Kronborg

Kronborg omgivet af bastioner på det yderste næs. De gamle kanoner, der tidligere skulle forsvare Danmark, skyder i dag salut ved kongelige mærkedage som markering af kongelig fødsel, og når kongeskibet Dannebrog passerer.
.
Plan af Kronborg Fæstning opmaalt i Aaret 1817 af Emil Schlegel
Af .

På et sandet næs ved Øresunds smalleste sted ligger renæssanceslottet Kronborg. Herfra var det muligt at overvåge sejladsen på sundet, og herfra kunne Øresundstolden indkræves. Kronborg er opført i årene 1574‑85, men i sine mure rummer det mange bevarede dele af den middelalderlige forgænger fra omkring år 1400, borgen Krogen. Omkring renæssanceslottet ligger et stort bastionært befæstningsanlæg, som er anlagt fra 1500- til 1800-tallet. I år 2000 kom Kronborg på UNESCOs Verdensarvliste, og det indgår i dag i kulturområdet Kulturhavn Kronborg.

Slottets historie

Rekonstruktion af Krogens udseende ca. 1450.
.

Plan fra 1770 over slottet og det omfattende bastionsanlæg.

.

Kobberstik af Hans Knieper fra ca. 1582 af Helsingør. Yderst th. ses Kronborg på pynten helt ud til Øresund. Umiddelbart tv. herfor ligger den gamle toldbod, hvor passerende skibe skulle erlægge told.

.

Omkring år 1400 opførte den danske kongemagt et kvadratisk ringmursanlæg med ca. 80 m lange sider, placeret strategisk ud til havet. Ringmurens højde var 14‑15 m, og dens tykkelse var omkring 2 m på nord- og østsiden, der vendte mod havet, mens landmuren mod vest og syd var hele 4 m tyk. Inde i muren var en omløbende, tøndehvælvet vægtergang. Hovedindgangen mod nord blev beskyttet af et højt porttårn. I 1420’erne opførte kong Erik af Pommern tre teglhuse langs ringmuren: I nordøst lå en fløj med kongebolig og audiensrum, i sydvest en fløj med festsal, og i sydøst et kapel. Borgen Krogen gled i 1400-tallet ud af brug som kongelig residens, og i 1536 blev den forældede borg beskudt og erobret under Grevens Fejde. Et massivt kanontårn i borgens sydvesthjørne er udateret, men stammer antagelig fra 1560’erne.

Fra 1574 tog Frederik 2. fat på en total ombygning af anlægget ved den nederlandske arkitekt Hans van Paeschen. Slottets ringmur blev omgivet af jordvolde med murede fronter, flankeret fra fire hjørnebastioner. De gamle stenhuse blev om- og sammenbygget, så slottet i 1577 var trelænget med en lavere mur mod øst. Murene var af røde tegl med detaljer i sandsten, som det er velkendt fra nederlandsk inspireret arkitektur.

I 1577 blev nederlænderen Antonis van Opbergen slottets arkitekt, og samme år kundgjorde kongen det nye navn Kronborg. Slottet skulle være symbol på det danske riges magt. Østfløjen fik en ekstra etage med en gigantisk dansesal, og det affødte en forhøjelse af de toetages fløje mod vest og nord samt opførelsen af en østfløj i samme højde. Da slottet stod fuldført i 1585, havde det tage af kobber, og alle mure var beklædt med skånsk sandsten. Foruden det kuppelprydede kanontårn i sydvest var der karnaptårne på hjørnerne, kongens mod nordvest, dronningens mod nordøst og »Kakkelborg« mod sydøst. I gården knejsede Trompetertårnet med sit slanke spir, hvortil kom en række trappetårne. Voldanlægget blev fra 1581 udbygget, bl.a. med den store nordvestlige bastion, som indeholdt en hvælvet adgangsvej til slottet og kasematter i to etager.

Højdepunkter i slottets rige sandstensskulptur var »Mørkeport«, vægtergangenes masker, portalen i nordfløjen, østfløjens gårdfacade samt sydfløjens kirkeportal og østgavl. I gården stod en bronzefontæne støbt af Georg Labenwolf i Nürnberg, og i slottets store sal kunne Frederik 2. fremvise en serie vævede tæpper fra årene 1581‑85 med samtlige danske konger fra sagnkongen Dan til Frederik selv, de såkaldte Kronborgtapeter, og en prægtig bordhimmel.

I 1629 udbrændte slottet bortset fra kirken og kældrene. Christian 4. iværksatte af veneration over for faderens værk en tro genskabelse af slottets ydre ved Hans van Steenwinckel d.y. og tog også fat på en nyindretning, bl.a. med en serie fædrelandshistoriske malerier af nederlandske kunstnere. Krige og ulykker satte dog indretningen i stå, og i 1658 oplevede slottet en tre uger lang og voldsom svensk belejring, som endte med kapitulation og plyndring af slottets kunstværker. Efter 1660 blev slottet kun sjældent benyttet som kongelig residens.

En ny voldlinje fra 1690, Kronværket, der i 1700-tallet blev udbygget flere gange, beskyttede slottets landside. Fra 1785 blev slottet helt overladt til militæret, som bl.a. gjorde kirken til fægtesal og delte dansesalen i to etager. Kirken genopstod ved Gottlieb Bindesbøll 1838‑43, og 1866‑97 blev slottets ydre restaureret af Ferdinand Meldahl. 1915‑2013 havde Handels- og Søfartsmuseet til huse i dele af slottet. Da militærets brug af hovedbygningen helt ophørte i 1924, forestod arkitekt J. Magdahl Nielsen en restaurering af slottet, som åbnede for publikum i 1938, men først i 1991 forlod militæret helt fæstningen.

Fæstningsanlægget

Kronborg er et af Danmarks populære turistmål. I 2016 var der ifølge VisitDenmark omkring 300.000 besøg på slottet. Besøgende kan få overblik over hele det gamle forsvarsværk via en model i støbejern og bronze. Modellen måler 7 × 7 meter og ligger på ravelinen ved hovedindgangen til slottet.

.

Helsingør Skibsværfts lukning i 1983 gav fra 2004 mulighed for en helhedsplan med delvis genskabelse af de ydre fæstningsværker, ligesom slottet selv og dets befæstning løbende er restaureret siden 1999.

Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen har ud fra geometrien i fæstningsanlægget og i voldgravenes udformning restaureret og genfortolket Kronborgs omgivelser. Restaureringen blev afsluttet i 2013. Som historisk skæringstidspunkt er brugt 1818‑21, da det var det tidspunkt, hvorfra mest var bevaret. Dele af glaciset – det svagt hældende voldterræn – blev restaureret med udgangspunkt i arkæologiske udgravninger og oprindelige tegninger.

Syd for adgangen til Kronborg er udformningen derimod nytænkt. Genskabelsen af von Scholtens Ravelin har synliggjort voldterrænet i havnen. Den nye ravelin er størrelsesmæssigt i overensstemmelse med den gamle, men er ikke historisk rekonstrueret, tværtimod er det en nutidig, arkitektonisk fortolkning, som dog ligger præcis på det oprindelige sted. Mellem ravelin og kronværk er den oprindelige mur frilagt; den står i sin fulde højde og viser sin uindtagelighed. Fjernelsen af værftshalvøen har blottet en stor vandflade, som giver størrelse og pondus til anlægget. Der er skabt direkte adgang til Kronborg på chausséstensbelagte flader og med nye broer. Fra en ny, træplantet parkeringsplads mod Nordhavnen ses Kronborg tydeligt bag det restaurerede voldterræn, som tidligere var tilgroet. Set fra byen og Kongekajen kan skibene på Øresund nu ses på begge sider af Kronborg, og oplevelsen af, at slottet ligger på en pynt, er blevet tydeliggjort.

Hamlet på Kronborg

I 1954 blev Hamlet spillet på Kronborg med slottets bygninger som baggrund.

.

Med skuespillet Hamlet har William Shakespeare udødeliggjort dels Helsingør, kaldet Elsinore, dels Kronborg, hvor han lader handlingen foregå. I 1816 blev der første gang spillet Hamlet på Kronborg, og det er der blevet talrige gange siden af såvel store internationale kompagnier som danske produktioner. I 2008 blev gæstespilsprogrammet formaliseret ved oprettelsen af egnsteateret HamletScenen, som sammensætter et program af egenproduktioner samt nationale og internationale forestillinger til opførelse på Kronborg.

Sagnet om Holger Danske

Holger Danske-skulpturen i Kronborgs kælder.

.

Dybt under Kronborg sidder Holger Danske og sover tungt. Ifølge sagnet vil han rejse sig og forsvare Danmark, hvis landet en dag bliver truet. I Kronborgs kasematter har der siden 1907 stået en statue af Holger Danske, udført af H.P. Pedersen-Dan, der anskueliggør denne forestilling.

Holger Danske kan ikke identificeres med nogen historisk person. Han kan spores tilbage til den franske ridderdigtning, hvor Ogier le Danois (det vil sige Holger Danske) omtales i Rolandskvadet omkring 1060. Man digtede videre over Holger Danske-figuren i folkeviser, folkebøger og folkesagn. Et af disse sagn blev udgivet af Just Mathias Thiele i Danske Folkesagn (1818). Sagnet fortæller, at man i mangfoldige tider nu og da havde kunnet høre våbengny under Kronborg. Ingen vidste, hvor lydene kom fra, og ingen turde driste sig ned i de underste gange for at undersøge det. Så en dag stillede man en dødsdømt fange i udsigt, at han ville blive benådet, hvis han turde gå ned i dybet og bagefter komme tilbage og fortælle, hvad han havde mødt dernede. Fangen gik ned i gangene og kom til sidst til en jerndør, som af sig selv åbnede sig for ham. Han trådte ind under en dyb hvælving, hvor der stod et kæmpestort stenbord. Ved bordet sad en række kæmper iført rustninger, og de sad med deres bøjede hoveder hvilende på deres korslagte arme. For bordenden sad Holger Danske, og han rejste sig op, da fangen trådte ind, men Holger Danskes skæg var vokset fast i stenbordet, så bordet brast helt igennem, da han rejste sig. Holger Danske bad fangen om at række ham sin hånd, men det turde fangen ikke, så han rakte ham en jernstang, som Holger Danske knugede og sagde: »Nu! Det glæder mig, at der dog endnu er mænd i Danmark!«

En bregne med forkærlighed for gamle mure

På Kronborgs mure kan man hist og her støde på den lille sjældne bregne murrude. Da murrude er vintergrøn, er den til at få øje på året rundt, om end den friskgrønne farve aftager noget på den kolde årstid.

.

Murrude er en af vores mindste bregner. De trekantede til ægformede blade er matte, gulgrønne og fint savtakkede, og bladstilkene når en længde på op til 15 cm. Længere sydpå i Europa vokser murrude på tørre, kalkholdige klipper, mure og stengærder, men i Danmark findes den kun på gammelt murværk, hvor den danner små, løse tuer i revner og sprækker. Bregnen synes at have en forkærlighed for gamle borg- og kirkegårdsmure, og dens få danske voksesteder omfatter bl.a. Kronborg, Vallø Slot, Ålholm Slot, Fredensborg Slot, Bastruptårnet samt nogle få kirker i Sønderjylland og Vendsyssel.

Bestanden på Kronborg er landets største og har været kendt siden 1800-tallet. En del af bestanden forsvandt dog i forbindelse med et restaureringsarbejde på Kronborg omkring 2010. Det særlige voksested gør da også murrude sårbar over for restaureringer eller nedrivning af murværk, ligesom ukrudtssprøjtning kan ramme den hårdt. På grund af sin sjældenhed er murrude fredet, hvilket betyder, at den hverken må plukkes, indsamles eller ødelægges.

Flagermus

Siden årtusindeskiftet er jagende nordflagermus i flere somre blevet registreret ved Kronborg. Det er bemærkelsesværdigt, for selv om nordflagermusen er almindelig i Skåne, er den kun kendt fra få andre steder i Danmark. Derudover har Kronborgs kasematter i mange år været overvintringssted for både frynseflagermus og vandflagermus.

Videre læsning

Læs mere om Voldsteder og kongelige borge i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Slotshaver

Se alle artikler om Slotte

Eksterne links