Nørrebros Runddel. Af . Begrænset anvendelse

Nørrebro

Kort over Nørrebro.
.
Kort over Københavns bydele.
.
Neonreklamerne på de første bygninger langs Sortedam Dossering op mod Dronning Louises Bro er med tiden blevet ikoniske symboler for Nørrebro. Særligt Irmahønen, oprindelig fra 1936, der syv gange i minuttet lægger et nyt æg, er for mange blevet et værdsat pejlemærke, når mørket falder på.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.
Nørrebrogades udmunding ved Nørrebro Station, som S-togslinje F gennemskærer i første sals højde.
.
Udsigten over Nørrebros tage brydes af Nordbrotårnet (indviet 2019).
.
Sankt Hans Torv med Sankt Johannes Kirke i forgrunden og Mærsk Tårnet i baggrunden.
.
Nørrebros Runddel er oprindelig anlagt som en rundkørsel. I dag er det et af bydelens mest trafikerede vejkryds, hvor to af bydelens største veje, Jagtvej og Nørrebrogade, krydser hinanden. Runddelen, som den i daglig tale kaldes, er et centrum i bydelen, hvilket kun er blevet forstærket efter åbningen af en station på Metro Cityringen i 2019 i det nordligste hjørne af Assistens Kirkegård.
.

Artikelstart

Nørrebro er et af Københavns fire brokvarterer. Det ligger nordvest for Indre By, hvortil det afgrænses af Peblingesø og Sortedams Sø. Bydelen grænser op til Frederiksberg Kommune mod sydvest, til Bispebjerg mod nordvest og til Østerbro mod nordøst.

Faktaboks

Areal
4,1 km²
Befolkningsudvikling
114.851 personer (1950), 68.631 personer (1980), 80.615 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
19.662 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
33,6 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
213.295 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
4
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
48,4 %
Medlemmer af folkekirken i kommunen
53,3 %

De ældste og vigtigste gader, der strukturerer bydelen, er hovedgaden Nørrebrogade og den tværgående Jagtvej. De krydser hinanden i Nørrebros Runddel, og Jagtvej deler Nørrebro i Indre Nørrebro tættest ved De Indre Søer og Ydre Nørrebro nordvest herfor. Sankt Hans Torv, der ligger, hvor Nørre Allé og Blegdamsvej møder Fælledvej, er en af de ældste pladser i bydelen.

Trafikken fra Nørrebro mod Indre By løber ad de tre radiale gader: Åboulevard, Nørrebrogade og Tagensvej. For at styrke den offentlige transport er der indsat A-, C- og S-busser og på nogle strækninger etableret busbaner, samtidig med at Nørrebrogade er gjort delvis bilfri. S-togsnettet strejfer den nordlige del af bydelen, hvor Nørrebro og Bispebjerg er stationer på strækningen mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station. Metroens Cityring med stationer på Skjolds Plads, Nørrebro Station, Nørrebros Runddel og Nuuks Plads supplerer beboernes muligheder for hurtig adgang til det centrale København.

Cyklisterne blev privilegerede, da den afvekslende Grønne Sti, der forbinder Valby med Østerbro, blev anlagt. En del af stien løber på et tidligere jernbanetracé, passerer Ågade via en bro og går gennem Nørrebroparken. Foruden på cykelstierne langs indfaldsvejene er det muligt at cykle langs Peblingesø og Sortedams Sø på Nørrebrosiden.

Nørrebro er en boligbydel og hjemsted for en række uddannelser, der er koncentreret i den østlige del af bydelen. De fleste tidligere industriarealer er omdannet til boligkvarterer. Selv om Nørrebro blev stærkt saneret i årene efter 1970, er ca. en fjerdedel af boligmassen opført før 1900. I alt udgør lejligheder på 1‑2 værelser 50 % af boligerne.

Indgangen til den vigtigste handelsgade, Nørrebrogade, sker fra Indre By via Dronning Louises Bro, markeret af to femetagers hjørnebygninger med kuppeltårne ved søfronten. Gaden udmunder ved højbanen med Nørrebro Station med det nærliggende 29 etager høje boligtårn Nordbro på 96 m fra 2019.

Nørrebrogade er kantet af randbebyggelse med etageejendomme i fem etagers højde, der næsten kun brydes af den lange, gule mur omkring Assistens Kirkegård og enkelte åbninger, fx ved Sankt Stefans Kirke og Aksel Larsens Plads. Mange facader er forsynet med spir og tårne, som det var på mode i slutningen af 1800-tallet. Det er en livlig handelsgade med butikker eller supermarkeder i næsten alle beboelsesejendommes stueetager, og vareudbuddet afspejler de mange nationaliteter, der bor i området. Også søfronten har bevaret en smuk og varieret randbebyggelse fra slutningen af 1800-tallet, kun afbrudt af Plejecenter Sølund på syv etager.

På omtrent 60 år voksede Nørrebros befolkning fra 2.200 i 1850 til 45.694 i 1880 og 92.104 i 1902. Spekulationsbyggeriet efter sløjfningen af voldene betød, at gårdene i karréerne tættest på Søerne blev fyldt op med tvær- og baghuse, der rummede en blanding af beboelse, værksteder og småindustrier. Indre Nørrebro var næsten helt udbygget omkring år 1900. På Ydre Nørrebro var der omkring 1870 stadig marker og gartnerier. Krav til etagehøjder, vejbredder, kloakering og efterhånden også byplaner betød, at nybyggeriet på Ydre Nørrebro blev knap så skrabet.

I de første årtier efter år 1900 blev idealet velplanlagte etageboliger i lukkede storgårdskarréer, som de fx findes på Ydre Nørrebro mellem Stefansgade og Jagtvej nordøst for Hørsholmsgade, omkring Guldbergs Plads og ved den østlige del af Lundtoftegade. Gårdarealet blev til opholdsrum med beplantning og legepladser. Et eksempel på rækkehusbebyggelsen fra samme periode er Vibekevang i området mellem Vermundsgade, Haraldsgade og Lersø Parkallé. De buede gadeforløb i den store karrébebyggelse omkring Guldbergs Plads afviger fra de retlinede gadeforløb på brokvartererne og vidner om en samlet planlægning efter tidens idealer om skabelse af visuelt sluttede gaderum.

I 1940’erne blev nye etageboliger efterhånden anlagt som stokke (husrækker) med altaner omgivet af lys, luft og grønne områder, som det ses i Nørrebro Vænge, Stefansgård eller Guldbergs Have.

Nørrebro rummer også kolonihaver, villaområder og højhusbyggeri. Eksempler på disse er kolonihaver i Guldbergsgade, villaer på Bjelkes Allé og af højhuse som Nordbro eller i mindre format ved Lundtoftegade og ved Bispeengbuen nær Telefonhuset.

Overbefolkede lejligheder med ingen eller elendige sanitære installationer på Indre Nørrebro ved den såkaldte sorte firkant omkring Blågårds Plads fik i 1970’erne Københavns Kommune til at foretage totalsaneringer uden inddragelse af beboerne. Før nye bebyggelser var etableret, stod de saneringsmodne ejendomme ofte tomme i længere perioder, hvilket virkede som en provokation i en tid med boligmangel og medførte mange sammenstød mellem politiet og slumstormerne, som var en tidlig form for bz’ere. Et eksisterende smertepunkt i Nørrebros historie er rydningen og nedrivningen i 2007 af Ungdomshuset på Jagtvej 69, hvor det tidligere Folkets Hus lå. Tomten er stadig ubebygget.

De nye lejlighedskomplekser omkring Blågårds Plads blev anlagt med beplantning, opholdssteder og legepladser, som delvis har kompenseret for Nørrebros mangel på grønne arealer, da interne stianlæg mellem de nye bebyggelser gav luft og fri passage i området. Med lange, lige gadeforløb, hvor ældre facader veksler med nybyggeri i forskellige materialetyper, forsvandt gadelivet med værksteder og små forretninger. Boligstandarden blev forbedret, mens beboertallet blev halveret, og de tidligere beboere forlod området, da de ikke havde råd til de nye huslejer.

Gadeforløb med blandede funktioner kan stadig ses fx i Rådmandsgade, hvor en del af Københavns Produktionshøjskoles nye bygninger mod nord er nabo til det ældre industriområde med bl.a. autoværksteder. Gaden fortsætter med en blanding af tomter, nye og gamle lejlighedskomplekser i forskellige aldre og Rådmandsgades Skole mod syd.

I den østligste del af Nørrebro mellem Nørre Allé og Jagtvej, kaldet Vidensbydel Nørre Campus, udgør det tidligere Militærhospital sammen med nybygninger en stor del af Københavns Universitets sundhedsuddannelser. Ved Tagensvej og Blegdamsvej ligger det brutalistiske Panum og den 15 etager høje tilbygning Mærsk Tårnet, der begge rummer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Nordvest herfor ved Tagensvej ligger De Gamles By, der udgør en oase i Nørrebros karrébebyggelse.

Nørrebros grønne områder er Assistens Kirkegård, Nørrebroparken og Hans Tavsens Park, men beboerne har ikke langt til FælledparkenØsterbro og Lersøparken i Bispebjerg.

Betydning af bydelsnavnet Nørrebro

Bydelsnavnet Nørrebro (Nørre Stenbro) betegnede før midten af 1800-tallet området uden for byporten Nørreport, både den inderste del af Nørrebrogade og de omliggende huse. I et regnskab fra 1709 omtales et større anlægsarbejde, som vedrører strækningen »langs Peblingesøen til Nørre Stenbro.« I Jonges Københavns Beskrivelse 1700‑99 (udgivet 1945) nævnes kvarteret Nørre-Broe. Forleddet er det retningsangivende adjektiv nørre »mod nord« efter beliggenheden uden for Nørreport. Efterleddet er substantivet bro i betydningen »stenbro, brolagt område«. Navnet betyder »det brolagte område mod nord«.

Mere om stednavne i kommunen

Natur og landskab

Nørrebro er både den folkerigeste og tættest befolkede bydel i Københavns Kommune, hvilket ikke levner megen plads til naturen. Siden år 2000 er der gennem byfornyelsesprojekter dog skabt flere nye grønne arealer i bydelen, ligesom eksisterende grønne områder er blevet renoveret.

Det gælder ikke mindst Nørrebroparken, der blev fornyet i forbindelse med anlæggelsen af Superkilen 2004‑12. Det var Steen Høyer og GHB Landskabsarkitekter, som skabte Nørrebroparkens meget langstrakte forløb, opdelt af træer i en række rum på tværs af hovedstien. Rummene indeholder bl.a. skater- og boldbaner, legeplads og to haller. Superkilen blev derimod udformet af kunstnergruppen Superflex i samarbejde med Bjarke Ingels Group og landskabsarkitektfirmaet Topotek1. Det nye, kileformede byrum, der har parkudstyr fra mange lande, ligger som en nordlig fortsættelse af Nørrebroparken og er inddelt i tre hovedområder: Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Den Grønne Park.

Blandt de andre grønne tiltag er anlæggelsen af Københavns første »lommepark« i Odinsgade. En lommepark er et lille grønt område i et byrum. Inspirationen kommer fra New York, hvor de såkaldte pocket parks er et almindeligt fænomen. Natur i mindre målestok finder man også på Nørre Campus i Universitetsparken ved siden af Zoologisk Museum. I forbindelse med projektet Vild Campus er der anlagt fem naturbede på i alt 620 m2 på den tidligere bare græsplæne. Beplantningen af de fem bede er udvalgt, så man midt inde i byen kan opleve planter fra både stranden, engen, skoven og græslandet. De mange blomster tiltrækker også en række insekter, og i forbindelse med et specialeprojekt blev der fundet 48 forskellige arter af vilde bier her, hvilket er det dobbelte af artsantallet på en traditionel græsplæne.

Dertil kommer Folkets Park, Guldbergs Plads, Mimersparken, Blågårds Plads og Sankt Hans Torv samt de halvoffentlige friarealer i bl.a. De Gamles By. Mange mere lukkede gårdanlæg som Murergadekarréen fra 1976 ved Jørn Palle Schmidt og Dosseringskarréen fra 1988 ved Lone van Deurs samt Mosaisk Nordre Begravelsesplads bidrager til at »lufte« byen og gøre den grønnere.

Kultur

Blågårds Plads i hjertet af Nørrebro.

.

På Nørrebro ligger markante uddannelsesinstitutioner som Nørre Campus med bl.a. Panum og Mærsk Tårnet. Omfattende saneringer fra 1970’erne og frem gav grobund for beboeraktioner. Den tomme grund, hvor Ungdomshuset Jagtvej 69 lå, fortsætter med at være et smertepunkt i en bydel, der er kendt for sin aktivisme og etniske og kulturelle mangfoldighed. Et rigt caféliv, flere teatre og spillesteder samt en række kulturhuse tiltrækker ikke bare lokale, men indbyggere fra hele København. Assistens Kirkegård og Nørrebroparken med Superkilen er bydelens grønne områder. Sankt Johannes Kirke fra 1856‑61 er Nørrebros første kirke. I dag får bydelens ti kirker selskab af ni moskéer.

Mere om kultur i bydelen

På grænsen mellem Assistens Kirkegård og Nørrebrogade står Jørgen Haugen Sørensens skulptur De kantede bær’ og de glatte glider opstillet i 1984.

.

Samfund og erhverv

Det moderne Nørrebro er en bydel fuld af kontraster. Den rummer avancerede forskningsinstitutioner under Københavns Universitet og samtidig bebyggelser på regeringens ghettolister. Den har den største befolkningstæthed blandt kommunens bydele, men alligevel et befolkningstal, der forventes at vokse til midten af 2020’erne. Over en fjerdedel af indbyggerne er indvandrere eller efterkommere og med en stor spredning på nationaliteter. Udviklingsplanerne for 2020’erne handler ikke mindst om en stor indsats for at forandre Mjølnerparken. Blandt prioriteterne er også en fornyelse af De Gamles By.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder