Arbejdsmarkedet og erhvervslivet i Københavns Kommune afviger næsten på alle parametre fra landets øvrige kommuner. Beskæftigelsen er dobbelt så stor som i landets næststørste kommune, Aarhus.
Industri udgør en mindre andel end i de fleste andre kommuner. Selv om Københavns Kommune er hjemsted for ministerier og andre statslige institutioner, er den offentlige sektors andel af beskæftigelsen lidt mindre end for landet som helhed og også mindre end i mange andre kommuner. Til gengæld fylder de typiske storbyerhverv som finansvirksomheder, rådgivningsfirmaer, it, medier, forskning og oplevelseserhverv væsentlig mere end i landets øvrige kommuner.
Det københavnske arbejdsmarked er tæt integreret med omegnskommunerne, og der er i Københavns Kommune langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive personer med bopæl i kommunen. Disse to faktorer medfører, at der er en omfattende pendling til og fra kommunen.
Både arbejdsmarkedet og erhvervslivet er også præget af, at København er en universitetsby. Det tiltrækker virksomheder, der har brug for højt kvalificeret arbejdskraft og en nærhed til forskning- og udviklingsmiljøerne. Samtidig er studerende en vigtig arbejdskraft i sommersæsonen i turisterhvervene. Antallet af udlændinge er væsentlig højere end for landets øvrige kommuner, og udenlandske statsborgere udgjorde i 2018 ca. 12 % af arbejdsstyrken.
Tidligere var kommunen hjemsted for en række af landets største industri-, entreprenør- og handelsvirksomheder. Det er ikke tilfældet længere. Flere af de store virksomheder har flyttet deres hovedkvarterer ud til omegnskommunerne eller til udlandet, eller de er blevet solgt til udenlandske koncerner. Dertil kommer, at virksomheder med hovedkvarterer i især det jyske på mange områder er vokset langt hurtigere end de københavnske. Af de 20 største danske virksomheder målt på omsætningen (i 2019) havde kun to af dem hovedsæde i Københavns Kommune: A.P. Møller-koncernen og Carlsberg.
Til gengæld er Københavns Kommune hjemsted for hovedsæderne for de største banker, realkreditselskaber og pensionsselskaber. De største er Nordea, Danske Bank, Nykredit, PFA Pension og PensionDanmark. Også en række af landets større rådgivningsvirksomheder som den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll A/S og revisionsselskabet Deloitte har deres hovedsæder her, ligesom de store advokatfirmaer som især Kammeradvokaten, Kromann Reumert, Gorrissen Federspiel samt Bech-Bruun.
De største danske medievirksomheder fylder også en hel del i erhvervslivet. Branchen omfatter tv, radio, streamingtjenester, kanaludbydere, printmedier som aviser, ugeblade og forlag. Blandt de største mediehuse er DR, JP/Politikens Hus, Egmont og Aller.
Ligesom i de fleste andre kommuner findes de største arbejdspladser i den offentlige sektor. Som det er normen landet over, er kommunen samlet set selv den største arbejdsgiver. Samtidig er Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital blandt byens største arbejdspladser.
Den største koncentration af arbejdspladser er i bydelen Indre By, som især er præget af hoteller, restauranter, oplevelseserhverv, detailhandel, finanssektoren, ministerier og kommunen. Et andet vigtigt område er Københavns Universitets afdelinger omkring Nørre Allé kaldet Copenhagen Science City, hvor der er en koncentration af forskning og uddannelsescentre samt vidensvirksomheder og startupmiljøer.
Herudover er der en større koncentration af arbejdspladser i bydelene Valby, Amager Øst og Amager Vest samt i de nybebyggede områder i Ørestad og Nordhavn.
Ørestads erhvervsliv er præget af rådgivningsvirksomheder, farmaceutiske virksomheder, hoteller, butikscenteret Field’s, messecenteret Bella Center Copenhagen, DR Byen, Nordeas danske hovedsæde, Københavns Universitets Humanistiske Fakultet og IT-Universitetet.
I området i og omkring Nordhavn er erhvervslivet en blanding af de traditionelle havneerhverv og nye byerhverv, som er flyttet til, i takt med at Nordhavnen og området omkring forvandles til et kvarter med erhverv og boliger. Her er containerhavn, kajanlæg til krydstogtskibe og færgeleje for rutebåden til Norge, fisketorv, rederier og mindre skibsbyggerier, side om side med store advokathuse, investeringsrådgivere, engrosvirksomheder, auktionshuse og faglige organisationer.
I lighed med landets øvrige kommuner betød finanskrisen fra 2008 en nedgang i beskæftigelsen i Københavns Kommune. Nedgangen var dog mindre end for de fleste andre kommuner, ligesom København hurtigt oplevede en vending. Allerede i 2010 steg antallet af beskæftigede, og det er fortsat frem til 2018, som er den seneste opgørelse for beskæftigelsen. I november 2018 var beskæftigelsen godt 50.000 højere end før finanskrisen, svarende til en stigning på ca. 15 %.
Enkelte brancher er imidlertid gået tilbage. Den samlede beskæftigelse er faldet lidt i finanssektoren, telekommunikation og ejendomshandel. Transportbranchen har i samme periode mistet næsten 7.000 arbejdspladser, svarende til et fald på 34 %. Til gengæld gæld tegner tre brancher sig for særlig store stigninger. Det er hoteller og restauranter, der i perioden 2008‑18 har forøget beskæftigelsen med 74 %, it og informationstjenester med 54 % og rådgivning med 52 %. Tilsammen har disse tre brancher øget deres beskæftigelse med næsten 30.000 personer.
Da coronakrisen ramte København i marts 2020 var det således afslutningen på et vækstforløb med store brancheforskelle, der efter finanskrisens afslutning havde stået på op gennem 2010’erne. Når erhvervsudviklingen i 2020’erne skal beskrives, vil udgangspunktet tilsvarende være, hvordan brancherne klarede og blev påvirket af coronakrisen.
Københavns Kommune har siden år 2000 samlet haft en væsentlig stærkere vækst i BNP pr. indbygger end resten af landet. Mens det på landsplan er steget med 14 % i perioden 2000‑18 (målt i faste priser), er det for Københavns Kommune steget med 23 % (se Figur 1). Samtidig er niveauet langt højere i kommunen, hvor BNP pr. indbygger i 2018 var på 598.000 kr. mod 388.000 kr. pr. indbygger for hele landet. Det høje BNP pr. indbygger hænger sammen med, at pendlernes arbejde tælles med i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.
Selv om Københavns Kommune har succes med at tiltrække virksomheder og øge beskæftigelsen, er virksomhederne på en række områder kritiske over for deres kommune. I Dansk Industris barometer for det lokale erhvervsklima i 2019 indtog Københavns Kommune en 89.-plads blandt landets 98 kommuner. Det skyldes en kritisk vurdering af de fleste af kommunens erhvervsmæssige indsatsområder lige fra sagsbehandling til skatter, afgifter og gebyrer.
Mere om erhverv og arbejdsmarked i København
- Erhverv og arbejdsmarked i Bispebjerg
- Erhverv og arbejdsmarked i Brønshøj-Husum
- Erhverv og arbejdsmarked i Vanløse
- Erhverv og arbejdsmarked i Valby
- Erhverv og arbejdsmarked på Østerbro
- Erhverv og arbejdsmarked på Nørrebro
- Erhverv og arbejdsmarked på Vesterbro-Kongens Enghave
- Erhverv og arbejdsmarked i Indre By
- Erhverv og arbejdsmarked i Amager Øst
- Erhverv og arbejdsmarked i Amager Vest