Ferdinand Meldahl
Faktaboks
Ferdinand Meldahl
- Født
- 16. marts 1827, Frederiksberg
- Død
- 3. februar 1908, København
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
Ferdinand Meldahls 4 studierejser i Europa, Egypten og den nære Orient kom til at spille en afgørende rolle for hans virke som arkitekt. Som docent ved Landbohøjskolen skrev M. landøkonomiske rapporter, og Valbygaard Mejeri med moderne kølesystemer betød en reform af dansk mejeridrift. M. blev ikke alene historicismens førende arkitekt, der frit benyttede stiltræk fra middelalder, gotik, renæssance og barok, men også en af sin samtids mest indflydelsesrige personligheder. Han var internationalt orienteret med politisk tæft og magt, som han forstod at bruge på Kunstakademiet og i andre sammenhænge med et engagement, der afspejlede hans spændvidde og arbejdsevne.
M. fornyede herregårdsbyggeriet i fri historicisme, der i Skåne fik markant indflydelse på landsdelens arkitektur. Med sin romantiske herregårdsstil, inspireret af historiske anlæg i Europa, søgte M. at opnå stemningen af herreborg forenet med tidens tekniske og praktiske krav, som Trolleholm med runde hjørnetårne og kegleformede spir. Et karakteristisk træk er store franske tagformer som modvægt til enkle facader. Omkring 1860 anvendte M. nederlandsk renæssance med svungne eller kamtakkede gavle, Snertingegård og Skovsgård. Borlunda Kirke i gule mursten med rød afstribning er inspireret af S. Fermo i Verona og M.s eneste kirke ud over Marmorkirken. De skånske stråtækte landsteder, Hamilton House og Sextorp, betegnede, ligesom senere villaer i Rosenvænget, landsteder langs Øresundskysten, ved Dyrehaven og M.s landsted, en international, romantisk stil med bindingsværk, udskårne trædetaljer osv. og praktisk indretning. Forstvæsenets huse i Klampenborg var i pyntelig nordisk-schweizisk stil. M.s første offentlige opgaver var institutioner for samfundets svage.
Ved udvidelsen af Sindssygeanstalten i Århus tog M. hensyn til G. Bindesbølls byggeri fra 1850erne, mens det moderne indrettede Blindeinstitut og Gl. Bakkehave for evnesvage havde både gymastiksale og legestuer, i det ydre italiensk inspirerede renæssancepaladser. Takket være kontakten til C.N. David i fængselsvæsenet udførte M. opgaver i provinsen, hvor Ting- og Arresthuse opførtes i røde mursten med gotiske kamtakgavle, mens Altinget i Reykjavík, inspireret af Palazzo Pitti i Firenze, opførtes i lokale basaltkvadre. M.s genopbygning af Frederiksborg Slot efter branden 1859 var en pionerindstats, kritisk diskuteret i sam- og eftertiden, og opgaven medførte, at M. fik et nært forhold til brygger J.C. Jacobsen, mens forholdet til museumsdirektør J.J.A. Worsaae blev problematisk, da denne tog afstand fra M.s indretning i fri renæssance og barok, udført i samarbejde med Heinrich Hansen og flere andre kunstnere.
Restaureringen af Kronborgs og Rosenborgs facader blev kritiseret, men M. hævdede nødvendigheden af at forny dekorationen. M. besad både praktisk og æstetisk sans som planlægger. Det kom til udtryk i Gammelholms bebyggelsesplan, hvor gaderne blev udstukket i 1860erne, og ejendomme opført i etaper, tegnet af flere arkitekter. I kvarteret tegnede M. Navigationsskolen med forbillede i det venezianske Palazzo Vendramin Calergi, Den kgl. Mønt med barokinspireret facade og Charlottenborgs Udstillingsbygning opført i røde mursten med ovenlys, indviet i april 1883. M.s mangeårige virke for Det kjøbenhavnske Byggeselskab, stiftet af C.F. Tietgen i 1872, satte præg på city. Selskabet opkøbte arealer og ejendomme ved Kgs. Nytorv, Søtorvet og Frederiksstaden, delvist nyanlagt efter M.s forslag med nybyggeri af internationalt tilsnit, tegnet af førende arkitekter. Franske tagformer og formstøbte cementdekorationer blev et meldahlsk træk i 1890ernes København med inspiration fra G.-E. Hausmanns moderne Paris. Da Tietgen i 1874 købte Marmorkirkens ruin (grundstenen lagt 1749), ønskede han at skabe en "Grundtvigsk Katedral", og M. fik ansvaret for at færdiggøre N.-H. Jardins bygning. Kirken, der blev indviet i 1894, opførtes af tegl og cement beklædt med marmor, kalk- og sandsten i fri sydeuropæisk barok. Kobberkuplen med lanterne er inspireret af Peterskirken i Rom, og giver, sammen med de omgivende herskabsejendomme, stedet storbykarakter. M. arbejdede med byfornyelse af hovedstadens kvarterer og foreslog en sløjfning af Nyboder og Kastellet, der skulle bebygges og forbindes med havnen. Helhedsplanen blev heldigvis ikke realiseret, men på Nordre Toldbod opførtes en statelig havneport og Toldbod med florentinsk facade. Da vennen, finansminister C.E. Fenger, fik gennemført loven om ophævelse af forsvarets demarkationslinie i juli 1867, fremlagde M. sit byplanmæssige hovedværk. Det sikrede, at det gamle voldterræn blev bevaret som et bredt, grønt bælte af boulevarder omkring centrum langs Nørre- og Østervold med plads til offentligt byggeri, rekreative parker og søer.
Genealogi
Meldahl, Ferdinand, 1827-1908, arkitekt. *16.3.1827 på Fr.berg, ?3.2.1908 i Kbh., begr. i Lyngby. Forældre: Bygm., tegner, jernstøber Heinrich Joachim M. og Benedicte Louise Hansen. ~9.6.1860 i Kbh. med Caroline Amalie Ræder, *8.11.1838 smst., ?6.8.1906 i Torre Pellice, Piemonte, datter af stabskaptajn, senere oberst Jacob Thode R. og Caroline Amalie Bauer.
Uddannelse
Former i faderens støberi 1840; i murerlære (murerm. G.N. Sibbern) 1841, svendestk. 1844; Kunstakad. Kbh., elementarsk. 1839, bygn.sk. (G.F. Hetsch) 1842-44, lille sølvmed. 1848, st. sølvmed. 1849, lille guldmed. 1851 (landslot), st. guldmed. 1853 (kirke).
