Fælledparken

Brunflagermusen er vores største flagermus med et vingefang på ca. 36 cm. Parringstiden falder om efteråret, hvor hannerne af og til kan høres kalde til forbipasserende hunner fra huller i parkens gamle træer. Befrugtningen sker ikke under selve parringen. I stedet opbevarer hunnerne sæden i livmoderen vinteren over, og først når foråret sætter ind, finder ægløsning og befrugtning sted.
.
De små hjul snurrer, når børnene skubber fra og laver tricks på Fælledparkens Løbehjulsbane, mens forældrene kigger på og nyder den lune forårssol. Løbehjulsbanen blev anlagt 2012‑13 som et supplement til den store skatepark ved Nørre Allé. Bag designet stod GHB Landskabsarkitekter i samarbejde med både Copenhagen Skatepark og børn og unge fra løbehjulsmiljøet.
.

En fodboldspiller af Jean Gauguin opstillet i Fælledparken i 1938 skildrer det øjeblik, hvor bolden er sparket afsted.

.

Artikelstart

På hjørnet mellem Nørre Allé og Jagtvej, hvor københavnere i dag holder pause fra storbyen, børn leger, motionsløbere tester benene, og skatere imponerer på brættet, lå tidligere de store, åbne Nørre-, Øster- og Blegdamsfælleder. Her kunne man møde græssende kvæg, se militær eksercits og opleve hestevæddeløb, mens blegemændene i tiden efter svenskekrigene fandt plads til at udføre deres arbejde med blegning af lærred og bomuldsstof. Af og til blev Østerfælled også benyttet som rettersted, og det var her, at J.F. Struensee og Enevold Brandt efter at være dømt for majestætsfornærmelse mødte deres endeligt d. 28. april 1772.

Siden begyndelsen af 1900-tallet har området været park. Skønt kvæget for længst er forsvundet, er det stadig de store plæner, der karakteriserer det ca. 58 ha store grønne område på Østerbro. Med ca. 11 mio. årlige gæster er Fælledparken blevet Københavns mest besøgte park, og for at sikre den mod bebyggelse og bevare den som rekreativt område blev parken fredet i 1963.

Fællederne blev til park

Fællederne blev allerede tidligt et yndet udflugtsmål, og da 24,5 ha af Nørre Fælled, 11 ha af Blegdams Fælled og 4,5 ha af Øster Fælled blev overdraget til staten i 1893, var tanken om en park derfor nærliggende.

Fælledparken blev til gennem en konkurrence, som blev udskrevet af Københavns Borgerrepræsentation i 1905. Konkurrencen blev vundet af ingeniørerne Ove Kruse Nobel og Sven Koch, men det var havearkitekt Edv. Glæsel, som fuldførte planerne og 1908‑13 skabte de store, plane græsarealer, der i dag ligger indrammet af kraftfulde træplantninger, oftest bøgetræer, ud mod de tilstødende veje. Den nye Fælledpark blev åbnet for offentligheden i 1909, og fra 1911 fandt en voksende gruppe af arbejdere her et passende sted til søndagsudflugten, hvilket i en periode gav den tilnavnet »De fattiges dyrehavsbakke«.

Udviklingen af parken var dog langtfra forbi. I 1965 kom friluftsbadet med to svømmebassiner og en soppesø til, hvilket senere blev fulgt op af legepladser, skaterpark og sansehave. Den seneste renovering fandt sted 2009‑12. Her blev både Trafiklegepladsen fra 1972 og legepladserne ud mod Serridslevvej renoveret. Friluftsbadet blev erstattet af en vandlegeplads, og i parkens sydlige hjørne så den nye Tårnlegeplads dagens lys. Samtidig blev den gamle skaterpark erstattet af et nyt anlæg, som med sine 4.500 m2 i dag er Nordeuropas største. Derudover fik parken en 200 m2 stor danseteaterplads samt flere nye beplantninger.

Aktiviteter og friluftsliv

Mod slutningen af 1800-tallet blev fællederne mødeplads for arbejderbevægelsen, hvilket ikke altid gik stille af. Den 5. maj 1872 førte en konfrontation mellem politi og arbejdere på Nørre Fælled således til et masseslagsmål, der siden har været kendt som »Slaget på Fælleden«. De politiske møder blev ført videre i Fælledparken med bl.a. årlige grundlovsmøder samt de 1. maj-arrangementer, der også finder sted i dag.

Fælledparken har været og bliver stadig benyttet til koncerter, men siden det stort anlagte RockShow i maj 2002 har den ikke lagt plæner til større koncerter.

Derimod er især den folkelige idræt vokset betydeligt. I Fælledklubhuset fra 2011 ved Vibenshus Runddel holder fodboldklubberne HB, Heimdal, Viktoria og Østerbro IF til, hvis de da ikke slider støvlerne tynde på parkens ti fodboldbaner. Derudover har Fælledparken siden 1981 lagt stier til DHL Stafetten, som arrangeres af Sparta Atletik & Motion med inspiration fra lignende firmastafetter i USA. Siden sin spæde begyndelse er DHL Stafetten vokset enormt, og i dag afholdes løbet også i Odense, Aalborg, Aabenraa og Aarhus. Og hvor kun 670 løbere deltog i den første stafet, kunne i alt 206.850 deltagere i hele landet løbe DHL Stafet i 2019.

Kunst

I Fælledparken står flere skulpturer, der henviser til dyrkelse af kroppen. Mange refererer til udøvelse af sport og idræt, bl.a. Jean Gauguins En fodboldspiller (bronze, 1938). Fælledparkens indgangsparti ved Trianglen domineres af Genforeningsmonumentet (1930)udført af Axel Poulsen i samarbejde med arkitekten Holger Jacobsen.

Inde i selve parken findes desuden mindesmærker for bl.a. politikeren F.J. Borgbjerg og afholdsbevægelsens stifter Ole Syversen (1914), udført af hhv. Svend Lindhart og Rikard Magnussen samt Peter Bonnéns Skulptur i tre dele (1981).

Flagermusenes park

Størstedelen af Fælledparkens mange besøgende er formentlig ganske uvidende om, at de også deler området med et stort antal flagermus. Af de ca. 17 arter af flagermus, som kendes fra Danmark, lever mindst syv i København, og både brunflagermus, skimmelflagermus, vandflagermus, troldflagermus og dværgflagermus udnytter Fælledparken som jagtmark.

Det er dog brunflagermusen, der gør Fælledparken til noget særligt. Arten benytter udelukkende hulrum i ældre træer som vinter- og sommerkvarterer, og man har siden 1970’erne vidst, at flere af parkens gamle bøge husede en ynglebestand af brunflagermus. Omfattende lovgivning beskytter i dag flagermusene på deres yngle- og rastesteder, og for bedst at sikre brunflagermusenes træer mod fældning blev de kortlagt i 2009.

Den natlige levevis betyder desværre, at man sjældent får de små flyvende pattedyr at se. Netop brunflagermusen er dog til at opleve, da den flyver ud meget tidligt. Fra omkring solnedgang og lidt frem kan man med det blotte øre høre dem »snakke« i hullerne i træerne, og lidt senere kan man se de store flagermus flyve ud mellem træerne og over plænerne.

Videre læsning

Læs mere om Østerbros arkitektur

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur