Da H.C. Ørsted Værket blev sat i gang i 1920, var der stadig kun ca. 500 elektriske gadelygter i København placeret på byens pladser og hovedstrøg. Øvrige gader havde fortsat gasbelysning. Den øgede kapacitet gjorde det muligt at begynde leverancen af fjernvarme fra de ældre værker, med Gothersgade Elværk som det første. Siden blev kraft-varme-værker en betydelig, integreret del af byens forsyningsstrategi. I dag er 99 % af byens varmebehov dækket af kraft-varme-værkerne. Foto fra ca. 1930.
.

H.C. Ørsted Værket fra 1920 blev Københavns første højspændings- og vekselstrømsværk med elforsyning til nye områder i hovedstaden. Værket blev opført af Københavns Kommune, men forsynede også dele af Sjælland. Dets placering ved Enghave Brygge gjorde, at brændsel i form af kul eller olie kunne sejles direkte til værket, som måtte udbygges flere gange for at supplere elektricitetsforsyningen. I 1932 blev værket udstyret med verdens dengang største stationære dieselmotor, bygget hos B&W. I dag kan motoren opleves på samme adresse i værkets dieselbygning på museet DieselHouse. H.C. Ørsted Værkets ældste del er opført 1918‑20 af Andreas Fussing.

I klart vejr præger H.C. Ørsted Værket, sammen med Københavns to øvrige endnu aktive kraftværker Svanemølleværket og Amagerværket, fortsat byens profil.

H.C. Ørsted Værket forventes at blive helt udfaset i 2030’erne, men allerede nu er en del af området omkring værket ved at blive omlagt til boliger og park. Allerede i 2006 etablerede Københavns Museum og MAN B&W udstillingsstedet DieselHouse i værkets dieselbygning, der rummer den 12,5 m høje dieselmotor, opstillet i 1932, der i 30 år var verdens største dieselmotor. I 2007 blev H.C. Ørsted Værket af Kulturarvsstyrelsen udpeget som nationalt industriminde og skal som sådant bevares for eftertiden.

Videre læsning

Læs mere om transport, forsyning samt bygge og anlæg i København

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked