Nørrebro

Nørrebro er et af Københavns fire brokvarterer. Det ligger nordvest for Indre By, hvortil det afgrænses af Peblingesø og Sortedams Sø. Bydelen grænser op til Frederiksberg Kommune mod sydvest, til Bispebjerg mod nordvest og til Østerbro mod nordøst.

De ældste og vigtigste gader, der strukturerer bydelen, er hovedgaden Nørrebrogade og den tværgående Jagtvej. De krydser hinanden i Nørrebros Runddel, og Jagtvej deler Nørrebro i Indre Nørrebro tættest ved De Indre Søer og Ydre Nørrebro nordvest herfor. Sankt Hans Torv, der ligger, hvor Nørre Allé og Blegdamsvej møder Fælledvej, er en af de ældste pladser i bydelen.

Trafikken fra Nørrebro mod Indre By løber ad de tre radiale gader: Åboulevard, Nørrebrogade og Tagensvej. For at styrke den offentlige transport er der indsat A-, C- og S-busser og på nogle strækninger etableret busbaner, samtidig med at Nørrebrogade er gjort delvis bilfri. S-togsnettet strejfer den nordlige del af bydelen, hvor Nørrebro og Bispebjerg er stationer på strækningen mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station. Metroens Cityring med stationer på Skjolds Plads, Nørrebro Station, Nørrebros Runddel og Nuuks Plads supplerer beboernes muligheder for hurtig adgang til det centrale København.

Cyklisterne blev privilegerede, da den afvekslende Grønne Sti, der forbinder Valby med Østerbro, blev anlagt. En del af stien løber på et tidligere jernbanetracé, passerer Ågade via en bro og går gennem Nørrebroparken. Foruden på cykelstierne langs indfaldsvejene er det muligt at cykle langs Peblingesø og Sortedams Sø på Nørrebrosiden.

Nørrebro er en boligbydel og hjemsted for en række uddannelser, der er koncentreret i den østlige del af bydelen. De fleste tidligere industriarealer er omdannet til boligkvarterer. Selv om Nørrebro blev stærkt saneret i årene efter 1970, er ca. en fjerdedel af boligmassen opført før 1900. I alt udgør lejligheder på 1‑2 værelser 50 % af boligerne.

Indgangen til den vigtigste handelsgade, Nørrebrogade, sker fra Indre By via Dronning Louises Bro, markeret af to femetagers hjørnebygninger med kuppeltårne ved søfronten. Gaden udmunder ved højbanen med Nørrebro Station med det nærliggende 29 etager høje boligtårn Nordbro på 96 m fra 2019.

Nørrebrogade er kantet af randbebyggelse med etageejendomme i fem etagers højde, der næsten kun brydes af den lange, gule mur omkring Assistens Kirkegård og enkelte åbninger, fx ved Sankt Stefans Kirke og Aksel Larsens Plads. Mange facader er forsynet med spir og tårne, som det var på mode i slutningen af 1800-tallet. Det er en livlig handelsgade med butikker eller supermarkeder i næsten alle beboelsesejendommes stueetager, og vareudbuddet afspejler de mange nationaliteter, der bor i området. Også søfronten har bevaret en smuk og varieret randbebyggelse fra slutningen af 1800-tallet, kun afbrudt af Plejecenter Sølund på syv etager.

På omtrent 60 år voksede Nørrebros befolkning fra 2.200 i 1850 til 45.694 i 1880 og 92.104 i 1902. Spekulationsbyggeriet efter sløjfningen af voldene betød, at gårdene i karréerne tættest på Søerne blev fyldt op med tvær- og baghuse, der rummede en blanding af beboelse, værksteder og småindustrier. Indre Nørrebro var næsten helt udbygget omkring år 1900. På Ydre Nørrebro var der omkring 1870 stadig marker og gartnerier. Krav til etagehøjder, vejbredder, kloakering og efterhånden også byplaner betød, at nybyggeriet på Ydre Nørrebro blev knap så skrabet.

I de første årtier efter år 1900 blev idealet velplanlagte etageboliger i lukkede storgårdskarréer, som de fx findes på Ydre Nørrebro mellem Stefansgade og Jagtvej nordøst for Hørsholmsgade, omkring Guldbergs Plads og ved den østlige del af Lundtoftegade. Gårdarealet blev til opholdsrum med beplantning og legepladser. Et eksempel på rækkehusbebyggelsen fra samme periode er Vibekevang i området mellem Vermundsgade, Haraldsgade og Lersø Parkallé. De buede gadeforløb i den store karrébebyggelse omkring Guldbergs Plads afviger fra de retlinede gadeforløb på brokvartererne og vidner om en samlet planlægning efter tidens idealer om skabelse af visuelt sluttede gaderum.

I 1940’erne blev nye etageboliger efterhånden anlagt som stokke (husrækker) med altaner omgivet af lys, luft og grønne områder, som det ses i Nørrebro Vænge, Stefansgård eller Guldbergs Have.

Nørrebro rummer også kolonihaver, villaområder og højhusbyggeri. Eksempler på disse er kolonihaver i Guldbergsgade, villaer på Bjelkes Allé og af højhuse som Nordbro eller i mindre format ved Lundtoftegade og ved Bispeengbuen nær Telefonhuset.

Overbefolkede lejligheder med ingen eller elendige sanitære installationer på Indre Nørrebro ved den såkaldte sorte firkant omkring Blågårds Plads fik i 1970’erne Københavns Kommune til at foretage totalsaneringer uden inddragelse af beboerne. Før nye bebyggelser var etableret, stod de saneringsmodne ejendomme ofte tomme i længere perioder, hvilket virkede som en provokation i en tid med boligmangel og medførte mange sammenstød mellem politiet og slumstormerne, som var en tidlig form for bz’ere. Et eksisterende smertepunkt i Nørrebros historie er rydningen og nedrivningen i 2007 af Ungdomshuset på Jagtvej 69, hvor det tidligere Folkets Hus lå. Tomten er stadig ubebygget.

De nye lejlighedskomplekser omkring Blågårds Plads blev anlagt med beplantning, opholdssteder og legepladser, som delvis har kompenseret for Nørrebros mangel på grønne arealer, da interne stianlæg mellem de nye bebyggelser gav luft og fri passage i området. Med lange, lige gadeforløb, hvor ældre facader veksler med nybyggeri i forskellige materialetyper, forsvandt gadelivet med værksteder og små forretninger. Boligstandarden blev forbedret, mens beboertallet blev halveret, og de tidligere beboere forlod området, da de ikke havde råd til de nye huslejer.

Gadeforløb med blandede funktioner kan stadig ses fx i Rådmandsgade, hvor en del af Københavns Produktionshøjskoles nye bygninger mod nord er nabo til det ældre industriområde med bl.a. autoværksteder. Gaden fortsætter med en blanding af tomter, nye og gamle lejlighedskomplekser i forskellige aldre og Rådmandsgades Skole mod syd.

I den østligste del af Nørrebro mellem Nørre Allé og Jagtvej, kaldet Vidensbydel Nørre Campus, udgør det tidligere Militærhospital sammen med nybygninger en stor del af Københavns Universitets sundhedsuddannelser. Ved Tagensvej og Blegdamsvej ligger det brutalistiske Panum og den 15 etager høje tilbygning Mærsk Tårnet, der begge rummer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Nordvest herfor ved Tagensvej ligger De Gamles By, der udgør en oase i Nørrebros karrébebyggelse.

Nørrebros grønne områder er Assistens Kirkegård, Nørrebroparken og Hans Tavsens Park, men beboerne har ikke langt til Fælledparken på Østerbro og Lersøparken i Bispebjerg.