Store dele af Østerbro er bebygget med etageejendomme i form af den traditionelle københavnske karrébebyggelse med forskelligartede arkitektoniske udtryk.
Boligbyggeri
De ældste karréer er fra 1870’erne i historicistisk stil, hvor det er værd at fremhæve Holsteinsgade 3 fra 1882 med stukdekorationer, indfatninger omkring vinduerne og gesimser, der giver bygningen et festligt udseende. Det samme gør sig gældende på Sankt Jakobs Gade 7, opført i 1907 med tydelige nybarokke træk i den svungne gavl og halvrunde karnapper. Blandt de senere bebyggelser fra 1900-tallet er Kanslergården fra 1919 af Henning Hansen, en tidstypisk bebyggelse også med et nybarokt formsprog, fredet i 2001.
Karréen på Langøgade opført 1924‑25 er et godt eksempel på nyklassicisme; huset fremstår som en massiv blok med specielle trefløjede vinduer, det såkaldte Østerbro-vindue, der regelmæssigt placeret skaber en taktfast rytme på facaden, og som ved hjørnerne afsluttes af refendfuget murværk. I 1929 blev Solgården opført, ligeledes af Henning Hansen og med hjælp af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. Østergården fra 1932 af Kay Fisker og C.F. Møller har klare funktionalistiske træk ligesom den almene boligbebyggelse Haunstrupgård i nærheden af Nordhavn Station.
Lægeforeningens Boliger, også kaldet Brumleby, blev opført 1853‑72 som et alternativ til de overfyldte karréer i den indre by. Det nærliggende og langt mere velhavende Rosenvænget, der blev anlagt i samme periode, er karakteriseret ved stor variation og regnes for at være det ældste villakvarter i Danmark.
I Ryvangskvarteret, der blev udstykket omkring år 1900 og udbygget i løbet af 1930’erne, er der ligeledes en stor variation i arkitekturen. Her er store herskabelige villaer, der er tegnet af tidens førende arkitekter. Blandt de mest fremtrædende er Svanemøllevej 56 tegnet i 1904 af Carl Brummer, der står med en spektakulær facade med svungne linjer og utraditionelle vinduesformater, og den nyklassicistiske villa på Gammel Vartov Vej 22 af Aage Rafn fra 1920, fredet i 1995, der ingen vinduer har mod vejen. Endelig er der den særegne villa på Strandagervej 28 tegnet af J.F. Willumsen og opført 1907‑08 som bolig for ham selv og hustruen. Arkitekturen er fabulerende, og villaen en ener i dansk arkitektur.
Offentlige bygninger
Østre Gasværk Teater i Nyborggade rummede tidligere en gasbeholder. Den runde bygning blev tegnet af Martin Nyrop i årene 1881‑83 og fredet i 1984.
På Trianglen ligger den tidligere ventesalsbygning med tilnavnene Suppeterrinen og Bien fra 1908 af P.V. Jensen-Klint. Facaderne er horisontalt inddelt med tætsiddende, dybtliggende vinduer i indfatninger af formstøbte sten, og bygningen med det meget personlige formsprog er et godt eksempel på den såkaldte skønvirkestil.
Herudover skal fremhæves Idrætshuset fra 1911‑14 af Søren Lemche og ingeniør Eduard Suenson, der blev fredet i 2009. Idrætshuset var et led i etableringen af Københavns Idrætspark, der blev anlagt i 1911 som den første store satsning på idrætsfaciliteter i København. Tæt herpå ligger Boldklubben af 1893’s Tennishal fra 1912 af samme arkitekter, som blev fredet i 2009.
Østerbros havneområde
Som andre dele af Københavns Havn er den del, der ligger på Østerbro, også i dag ombygget eller på vej til at blive det. Et af de første steder, der undergik en markant transformation, er den tidligere Frihavn, der i dag hedder Amerika Plads. Det hollandske arkitektfirma West 8 med Adriaan Geuze udarbejdede helhedsplanen for området, hvor intentionen var at skabe et tæt bymiljø med bygninger i forskellig form og højde. Bygningerne er tegnet af forskellige arkitekter, hvor de mest fremtrædende er Kobbertårnet fra 2004 af Arkitema Architects og Fyrtårnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S fra 2007. Lidt længere mod nord tager kvarteret omkring Århusgade form, hvor den gamle Frihavn i dag indeholder en blanding af ombyggede industribygninger og nyopførte boligkomplekser.
Den nok mest spektakulære ombygning er den tidligere kornsilo, der nu hedder The Silo, med boliger og restaurant på toppen. Arkitektfirmaet Cobe står bag ombygningen, hvor specielt facaden med sit varierede relief skiller sig ud. Det samlede, nu kun delvis udbyggede, Nordhavnsområde bygger på en helhedsplan af arkitektfirmaerne Cobe, SLETH A/S, Polyform (nu Sangberg Architects ApS) og ingeniørfirmaet Rambøll. Vandet er det bærende element i den nye bydel, der opføres på holme opdelt af kanaler.
Videre læsning
Læs mere om Østerbro
Læs videre om
Læs også om
- Østerbros historie
- Amager Vests arkitektur
- Amager Østs arkitektur
- Indre Bys arkitektur
- Brønshøj-Husums arkitektur
- Bispebjergs arkitektur
- Vanløses arkitektur
- Valbys arkitektur
- Nørrebros arkitektur
- Vesterbro-Kongens Enghaves arkitektur
Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur