Helsingør har en befolkning på 47.032 og et areal på 1.790 ha. Byen ligger mod nordøst i Nordsjælland, som her danner en østvendt spids. Byens opland er, sammenlignet med en indlandsbys, derfor kun en fjerdedel så stort. Til gengæld har beliggenheden ved Øresunds smalleste sted med dybt vand meget tæt på kysten og læ for vestenvinden haft afgørende navigationsmæssig og militær betydning. Vest for byen hæver sig et sørigt dødisterræn med en randmoræne, der når 59 m i Hestens Bakke. Et bælte af skove, Teglstrup Hegn, Nyrup Hegn og Egebæks Vang, omslutter byen. Helsingør ligger 40 km nord for København og 5 km vest for den svenske by Helsingborg med 104.000 indbyggere, som byen var og er knyttet til med en af Sjællands væsentligste færgeforbindelser.
Øresundstolden samt opførelsen og driften af Kronborg på Sjællands yderste pynt gav i middelalderen byen et stærkt erhvervsgrundlag. Stengade blev hovedgaden i en tæt bebyggelse med parallelgader og tværgående gyder mod stranden. Her fandtes købmandsgårde, tre klostre og domkirken Sankt Olai, hvis nyere spir stadig dominerer byprofilen. I stedet for totalsanering og gadeudvidelser valgte kommunen i 1970’erne en bevarende sanering, og butikker, servering mv. betjener nu et stort antal lokale og svenske kunder foruden den internationale turisme rettet mod Kronborg, der er blevet knyttet tættere til byen efter omlægning af havnearealet og åbningen af Kulturværftet i 2010 og M/S Museet for Søfart i 2013. De to institutioner udnytter nogle af anlæggene fra det i 1983 lukkede Helsingør Værft. Skibsværftet og andre industrier revitaliserede byen efter Sundtoldens afvikling i 1857 og sendte fra slutningen af 1800-tallet byvæksten ud over bykernen. Hertil bidrog også havneudvidelser med jernbanefærge til Helsingborg fra 1892 og jernbaneforbindelserne: Nordbanen fra Hillerød i 1864, Kystbanen i 1897 og Hornbækbanen i 1906, alle samlet i banegården syd for bykernen ved færgelejerne. Efter en periode med spontane anlæg af store parcelhuskvarterer har byplanlægning igen været toneangivende fra 1960’erne. Det har bl.a. resulteret i et erhvervskvarter nord for Kongevejen. Syd herfor ligger Vapnagård, et almennyttigt byggeri fra 1969‑71 med 57 boligblokke og ca. 4.000 indbyggere samt Prøvestenscentret fra 1979, der ud over dagligvarehandel også rummer kommuneadministration. Siden er folketallet stagneret i forbindelse med ophør af industri og i 2013 også nedlæggelsen af sygehuset. Helsingør er dels en gammel købstad med et opland, som også omfatter det nordvestlige Skåne, dels er den blevet en oplevelses- og boligby med stor udpendling.