Aarhus Universitet

Finansieringen af universitetet skete med private og kommunale midler, og med Undervisningsministeriets og Københavns Universitets tilslutning. Statslige bevillinger til »Universitetsundervisningen i Jylland« kom fra 1932 på Finansloven. Fra 1933 blev betegnelsen Aarhus Universitet anvendt. Statsbiblioteket i Aarhus (åbnet 1902), der var et centralt argument for placeringen af det jyske universitet i Aarhus, fungerer endnu som universitetsbibliotek. Statsbiblioteket er fra d. 1. januar 2017 sammenlagt med Det Kgl. Bibliotek.

Universitets-Samvirket og Aarhus Kommune havde frem til 1970 bestemmende indflydelse gennem det selvejende universitets bestyrelse. Herefter har Aarhus Universitet været en statslig institution. Aarhus Kommune betalte ikke blot lønningerne til de i begyndelsen fem ansatte, heraf én professor, men stillede også en stor grund til rådighed. Senere er tilkøbt yderligere jord, hvilket længe sikrede, at universitetet var én samlet campus.

Undervisningen i sprog og filosofi blev hurtigt suppleret med nye fagområder, delvis på privat initiativ og regning. Siden 1932 blev der undervist i teologi. Lægevidenskabelig undervisning fandt sted fra 1933. På det samfundsvidenskabelige område fandt økonomisk og juridisk undervisning sted fra 1936, suppleret med en uddannelse i statskundskab fra 1959 og psykologi fra 1968. I 1954 blev et selvstændigt naturvidenskabeligt fakultet oprettet.

Aarhus Universitets mulighed for prøveafholdelse, afholdelse af embeds- og kandidateksaminer, tildeling af doktorgrader mv. er kommet til successivt siden grundlæggelsen; en udvikling, der i det væsentlige var afsluttet i 1950’erne. Universitetet i Aarhus har således siden slutningen af 1950’erne været det fuldstændige universitet, som 1919-udvalget anbefalede, sammenligneligt og konkurrencedygtigt med Københavns Universitet. Siden er universitetet fusioneret med Århus Tandlægehøjskole (1992), Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (2006), Handelshøjskolen i Århus, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Pædagogiske Universitet (2007) og Ingeniørhøjskolen i Århus (2012).

Universitetet var i 2019 organiseret i fire fakulteter: Arts (Kulturvidenskab), Science and Technology (Naturvidenskab og Teknologi), Health (Sundhedsvidenskab) og Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences – Erhverv & Samfundsvidenskab). Aarhus Universitet omfatter 28 institutter, hvoraf nogle af dem var hele indfusionerede institutioner, såsom Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), beliggende i Emdrup i København. Dertil kommer en række grundforskningscentre og otte interdisciplinære forskningscentre, der kombinerer viden fra flere discipliner. Endelig har Aarhus Universitet et meget tæt samarbejde med tre selvejende museer – Naturhistorisk Museum, Den Gamle By og Moesgaard Museum – om undervisning og forskning.

I 2018 havde universitetet ca. 33.000 studerende (heraf 3.000 udenlandske) med en årlig tilgang af ca. 7.000 nye studerende. Universitetets samlede antal medarbejderårsværk er ca. 8.000. De studerende fordelte sig d. 1. oktober 2018 med 9.750 på Arts, 12.206 på Aarhus BSS, 4.374 på Health og 6.766 på Science and Technology. Omsætningen udviste en anderledes fordeling, med godt 900 mio. kr. ved Arts og Aarhus BSS, og hhv. 1,2 mia. og 2,4 mia. ved Health og Science and Technology. Det afspejler, at eksterne forskningsbevillinger, som udgør omkring 31 % af universitetets indtægter, primært kommer Health og Science and Technology til gode. Science and Technology opdeles fra 2020 i to fakulteter.

I 2018 opnåede 4.512 studerende en bachelorgrad, og 5.203 en kandidatgrad. Der tildeltes 417 ph.d.-grader. Staben omfattede 6.300 forskere (svarende til 4.400 årsværk), herunder cirka 1.800 ph.d.-studerende, hvoraf hver fjerde var udlænding.

Aarhus Universitet fremstår som en samlet arkitektonisk helhed med fritliggende og rytmisk forskudte bygningsgrupper i det bakkede og landskabelige terræn, hvor de enkelte bygninger alle er underlagt en fælles idé og et tydeligt formsprog. Den konsekvente brug af gule tegl i tage og på mure er med til at understrege helheden.

Ved at placere bygninger og træer i den åbne, friholdte morænekløft, der skaber sigtelinjer og oplevelsesrige kig på tværs af anlægget, er landskabets naturlige form blevet respekteret. I 1931 udskrev Aarhus Byråd og Universitets-Samvirket Aarhus en konkurrence om et universitet i Aarhus. Det var arkitekterne C.F. Møller, Kay Fisker, Povl Stegmann og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der vandt. Haveanlægget og de førte bygninger blev indviet på universitetets femårsdag i 1933.

I 1946 blev hovedbygningen med aulaen og vandrehallen indviet. Den består af en 155 m lang længe, der tre steder bliver gennemskåret af tværgående fløje, hvoraf den ene indeholder aulaen. Hovedbygningen ligger på tværs af kløften. Højdeforskellen optages af en mægtig, svagt buet støttemur, hvorfra amfiteaterets trin skyder sig vinkelret ud. I den anden side løber trinene direkte ind i bakken, og set oppefra dækker friluftsauditoriet kun ca. en fjerdedel af en cirkel. Den gennemgående idé var en moderne campus i en åben egelund, i dag et pastoralt landskab med fuldkronede, brede ege.

Arkitekturen er sammen med planen for hele området inspireret af både den internationale modernisme og ældre dansk arkitektur. Arkitekterne er i udvidelsen af området forblevet tro mod det greb og de linjer, der blev fastlagt i den første konkurrence. Men universitetet er vokset langt ud over campusområdet: Den tidligere Langelandsgades Kaserne, IT-byen på Katrinebjerg, Nobelparken, og senest er det tidligere kommunehospitals bygninger ved at blive omdannet til universitetsområde.

Universitetet rummer kunst både ude og inde. Mange værker er skabt til stedet. Over hovedbygningens indgang sidder et relief af Olaf Stæhr-Nielsen, Videnskabernes træ fra 1949. Ved facaden langs Nordre Ringgade står Erik Heides Det store Horn, 1979, og Den store stav, 2003. I forhallen til Det Kgl. Bibliotek står Jørn Rønnaus Bænk finder sted, udskåret i træ, 1999, og inspireret af Svend Åge Madsens forfatterskab. I kantinen er et stort konkret abstrakt vægmaleri af Ole Schwalbe, Uden titel, 1963. I Studenternes Hus står Kai Nielsens skulptur Zeus og Io, 1920, og universitetet rummer malerier af bl.a. Jens Søndergaard, Richard Mortensen, Aka Høegh, Merete Barker, Preben Hornung og et relief af Svend Wiig Hansen. Administrationsbygningen fik i 2009 en udsmykning af Erik A. Frandsen, hvori der bl.a. indgår et mosaikportræt af nobelprismodtager og forsker ved Aarhus Universitet Jens Chr. Skou. I mødesalen skaber en reflekterende stålvæg med indridsede liljer anamorfoser af mødedeltagerne. Ved Søauditorierne står Thorbjørn Laustens skulptur Arktos, 2001, der tolker stedets sammenhæng med verdensrummet, mens Per Kirkebys værk Anastasis, 2001, der begynder som loftsmaleri i forhallen, fortsætter gennem etagerne som vægmaleri fra mørket til lys og opstandelse.

Læs mere om videregående uddannelser i Aarhus Kommune

• Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
• Erhvervsakademi Aarhus
• Aarhus Maskinmesterskole
• Det Jyske Musikkonservatorium
• Arkitektskolen Aarhus
• Det Jyske Kunstakademi
• Menighedsfakultetet

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg