Opførelsen af Nyboder til familier i Flåden blev påbegyndt i 1631. Af . Begrænset anvendelse

Indre Bys arkitektur

Voldparkerne anlagt på Københavns fæstningsværker med Botanisk Have i forgrunden fra årene 1872-74 og Palmehuset 1872-74 rummer en vigtig del af Statens Naturhistoriske Museums levende samlinger. Bagved ses Østre Anlæg med SMK og Den Hirschsprungske Samling. Fotoet er taget under udvidelsen af Statens Naturhistoriske Museum.
.
Børsen er bygget 1619-23 på pæle på en dæmning med vand på begge sider. Den 127 m lange bygning med svungne vælske gavle med sandstensornamenter blev bygget for Christian 4. af Hans van Steenwinckel d.y. Han tegnede også det lave tårn med fire drager, hvis haler snor sig sammen til dragespiret.
.
Opførelsen af Nyboder til familier i Flåden blev påbegyndt i 1631 på initiativ af Christian 4. De okkergule stokke er en væsentlig del af Indre Bys arkitektur. Siden 2011 er en omfattende renovering af de fredede bygninger iværksat.
.
Nyhavns mangefarvede huse langs den nordlige kajgade er blevet et symbol på København som turistdestination. Den gravede kanal fra havnen til Kongens Nytorv blev etableret 1671-73 og fungerede først som travl handelshavn og hjemsted for mange håndværksvirksomheder, senere som et lystigt kvarter for især sømænd. Efter en renovering påbegyndt i 1970’erne er kvarteret blevet et mondænt boligog kontorområde med restauranter, barer og caféer.
.
Udsigt til flere af Københavns ikoniske tårne: Rådhuset, Vor Frue Kirke og Axel Towers på Axeltorv, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, indviet i 2017. Til venstre herfor ses Cirkusbygningen med den karakteristiske form og forrest Paul Gernes’ sprudlende udsmykning af Palads. Yderst til venstre ses det tidligere Københavns Vandværk.
.
Det berømte Rundetårn med observatorium på toppen er en af landets mest ikoniske bygninger. Ofte beskrives høje bygningsværker som fx tre gange så højt som Rundetårn, og mange har hørt om dengang, hvor zar Peter 1. den Store under sit besøg i København i 1716 red op til toppen af tårnet, mens zarinaen blev kørt i hestevogn.
.
Vestersøhus tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller blev opført 1935-39. Det moderne funktionalistiske etagebyggeri med udsigt over Søerne har udtryksfulde, solrige altaner og store tagterrasser, hvorfra der er udsigt over byen. Den fredede bygning med de gennemførte detaljer sættes i tegningen sammen med det moderne liv: sporvognen, manden med attachémappen og kvinden, der lufter hund.
.

Artikelstart

De store bybrande og de efterfølgende nybygninger i Indre By betyder, at bebyggelsen i væsentlig grad bærer præg af 1700- og 1800-tallets stilfærdige klassicisme. Efter brandene var der bestræbelser på at udrette gaderne og etablere torve og pladser. De private grundejere var uvillige til at afgive jord hertil, så resultaterne af reguleringerne var små. Efter branden i 1728 etableredes Kultorvet, og Frederiksberggade blev anlagt. Branden i 1795 fulgtes ligeledes af en reguleringsplan, men igen uden de store konsekvenser. En fornyelse var, at det blev påbudt, at hjørnehuse skulle have knækkede hjørner for at lette færdslen. De knækkede hjørner er et markant arkitektonisk træk i de ældste dele af byen.

Den tætte struktur får bydelen til at fremstå som et hele på trods af en bebyggelseshistorie, der strækker sig over mange hundrede år. De homogene bygningshøjder, de mange gennemgående gesimsbånd, de korte facadelængder og de klassiske proportionsregler bidrager til helhedsindtrykket.

I modsætning hertil blev Frederiksstaden anlagt med regelrette gader, og over for Christiansborg anlagdes Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseet.

Slotsholmen

Slotsholmens fysiske udformning med de forhøjede kajkanter afspejler dens funktion som magtens centrum. Helt centralt er Christiansborg Slot.

Tøjhushavnen med Proviantgården og Tøjhuset blev bygget i Christian 4.s regeringstid.

Slotsholmsgade huser i dag ministerialbygninger.

Nærmest middelalderbyen ligger Thorvaldsens Museum mellem Prins Jørgens Gård og kanalen.

Gammelholm

Hvor Flåden tidligere havde værftsaktiviteter, ligger Gammelholm som et boligområde mellem den opfyldte Holmens Kanal og Nyhavn. Ferdinand Meldahl udarbejdede byplanen.

Frederiksstaden

Gothersgadelinjen er skellet mellem middelalderbyens selvgroede karakter og det planlagte område Ny-København, der strækker sig fra Øster Voldgade til Frederiksstaden ved Store Kongensgade/Bredgade.

Byplanen til Frederiksstaden blev udformet af Niels Eigtved og fulgte barokkens skema med regelrette gader og en central akse, der forbandt den nuværende Frederiks Kirke og den ottekantede Amalienborg Slotsplads. Eigtved udarbejdede typetegninger til bebyggelsen: Man ønskede fornemme bygninger anbragt i gadelinjen, og der blev udlagt store grunde med palæagtige forhuse og med stalde, baghuse og store haver. Frederiksstaden er et eksempel på barokkens forkærlighed for fornem bygningskunst.

Med en reminiscens af en tidligere stjerneformet byplan ligger Nyboder. Kvarteret blev bebygget ad flere omgange, de tidligste huse er fra 1631‑39, hvoraf kun en enkelt række er tilbage; de sidste rækker blev opført i 1780’erne. Med de ensartede okkerfarvede stokke udgør Nyboder en arkitektonisk enklave, og kvarteret blev et samfund for sig.

Holmen

Holmen består af Arsenaløen, Christiansholm, Frederiksholm, Dokøen og Nyholm. Alle øerne ligger på opfyld, skabt efterhånden som der blev behov for dem. Nyholm blev som den første skabt sidst i 1600-tallet.

Det militære anlæg på øerne fungerede som et samfund for sig og havde ikke større kontakt med resten af byen. De væsentligste anlæg blev bygget i 1700-tallet og repræsenterer den orden og regelmæssighed, som var barokkens idealer. I dag har militæret overladt de inderste arealer til byen med bl.a. Frederiksholm, hvor Arkitekt- og Designskolen, Filmskolen og andre kreative uddannelser og virksomheder nu ligger.

Uden for voldgraven øst for Holmen ligger Margretheholm, som var nyopfyldt, da Marinens Flyvevæsen flyttede ind i 1915. I 1921 byggedes Vandflyverhangaren, der stadig eksisterer og anvendes af Arkitektskolen. Her er desuden opført et anseeligt boligbyggeri, og både Amagerværket og Amagerforbrændingen ligger her.

Refshaleøen var i 125 år hjemsted for skibsværftet B&W. Værftet er nedlagt, men mange af dets bygninger står tilbage med den oprindelige, rå industrikarakter og er nu fyldt med kreativitet og iværksætteri.

Der er planer om at bebygge Christiansholm og Nyholm i de kommende år.

Voldkvartererne

Voldkvartererne blev frem til 1970’erne bebygget løbende efter opgivelsen af voldene. Kommunehospitalet (1863) i en maurisk inspireret arkitektur kom først, og dets placering fik afsmitning på anlægget af Kartoffelrækkerne. Nørrevoldkvarteret blev bebygget både højt og tæt i 1870’erne og 1880’erne. Rysensteens- og Stockholmsgadekvartererne, som kom til i årene omkring århundredeskiftet, blev anlagt med mere varierede gadeplaner. Rysensteenskvarteret blev planlagt med store offentlige bygninger som Glyptoteket og med imposante boligblokke med store lejligheder. Nyropsgadekvarteret er anlagt i årene efter 2. Verdenskrig på det nedlagte vandreservoir- og jernbaneareal. Ved H.C. Andersens Boulevard ligger Københavns Rådhus og Rådhuspladsen. Martin Nyrop tegnede det nationalromantiske rådhus, som blev opført 1892‑1905.

H.C. Andersens Boulevard, Søerne med Søgaderne, de tidligere volde med Voldgaderne og Farimagsgaderne danner ringe om Indre By og fremmer fornemmelsen af koncentriske cirkler om Slotsholmen.

Voldparkerne

På en del af Københavns gamle voldterræn anlagdes voldparkerne: Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg.

I Tivoli markeres den gamle fæstningsvoldkrones zikzakforløb af trærækker, og Tivoli Søen er en del af den tidligere voldgrav. Her ligger også havearkitekt G.N. Brandts festlige parterrehave med blomster og springvand fra 1940’erne. Med forbillede i Adolphe Alphands parker i Paris udformede landskabsgartner Henrik August Flindt 1876-79 parken. Voldskråninger og voldgrav er delvis bevarede, men de stejle skråninger er blevet modelleret til en blødere form, og voldgravens rette bredder er bøjet til en langstrakt sø, hvis vandflade udgør parkens samlende rumlige element.

Botanisk Have, udformet af Flindt 1872-74, har sirligt svungne gangstier, og voldterrænet med voldgrav er modelleret meget om, nogle steder til næsten bjergagtige høje. Brygger J.C. Jacobsen skænkede væksthuset til Københavns Universitet i 1874. Det blev tegnet af P.C. Bønecke og inspireret af Crystal Palace i London fra 1851.

I Østre Anlæg fra 1873 er der spadserestier langs søen og smukke udsigter til både Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst (SMK). Museumshaven er 2011-14 helt nyanlagt, udformet af Polyform Arkitekter med Karres en Brands Landschapsarchitecten.

Videre læsning

Læs mere om Indre By

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur