sammen med Skallebæk Bageri med hovedsæde i Haderslev. Frem mod 2017 blev der åbnet i alt 80 Lagkagehuse rundtom i landet, inden bagerikæden blev solgt til kapitalfonden Nordic Capital, som har fortsat ekspansionen i Danmark, men også i London og New York. I 2020 har bageriet over 100 butikker, og i alt beskæftiger Lagkagehuset op mod 1.000 medarbejdere.

Mere om industri i København

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

På Vindmøllevej 6 ligger Amager Bakke, et forbrændingsanlæg med rekreativt område og en 75 m høj skibakke, der slynger sig fra det højeste punkt, hvorfra man også kan nyde udsigten over byen og Øresund. Amager Bakke, der stod færdigt i 2019, er hjemsted for Amager Ressourcecenter, ARC, og ejes af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, Københavns og Tårnby Kommuner.

.

Trods mange års omfattende byggerier er der i Københavns Kommune betydelig færre beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen end i både regionen og landet som helhed. Firmaerne, der byder ind med løsningen af entrepriser i Københavns Kommune, er ofte ikke hjemmehørende der.

.

Til daglig er myldretidstrafikken tæt i krydset mellem Slotsherrensvej, Sallingvej, Jyllingevej og Bellahøjvej.

.

Tæt cykeltrafik ad den brede cykelsti langs Nørrebrogade. Omkring 49 % af alle københavnere cyklede i 2018 dagligt til uddannelser og arbejdspladser, hvilket er en stigning på ca. 6 % siden 2016. Det er et formuleret mål for kommunen, at København skal være verdens bedste cykelby.

.

Under coronakrisen lå selv landets travleste station, Nørreport, øde hen på en hverdag ved middagstid. Danmark lukkede ned for en normal hverdag fra onsdag d. 11. marts 2020. Det skete som en følge af regeringens tiltag for at bekæmpe en for hastig spredning af virusset COVID-19.

.

Toftegårds Allé er rig på spisesteder, frisører og andre specialforretninger. I baggrunden af billedet anes trafikselskabet Movias kontorbygning på Toftegårds Plads. Pladsen fungerede indtil 1998 som holdeplads for flere buslinjer, men anvendes nu primært til rekreative formål.

.

Med en andel på 5,6 % af beskæftigelsen ligger transport, forsyning og bygge og anlæg væsentligt under gennemsnittet for både regionen og landet som helhed. Samtidig er brancherne tilsammen skrumpet gevaldigt siden finanskrisen i 2008. Frem til november 2018 er der blevet 8.345 færre ansatte, svarende til et fald på over en fjerdedel. Stort set hele nedgangen er sket inden for transportsektoren, der i perioden mistede 6.735 ansatte svarende til hver tredje ansatte, mens bygge og anlæg har holdt sig stort set uændret gennem perioden.

Transportbranchen domineres i Københavns Kommune af nogle af landets store transportvirksomheder som rederiet A.P. Møller – Mærsk, DSB, Arriva, Banedanmark, Københavns Havn, PostNord Danmark, Metroselskabet og rederiet DFDS. Alligevel udgør branchen kun 3,3 % af den samlede beskæftigelse, og det er en mindre andel end både i regionen og hele landet.

Det hænger sammen med, at flere af de store selskaber alene har hovedsædefunktioner i Københavns Kommune, mens aktiviteterne ligger rundt i landet og ude i verden. Det gælder især A.P. Møller-koncernen, der i alt beskæftiger omkring 83.500 medarbejdere verden over (ult. 2019), men kun har ca. 1.700 ansatte i Københavns Kommune.

DFDS A/S har siden 2003 haft hovedsæde i Sundkrogsgade og omsatte i 2019 for 16,6 mia. kr. og drev 21 ruter for fragt og passagerer rundtom i Europa. De fleste af de 8.400 beskæftigede er ansat i udlandet.

Kommunen har forholdsvis få vej- og bustransportvirksomheder, men har et stort forbrug af disse servicer, som udføres af virksomheder, der hører hjemme i omegnskommuner. Det hænger sammen med, at disse virksomheder typisk har et stort pladsbehov til deres flåde af køretøjer, som det er for dyrt at dække i Københavns Kommune.

Det samme gør sig gældende for bygge-, anlægs- og håndværkervirksomhederne, som kommer fra omegnskommuner og resten af landet for at betjene det københavnske marked og kun i mindre grad har hjemsted i kommunen, hvor branchen tegner sig for 2,0 % af beskæftigelsen, hvilket er den tredjelaveste andel blandt landets 98 kommuner. Kun på Frederiksberg og i Lyngby-Taarbæk Kommune er andelen lige så lav. Dermed er andelen væsentligt under både lands- og regionsgennemsnittet.

Energi- og vandforsyning samt renovation tegner sig for i alt 0,3 % af beskæftigelsen.

Energiforsyningen

Varmeforsyningen i Københavns Kommune kommer fra lokale kraftværker, mens elektriciteten via det landsdækkende elnet kommer fra både københavnske og andre danske kraftværker, fra vindmøller og fra svenske atom- og vandkraftværker. Siden Gothersgade Elværk, der som det første elværk blev sat i drift i 1892, er der blevet bygget en lang række nye kraftværker. Bygningerne ligger der endnu, men ikke alle har i dag funktion som kraftværk.

H.C. Ørsted Værket fra 1920 blev Københavns første højspændings- og vekselstrømsværk. Det næste store kraftværk i hovedstaden blev Svanemølleværket, som med sine tre karakteristiske skorstene stod færdigt i 1953. Værket, der skulle forsyne den nordlige del af København med el og fjernvarme, har et arkitektonisk udtryk inspireret af funktionalistisk højhus- og fabriksbyggeri fra 1930’ernes USA. Svanemølleværket planlægges nedlagt i 2023 og skal anvendes til andre formål. Amagerværket blev indviet i 1971.

I klart vejr præger H.C. Ørsted Værket, Svanemølleværket og Amagerværket byens profil. I 2017 kom Amager Bakke til som en ny del af dette udtryk.

Mere om transport, forsyning samt bygge og anlæg i København

Handel, service og oplevelseserhverv

Indre Bys erhvervsliv er i høj grad præget af turismen, og blandt de helt store attraktioner er, sammen med Den Lille Havfrue ved Langelinie og Tivoli, Amalienborg Slotsplads og Den Kongelige Livgardes traditionsrige vagtskifte. I midten af pladsen troner Frederik 5.s rytterstatue fra 1771, udført af Jacques-François-Joseph Saly.

.

Andersen Biler åbnede sin første forretning i 1972 i Valby. I dag er det en større kæde med 12 forretninger, der tilsammen beskæftiger ca. 375 medarbejdere. Her ses Andersen Biler Ford Store i Rovsingsgade på Ydre Nørrebro.

.

Nogle kvarterer i Vanløse er stadigvæk præget af en blanding af beboelsesejendomme, villaer og mindre næringsdrivende, foreninger og friskoler. På Skjulhøj Allé 12 ligger værkstedet Skjulhøj Auto.

.

Det karakteristiske AC Hotel Bella Sky Copenhagen i Ørestad er konstrueret af to tårne, der i 75 meters højde er forbundet af en gangbro. Tårnene hælder 15 grader til hver side, hvorved udsigten fra begge optimeres. Med Bella Sky, der blev indviet i 2011, blev kommunens samlede hotelkapacitet udvidet med 300.000 årlige overnatninger. Arkitekten bag er 3XN.

.

For enden af metrolinjerne M1 og M2 ligger Kronen Vanløse, et storcenter på i alt 24.000 m2 med forretninger fordelt på to etager og dertilhørende parkeringsmuligheder. Navnet relaterer sig til en tidligere margarinefabrik, der lå på Jyllingevej.

.

Krydstogtskibe lægger an ved Langelinie, hvorfra der ikke er langt til hovedstadens mange seværdigheder. Antallet af krydstogtskibe, der anløber København og Østersøregionen generelt, har i en årrække frem til coronakrisen været støt stigende. Skibene udgør en kilde til luftforureningen, og regeringen afsatte med Finansloven i 2019 10 mio. kr. til et internationalt samarbejdsprojekt, der skal fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme.

.

Med 31,3 % af beskæftigelsen er handel, service og oplevelseserhverv tæt på andelen for regionen som helhed og lidt større end landsgennemsnittet. De tre brancher er fordelt i næsten tre lige store andele. Handelen tegner sig for 10,9 %, service for 10,5 % og oplevelseserhvervene for 10,0 %. Målt på beskæftigelsen er detailhandelen og engroshandelen nogenlunde lige store.

Detailhandel

Den største koncentration af detailhandel findes i Indre By med de to store varehuse Magasin og Illum. Udvalget af butikker i den indre by er præget af, at de tiltrækker kunder fra et stort opland og turister fra hele verden. Det vidner de mange mærkevarebutikker med tøj, sko, smykker og design om. På Amagertorv finder man to traditionsrige designbutikker – Illums Bolighus og Royal Copenhagen. I Frederiksstaden er der en høj koncentration af eksklusive gallerier og antikvitetsbutikker især omkring Bredgade. Der er også en stor koncentration af butikker i de fire brogader Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. Her er sammensætningen af butikkerne i højere grad rettet mod områdernes beboere.

Trukket lidt væk fra centrum ligger en række nyere butikscentre, bl.a. Kronen Vanløse, Amager Centret i Amager Øst, Fisketorvet på Vesterbro og Field’s i Ørestad.

Kronen Vanløse, Amager Centret og Magasin på Kongens Nytorv har også alle metrostationer lige ved døren, mens Fisketorvet ligger tæt ved s-togsstationen Dybbølsbro.

Q8 har sit danske hovedsæde i Ørestad og driver bl.a. tankstationer landet over. Q8 Danmark A/S omsatte i 2018/19 for 5,0 mia. kr. og ejes ligeligt af Kuwait Petroleum International og den svenske andelsforening OK og dens ca. 700.000 svenske medlemmer (det andelsejede danske energiselskab OK er uafhængigt af sin svenske pendant).

Københavns Kommune rummer også hovedsæder for flere større detailkæder. Elgiganten A/S har sit hovedkontor i Ørestad, og ved Sydhavn ligger hovedsædet for Circle K, der i regnskabsåret 2018/19 omsatte for 10,7 mia. kr. på tankstationer landet over. Circle K Danmark A/S er canadisk ejet og driver bl.a. de tidligere Statoil-stationer.

I Strandgade på Christianshavn ligger Zebra A/S, der er moderselskab for Flying Tiger Copenhagen, som i 2018 omsatte for 5,6 mia. kr. og havde knap 1.000 butikker i omkring 30 lande. I Danmark var der ved udgangen af 2018 77 Tiger-butikker. Firmaet er stiftet af Suzanne og Lennart Lajboschitz. Hovedaktionær var i 2019 kapitalfonden EQT.

Engroshandel

Engroshandelen er præget af flere danske virksomheder samt en stribe datterselskaber af store internationale koncerner.

I Vesterbro-Kongens Enghave ligger hovedkvarteret for det danske smykkefirma Pandora A/S.

På Havneholmen ligger også den danske afdeling af kosmetikimperiet L’Oréal, der i Danmark i 2018 havde over 500 ansatte og omsatte for 1,4 mia. kr.

Ved Sydhavnen ligger hovedsædet for den store danske lægemiddelgrossist Nomeco A/S, der med i alt ca. 600 medarbejdere leverer til bl.a. apoteker og hospitaler. Firmaet ejes af den tyske PHOENIX-koncern.

Ørestad rummer en række store grossistvirksomheder. Det er bl.a. datterselskaber af koncernerne Unilever, Bayer, Dell og Ericsson.

Ud over at være en stor industri er Carlsberg A/S med administration i Valby og på Vesterbro også stor inden for engroshandelen med en lang række drikkevarer.

I Vester Farimagsgade ligger House of Prince A/S, der med en 2018-omsætning på 6,5 mia. kr. er langt den største leverandør af cigaretter til det danske marked. Det ejes af British American Tobacco.

I ambassadekvarteret på Ryvangs Allé på Østerbro ligger det familieejede Interdan Holding A/S, der i 2018 omsatte for 8,0 mia. kr. på især import og leasing af biler.

Service

Service tegner sig for 10,5 % af beskæftigelsen. Branchen er statistisk delt i to hovedgrupper. Den ene halvdel består i Københavns Kommune af »andre serviceydelser«, der bl.a. omfatter organisationer mv. I ingen andre kommuner udgør »andre serviceydelser« så stor en andel som her. Den anden halvdel består af rejsebureauer, rengøringsvirksomheder, vikarbureauer, callcentre og administrativ service. En væsentlig del af beskæftigelsen ligger i mindre rengørings- og servicevirksomheder. Blandt rejsebureauerne er landets største Spies A/S, der har hovedsæde på Kay Fiskers Plads i Ørestad. Blandt de store vikarbureauer er Randstad A/S i Vester Farimagsgade, mens striben af callcentre bl.a. tæller Webhelp Denmark A/S ved Sydhavnen og CCC Nordic A/S i Ørestad.

En speciel servicevirksomhed er Falck A/S, der er aktiv inden for en række brancher.

Organisationer

Københavns Kommune er hjemsted for de fleste fagforbund, branche- og arbejdsgiverorganisationer, lobbyorganisationer, ngo’er m.m.

Den seneste store nydannelse er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der blev en realitet, da LO og FTF fusionerede med virkning fra d. 1. januar 2019. LO står for Landsorganisationen i Danmark (oprindelig stiftet i 1898 som De Samvirkende Fagforbund), mens FTF står for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (oprindelig dannet 1952 som Fællesrådet for Danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer). De to store organisationer, der repræsenterer over 1,3 mio. lønmodtagere, flyttede sammen i den bygning på Islands Brygge, som LO i 2002 havde bygget som sit hovedsæde på en del af Dansk Sojakagefabriks tidligere grund.

Blandt de andre store organisationer er arbejdsgiver- og brancheorganisationer som Dansk Industri med hovedsæde ved Rådhuspladsen, Dansk Erhverv, der har til huse i den gamle børsbygning i Slotsholmsgade, Landbrug & Fødevarer i Axelborg i begyndelsen af Vesterbrogade, Dansk Arbejdsgiverforening i Vester Voldgade og Dansk Byggeri på Nørre Voldgade.

Hertil kommer de enkelte fagforbund som 3F, HK, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Djøf samt interesseorganisationer som Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, samt ngo’er som Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International og Danmarks Naturfredningsforening. De har alle hovedkontorer i kort afstand fra Københavns centrum.

Interesseorganisationer og foreninger er en central del af den danske samfundsmodel. De fleste danskere og virksomheder er medlem af en eller flere foreninger, der repræsenterer deres interesser og forsøger at gøre dem gældende over for det politiske system, som er afhængigt af den viden, organisationerne besidder. Forskere fra Aarhus Universitet anslog i 2014, at der er omkring 1.700 interesseorganisationer i Danmark. De fleste af dem har kontorer i København, fordi de ønsker at være i nærheden af de ministerier, styrelser, medier mv., som de løbende er i dialog med. De giver input eller deltager i råd, nævn og udvalg og udarbejder høringssvar til regel- og lovændringer. De holder kontakt med statens embedsmænd og folketingsmedlemmer og følger løbende arbejdet i Folketingets udvalg, ligesom de ofte er kilder til og optræder i medierne. Herudover øver flere organisationer service over for deres medlemmer.

De mange organisationer spænder vidt fra ganske små med et par medarbejdere til store organisationer med hundredvis af ansatte. Tilsammen beskæftiger organisationer og foreninger i Københavns Kommune skønsmæssigt omkring 18.000 personer og er dermed en af de store brancher – næsten på størrelse med finanssektoren.

Arbejdsgiver- og fagforeninger har andre væsentlige opgaver ved siden af deres lobbyvirksomhed. De indgår aftaler med hinanden om overenskomster og uddannelse, der sætter rammerne for mange danskeres løn- og arbejdsvilkår. Desuden administrerer de disse aftaler og afgør tvister mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. De største arbejdsgiverforeninger er Dansk Industri, der med ca. 550 ansatte varetager interesserne for over 10.000 industri-, it-,- service-, rådgivnings- og transportvirksomheder, og Dansk Erhverv, der med ca. 280 ansatte især varetager interesserne for handels-, service- og transportvirksomheder. Deres modparter er de store forbund som Dansk Metal, 3F og HK. Til de store fagforbund hører også FOA, Dansk Sygeplejeråd og Djøf, som hovedsagelig organiserer offentligt ansatte og indgår overenskomster med staten og med kommunernes og regionernes organisationer – Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

Temaorganisationerne beskæftiger sig typisk med et enkelt område som fx natur. Blandt de store temaorganisationer finder man Danmarks Naturfredningsforening med ca. 70 ansatte og WWF Verdensnaturfonden med ca. 30 ansatte. Danmarks største patientorganisation er Kræftens Bekæmpelse med omkring 700 ansatte, og der er langt ned til den næststørste, Hjerteforeningen, med ca. 130 ansatte. De store hjælpeorganisationer er Røde Kors med 1.100 ansatte, Dansk Flygtningehjælp med ca. 850 ansatte og Folkekirkens Nødhjælp med ca. 160 ansatte. Til hjælpeorganisationerne hører også organisationer, der beskæftiger sig med enkelte befolkningsgrupper som Ældre Sagen med ca. 120 ansatte og Børns Vilkår med ca. 60 ansatte. Den største velgørende forening er fonden Realdania, der med ca. 280 medarbejdere støtter projekter, der kan »løse problemer og skabe livskvalitet gennem det byggede miljø«. Foreningen har en formue på ca. 23,5 mia. kr. (2019) og uddelte i 2019 1,2 mia. kr. til en række projekter. Den store formue blev grundlagt ved salget af RealDanmark (herunder Realkredit Danmark) til Danske Bank med virkning fra d. 1. januar 2001.

Oplevelseserhverv

Oplevelseserhverv omfatter statistisk set brancherne hoteller og restauranter samt kultur og fritid. I 2018 beskæftigede de to brancher tilsammen ca. 39.000 personer, hvilket ifølge Danmarks Statistik svarer til 10 % af den samlede beskæftigelse i kommunen. Da beskæftigelsen her er målt i slutningen af november, undervurderer man imidlertid branchernes samlede beskæftigelse, som normalt er langt større i sommermånederne.

Oplevelseserhvervenes kunder er både byens borgere og i endnu højere grad turisterne. Netop turismen har de seneste ti år oplevet en stærk udvikling. Hoteller og restauranter er den hurtigst voksende branche i Københavns Kommune, og fra 2008 til 2018 er beskæftigelsen vokset med 74 %. Trods det voldsomme tilbageslag for branchen i forbindelse med coronakrisen fra 2020 tyder erfaringen fra tidligere kriser på, at væksten vil blive genoptaget de efterfølgende år.

I 2010’erne lagde stadig flere store krydstogtskibe til i Københavns Havn, og antallet af krydstogtturister nærmede sig i 2019 1 mio.

I 2018 var der registreret 8,8 mio. betalte overnatninger og 1,9 mio. Airbnb-brugere. Antallet af overnatninger er i perioden fra 2008 til 2017 steget med 74 %, og hotellernes og restauranternes organisation, HORESTA, forventede i 2019 en fordobling af antallet af overnatninger frem mod 2030.

Turistindustrien er også transport af turister til og fra København, som især luftfartsbranchen og krydstogtsbranchen har stor glæde af, samt transport i København i form af busser, taxikørsel mv. Endelig profiterer detailhandelen i høj grad på turisterne, hvilket bl.a. afspejler sig i de mange mærkevarebutikker i Indre By.

En stærkt voksende del er erhvervsturisme, der består af forretningsrejsende samt deltagere i møder og internationale kongresser. De erhvervsrejsende har ofte et højt døgnforbrug og kommer også uden for højsæsonen. ICCA (International Congress and Convention Association) anslog i 2018, at København med over 80.000 mødedeltagere var Nordeuropas største kongresby og den syvendestørste i Europa.

Den eksplosive udvikling i turismen har skabt debat om, hvorvidt København kan rumme flere turister. På den ene side er der frygt for, at overturisme kan øge forureningen, nedslide de historiske mindesmærker, medføre udflytning af de oprindelige beboergrupper samt betyde øget afhængighed af en sæsonbetonet turistbranche. Det indgår også i diskussionen, at turistbranchen hovedsagelig beskæftiger lavtlønnet ufaglært arbejdskraft med en stor andel af udlændinge.

Bundlinjen er imidlertid, at turisterne ifølge den seneste opgørelse fra VisitDenmark i 2017 lagde omkring 31 mia. kr. i Københavns Kommune og dermed skaber tusindvis af jobs og tilfører byen en international stemning. Samtidig illustrerede coronakrisen i 2020, hvor meget perioder med fravær af turisme påvirker byens økonomi.

De mange nye hoteller er hovedsagelig opført i Indre By, ved Kalvebod Brygge og i Ørestad. Blandt de store hotelvirksomheder er i 2020 Arp-Hansen Hotel Group A/S, der driver 12 hoteller i København med en samlet kapacitet på ca. 4.000 værelser, BC Hospitality Group A/S, der ud over at drive messe- og konferencecenteret Bella Center Copenhagen også driver tre store hoteller med en samlet kapacitet på knap 1.600 værelser, og den nordiske hotelkæde Scandic, der driver syv hoteller i kommunen.

Oplevelseserhvervet omfatter også forlystelsesparker, museer, teatre, udstillinger, biografer, koncerter og sportsevents, som årligt besøges af millioner af mennesker. Største attraktion i København er Tivoli, der med ca. 4,8 mio. besøgende årligt i 2019 havde, hvad der svarede til knap 1.000 heltidsansatte. I højsæsonen arbejder omkring 2.000 i Tivoli. Ifølge VisitDenmark (2018-tal) var andre store attraktioner Botanisk Have med 821.000 besøgende, Rundetårn med 700.000 besøgende, Ny Carlsberg Glyptotek med 449.000 besøgende, Christiansborg Slot 437.000 besøgende, Rosenborg Slot 386.0000 besøgende, Nationalmuseet 365.000 besøgende og Statens Museum for Kunst med 309.000 besøgende.

Mere om handel, service og oplevelseserhverv i København

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Fagforeningen HK’s hovedsæde ligger side om side med interesseorganisationen Kommunernes Landsforening og revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte. De tre kontorbygninger i glas og stål ses her fra Christianshavns Vold.

.

Stueetagern i KL-huset på Ny Tøjhusgrunden indeholder husets reception og kantinen, der vender ud mod Amager Boulevard. Etagerne er forbundet med det centralt placerede atrium. Arkitema Architects tegnede det 13.000 m2 store hus, der blev indviet i 2002, til Kommunernes Landsforening.

.

Ingen anden kommune har så mange ansatte inden for forskning, rådgivning og forretningsservice. Sektoren tegner sig i Københavns Kommune for 29,7 % af beskæftigelsen (2018), svarende til knap 116.000 personer. Andelen er godt dobbelt så stor som for landet som helhed. Målt i antal ansatte har Københavns Kommune knap tre gange så mange som Aarhus Kommune, der har næstflest. Siden 2008 er beskæftigelsen i sektoren steget med ca. 20.000 personer frem til 2018, svarende til en stigning på 24 %.

Forretningsservice omfatter i Danmarks Statistiks opdeling en bred vifte af aktiviteter, bl.a. medier, reklame, ejendomshandel, finansiering, telekommunikation, it og informationstjenester. Disse brancher har i Københavns Kommune udviklet sig ganske forskelligt fra 2008 til 2018. Rådgivning, it og informationstjenester samt medier har alle samlet haft en kraftig stigning i beskæftigelsen, mens telekommunikation har haft tilbagegang, og finansbranchen og ejendomshandelen samlet har haft et mindre fald, når det gælder antallet af ansatte.

Forskning og udvikling

Branchen forskning og udvikling beskæftiger ifølge Danmarks Statistik 4.713 medarbejdere i Københavns Kommune i 2018, hvilket er lige godt en tredjedel af branchens beskæftigelse på landsplan. Blandt de store virksomheder inden for forskning er den schweiziske medicinalvirksomhed Ferring Pharmaceuticals A/S, der har sit internationale service- og udviklingscenter i Ørestad med ca. 500 medarbejdere og var en af de første store virksomheder i Ørestad. Ferring er ved at flytte til Scanport i Tårnby Kommune. Statens Serum Institut i Amager Vest beskæftiger ca. 700 medarbejdere. Ligesom Statens Serum Institut er de fleste forskningsbaserede virksomheder en del af den offentlige sektor eller finansieret af den. Det gælder bl.a. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Hertil kommer de mange forskningsarbejdspladser under Københavns Universitet og de andre universiteter i kommunen.

En del arbejdspladser inden for forskning indgår ikke i branchestatistikken, fordi virksomhederne typisk er rubriceret efter deres hovedaktivitet.

Rådgivning

Siden 2008 har rådgiverbranchen øget beskæftigelsen med 9.808 personer til i alt 28.640 i november 2018. Branchen spænder over rådgivende ingeniører, arkitekter, revisionsselskaber, konsulentfirmaer og advokater, og flere af dem er blandt Danmarks store virksomheder.

Den største er Rambøll Gruppen med hovedsæde i Ørestad. Rambøll havde i 2019 knap 16.500 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark.

Den store svenske ingeniør- og arkitektvirksomhed Sweco har siden 2018 haft sit danske hovedsæde på Ørestad Boulevard.

En anden stor rådgivervirksomhed er Accenture A/S, der er en del af en international rådgivervirksomhed inden for især teknologi og digitalisering. I 2019 beskæftigede Accenture ca. 800 medarbejdere på kontorerne i København (med hovedsæde i Carlsberg Byen) og i Aarhus. Virksomhedens internationale profil understreges af, at medarbejderne i Danmark omfatter omkring 50 forskellige nationaliteter.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab med hovedsæde i Weidekampsgade på Islands Brygge regnes for Danmarks største revisionsselskab med over 2.800 ansatte fordelt på otte kontorer i Danmark og Grønland.

Rådgiverbranchen omfatter også en række store advokatfirmaer, som alle er resultat af en stribe fusioner over flere årtier, og hver beskæftiger flere hundrede jurister, der typisk arbejder i stærkt specialiserede grupper. Firmaerne er alle organiseret som advokatpartnerselskaber.

De fem største danske advokatfirmaer har hovedparten af deres aktiviteter i København, hvor tre har deres hovedsæde i nyere byggerier langs havnefronten. På Langelinie Allé ligger Bech-Bruun med i alt over 500 ansatte (inkl. kontorerne i Aarhus, New York og Shanghai). Ved Nordhavn Station på Amerika Plads ligger Plesner i en høj kobberbeklædt bygning, og lidt længere mod nord i Sundkrogsgade har Kromann Reumert til huse. Firmaet har ca. 550 medarbejdere (2019), hvoraf de fleste arbejder i Sundkrogsgade, mens de øvrige er på kontorerne i hhv. Aarhus og London. Kammeradvokaten (Advokatfirmaet Poul Schmith) har til huse i Vester Farimagsgade og beskæftiger her og i Aarhus ca. 650 medarbejdere. Firmaet er statens primære advokat, men har også private kunder. Gorrissen Federspiel har sit største kontor i Axel Towers lige over for Tivoli. Her arbejdede i 2019 ca. 370 af firmaets i alt ca. 500 medarbejdere. Over halvdelen var jurister.

Blandt de store arkitektfirmaer med internationalt ry er BIG – Bjarke Ingels Group og Henning Larsen, der begge har flere hundrede ansatte og projekter verden over. BIG har hovedkvarter i Valby, men har planer om at bygge et nyt ved Nordhavnen i begyndelsen af 2020’ene. Henning Larsen har sin hovedbase på Vesterbrogade.

Finanssektoren

Københavns Kommune er landets finansielle center. Her ligger hovedsæderne for de største finansvirksomheder og finansinstitutioner. Finanssektoren fik ikke selv noget dyk i beskæftigelsen under finanskrisen fra 2008, men antallet af ansatte forblev de efterfølgende år nogenlunde stabilt, mens det voksede i de fleste andre brancher. Det er dog stadig en stor branche med knap 22.000 ansatte i november 2018. Blandt branchens største finansvirksomheder er Danske Bank, Nordea, Nykredit, PFA Pension og Alm. Brand.

Efter Danske Bank har Nordea den næststørste markedsandel på det danske bankmarked, men Nordea indgår ikke længere i oversigter over danske banker. I 2017 har Nordea organiseret sine nordiske bankforretninger i et fælles selskab, der omfatter både Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor koncernen har hovedsæde. Nordea i Danmark omfatter ud over bankdrift også Velliv (tidligere Nordea Liv & Pension) samt Nordea Kredit, der er gruppens danske realkreditselskab og tredjestørst i sin branche i Danmark. Tæt på DR Byen i Ørestad har Nordea bygget sit danske hovedkvarter, hvor der i begyndelsen af 2020 var ca. 2.150 medarbejdere. I det tidligere hovedsæde i Strandgade på Christianshavn var der fortsat ca. 1.250 medarbejdere. Størstedelen af de ansatte arbejder i filialerne, hvor Nordea ved begyndelsen af 2020 havde seks i Københavns Kommune med i alt ca. 400 medarbejdere. Sammenlagt havde Nordea i Danmark ca. 8.700 ansatte ud af de ca. 30.000 i hele koncernen.

A/S Arbejdernes Landsbank har siden 1927 haft hovedsæde i Panoptikonbygningen tæt ved Københavns Hovedbanegård. Banken blev stiftet i 1919 af fagbevægelsen og var hundrede år senere landets sjettestørste bank med ca. 320.000 kunder og omkring 1.000 ansatte.

Yderst på Midtermolen ligger hovedsædet for Alm. Brand.

Det største danske realkreditselskab er Nykredit A/S, der har hovedsæde ud til havnen på Kalvebod Brygge. Nykredit blev stiftet i 1985 og var en fusion af Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening. Hovedaktiviteterne er realkredit, hvor Nykredit har en markedsandel på ca. 42 %, og bankdrift, hvor Nykredit Bank (efter Danske Bank og Jyske Bank) i 2019 var landets tredjestørste. Gruppens samlede udlån var ved udgangen af 2019 på 1.328 mia. kr. Det gør den samlet til Danmarks største långiver. Der var i 2019 ca. 3.500 ansatte. Nykredit er kundeejet gennem en forening.

Næststørst inden for dansk realkredit er Realkredit Danmark, der har sit hovedsæde på Lersø Parkallé i Bispebjerg og er en del af Danske Bank A/S. Realkredit Danmark blev dannet i 1993 i forbindelse med en omstrukturering af Kreditforeningen Danmark, hvor ejerskabet blev placeret i Foreningen KD. Med virkning fra d. 1. januar 2001 solgte foreningen sin ejerandel til Danske Bank A/S og etablerede fonden Realdania. Realkredit Danmark ejer også ejendomsmæglerselskabet Home.

Det største danske pensionsselskab er PFA Pension, der har hovedsæde i Sundkrogsgade tæt ved Nordhavn Station. PFA havde i 2019 ca. 1.200 medarbejdere. Det er kundeejet og stiftet i 1917 af arbejdsmarkedets parter. Selskabet er pensionsleverandør til virksomheder og organisationer, men har også privatkunder. Hovedområdet pension og forsikring er suppleret med andre tilbud på bl.a. sundhedsområdet. Selskabet havde i 2019 omkring 1,3 mio. kunder, og de årlige indbetalinger nåede op på 39,4 mia. kr. De samlede aktiver var på 688 mia. kr.

Lige på den anden side af S-togslinjen ligger AP Pension, som ligeledes er et kundeejet pensionsselskab. Det har rødder tilbage fra 1919, da danske andelsvirksomheder lavede en andels-pensionsforening. 100 år senere havde AP Pension samlede aktiver på 161 mia. og knap 460.000 kunder. Der var over 500 ansatte i primært København og Aarhus. Som andre pensionsselskaber har også AP Pension i 2010’erne udvidet sine alternative investeringer i takt med det faldende renteniveau.

På Langelinie Allé ligger PensionDanmark,

Fondsmanagementselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har til huse i samme bygning som PensionDanmark. CIP blev stiftet i 2012 af en gruppe medarbejdere fra det daværende DONG Energy (senere Ørsted). Ved udgangen af 2019 bestyrede CIP investeringer på over 50 mia. kr. primært i infrastruktur- og energiprojekter verden over.

Industriens Pension i Nørre Farimagsgade er et selskab af samme type som PensionDanmark. Det havde ved udgangen af 2019 over 400.000 medlemmer og ca. 8.000 virksomheder, der indbetaler til pensionsordninger, som er aftalt ved kollektive overenskomster. Industriens Pension har ca. 200 medarbejdere og havde ved udgangen af 2019 aktiver for ca. 189 mia. kr.

It og informationstjenester, medier og telekommunikation

Mens it og informationstjenester ligesom medier i Københavns Kommune har haft en betydelig stigning i beskæftigelsen (hhv. 54 % og 25 % siden finanskrisen fra 2008 og frem til 2018), er der blevet 21 % færre ansatte i telekommunikationsbranchen. De tre brancher overlapper i nogen grad hinanden. Nogle it-virksomheder udvikler og markedsfører både software og medier, nogle medievirksomheder udvikler også software, og nogle televirksomheder udbyder også elektroniske medier og udvikler software. Tilsammen beskæftiger de tre brancher knap 43.000 personer svarende til 11 % af den samlede beskæftigelse i Københavns Kommune.

Blandt de store virksomheder inden for it- og informationstjenester finder man DXC Technology Danmark A/S (tidligere CSC) med hovedsæde i Valby og it-partner for en del af den offentlige sektor og for private virksomheder.

Netcompany A/S har internationalt hovedkvarter på Grønningen i Indre By. Firmaet er børsnoteret og definerer sig som digitaliseringspartner for større virksomheder og for det offentlige. I 2019 var omsætningen på 2,5 mia. kr. Der er omkring 2.500 medarbejdere fordelt på ind- og udland. Syv af firmaets afdelinger ligger i udlandet.

SimCorp A/S er et børsnoteret dansk selskab, der leverer højt specialiserede it-løsninger til den finansielle sektor verden over. Det har internationalt hovedsæde i Weidekampsgade på Islands Brygge og ca. 25 afdelinger verden over i 2019. Samme år omsatte virksomheden for 3,4 mia. kr. og havde samlet knap 1.900 ansatte omfattende 63 nationaliteter.

De største telekommunikationsvirksomheder er TDC, Telia og Telenor, som tegner sig for den største del af beskæftigelsen i branchen.

Københavns Kommune er hjemsted for de største medievirksomheder. Mediebranchen, der beskæftiger knap 18.000 personer, omfatter både radio, tv, aviser, magasiner, forlag, film og webmedier. Her er de store virksomheder DR, TV 2, JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Aller Media og Egmont, Bonnier Publications og Gyldendal. Mens der tidligere var en ret klar arbejdsdeling mellem de forskellige typer medievirksomheder, er der i dag store overlap. Eksempelvis udgiver Politiken ikke kun aviser, men også tv og podcast, webmedier og bøger, og Egmontkoncernen udbyder både magasiner og bøger gennem forlaget Lindhardt og Ringhof og står bag det norske TV 2 og Nordisk Film.

Mere om forskning, rådgivning og forretningsservice

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Med ca. 8.000 ansatte er Rigshospitalet Østerbros absolut største arbejdsplads.

.

Med 30,7 % af beskæftigelsen er den offentlige sektor i Københavns Kommune lidt mindre end for landet som helhed. Det kan virke overraskende, når man tager i betragtning, at København huser ministerierne og en lang række andre statslige og regionale arbejdspladser. Når her er en lidt mindre andel offentligt ansatte, skal det ses i sammenhæng med, at den private sektor samtidig er så stor.

Den offentlige sektor beskæftigede ved udgangen af november 2018 ca. 120.000 personer. Den største offentlige arbejdsgiver er kommunen, især i kraft af de mange arbejdspladser i skoler, børneinstitutioner, ældrepleje, socialvæsen og administration. De største arbejdspladser står Region Hovedstaden og staten for. Det er først og fremmest de to store hospitaler Rigshospitalet med knap 10.000 ansatte og Bispebjerg Hospital med knap 3.700 ansatte samt Københavns Universitet med 9.400 ansatte. Blandt de andre store uddannelsesinstitutioner er IT-Universitetet, Københavns Professionshøjskole og afdelinger af Aalborg og Aarhus Universiteter. Blandt de større arbejdspladser i den offentlige sektor er også ministerier og en række styrelser. Udenrigsministeriet, politiet, Skatteforvaltningen og Danmarks Statistik er blandt de største. De to største offentlige sektorer er socialsektoren samt offentlig administration, der begge udgør knap 9 % af beskæftigelsen i Københavns Kommune. Mens socialsektoren i kommunen er mindre end andelen for hele landet, så ligger offentlig administration mv. betydelig højere end landsgennemsnittet, hvilket skyldes, at statens ministerier og styrelser har hjemme her.

Hovedsæder for lov og ret

Hovedstaden København huser såvel landets øverste domstol, Højesteret, som den øverste anklagemyndighed og den øverste politimyndighed, Rigspolitiet. Tillige finder man lokale og regionale enheder af retsvæsenet som Københavns Byret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK.

Sø- og Handelsretten har adresse i Amaliegade 35 og er en specialdomstol oprettet i 1862. Den behandler nu bl.a. sager om sø- og transportret, konkurrenceret, ansættelsesret og insolvensret, gældssanering, konkurs og opløsning af selskaber. Rettens afgørelser kan indbringes for landsretten og i visse tilfælde direkte til Højesteret.

Domstolsstyrelsen blev oprettet 1999 i forbindelse med en gennemgribende domstolsreform. Styrelsen er uafhængig og ledes af en bredt sammensat bestyrelse og en direktør, som har det overordnede ansvar for administration og udvikling af domstolenes virksomhed. Styrelsen har til huse i Store Kongensgade 1‑3.

Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden og fører straffesager ved Højesteret og Den Særlige Klageret. I embedet er der ansat ca. 120 medarbejdere. Rigsadvokaturen har adresse på Frederiksholms Kanal 16.

SØIK behandler større sager inden for det angivne område og har herunder ansvar for håndtering af indberetninger om hvidvask og finansiering af terrorisme. Ligesom Statsadvokaten i København har SØIK adresse i Kampmannsgade 1.

Mere om offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen i København

Pendling

De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Københavns Kommune i november 2018.

.

Tallene for pendlingen i 2018 til og fra Københavns Kommune understreger, at København er en del af det storkøbenhavnske og sjællandske arbejdsmarked, og at der findes langt flere arbejdspladser i Københavns Kommune, end der er erhvervsaktive borgere. Dagligt er der 190.000 personer fra andre kommuner, som pendler til Københavns Kommune for at arbejde. Det svarer til 48,7 % af beskæftigelsen i kommunen. Flest kommer der fra Frederiksberg (27.442), Gentofte (13.911) og Gladsaxe (9.676), og hertil kommer anslået omkring 6.000 pendlere fra Sverige.

Omvendt er der ca. 130.000 københavnere, der pendler til andre kommuner for at arbejde. Det svarer til 38,9 % af de beskæftigede i kommunen. Flest pendler til Frederiksberg (16.802), Gentofte (11.325) og Gladsaxe (9.575). Kun omkring 500 pendler fra Københavns Kommune til Sverige.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

I 2018 var 57,7 % af befolkningen i Københavns Kommune i arbejdsstyrken. Det er en del over andelen for både regionen og hele landet. De øvrige 42,3 % af befolkningen var primært modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 16‑64-årige var der i 2018 en erhvervsfrekvens på 76,2 %. Erhvervsfrekvensen er lidt lavere end for både regionen og landet som helhed, hvilket hænger sammen med, at der er så mange studerende i kommunen.

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2018 for indbyggerne i hhv. Københavns Kommune, Region Hovedstaden og hele landet.

.

Socialgrupper, indkomst og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Københavns Kommune og hele landet i 2018.

.

Med en gennemsnitsindkomst på 329.000 kr. i 2018 ligger københavnerne tæt på landsgennemsnittet på 326.000 kr. (se Tabel 2). Når indkomsten ikke er højere i København, hænger det sammen med det store antal studerende, der af gode grunde trækker gennemsnittet ned. Det ses også på den gennemsnitlige nettofamilieformue, der var 1.544.000 kr. i 2018 – noget under landsgennemsnittet på 1.997.000 kr. Målt med Gini-koefficienten er uligheden i indkomsten 33,7 (2018), hvilket er noget højere end landsgennemsnittet (29,1).

Region Hovedstaden har inddelt alle kommuner samt bydelene i Københavns Kommune i fire socialgrupper baseret på andel af erhvervsaktive samt på borgernes indkomst- og uddannelsesniveau. Kommunen er placeret i den næstnederste gruppe sammen med bl.a. Ballerup, Hvidovre, Rødovre og Herlev Kommuner.

Københavns ti bydele fordeler sig i alle de fire socialgrupper med Indre By i den første gruppe og fire bydele i den fjerde gruppe: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Nørrebro og Vesterbro-Kongens Enghave.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked