Plan af Kronborg Fæstning opmaalt i Aaret 1817 af Emil Schlegel
Plan af Kronborg Fæstning opmaalt i Aaret 1817 af Emil Schlegel
Af .
Helsingør Centrum, 2017. Byens beliggenhed ud til Øresund markeres af Kronborg, det tidligere Helsingør Skibsværft, nu Kulturværftet, og Helsingør Havn med færgeforbindelse til Helsingborg. Bag havnen, og afgrænset af Hornbækbanen, ligger middelalderbyen med det velbevarede gadenet og kirkerne Sankt Olai og Sankt Mariæ. Det er også her, at byens handels- og serviceaktiviteter er koncentreret, samt i Helsingør Bycenter på Stürups Plads. Helsingør Station ligger på Stationspladsen. Færgevej markerer begyndelsen på motorvej E47 mod syd, mens Strandvejen begynder lige syd for kortudsnittet og fortsætter mod syd langs kysten mod København.
.
På Helsingørs centrale torv, Axeltorv, afholdes der i sommerhalvåret loppemarked om lørdagen. Her har været en mindre plads siden slutningen af 1600-tallet. Det nuværende torv blev først anlagt i 1864, da bystyret fik mulighed for at købe en brandtomt efter et bygningskompleks, der havde optaget hele den nordlige del af det nuværende torv.
.

Helsingør har en befolkning på 47.032 og et areal på 1.790 ha. Byen ligger mod nordøst i Nordsjælland, som her danner en østvendt spids. Byens opland er, sammenlignet med en indlandsbys, derfor kun en fjerdedel så stort. Til gengæld har beliggenheden ved Øresunds smalleste sted med dybt vand meget tæt på kysten og læ for vestenvinden haft afgørende navigationsmæssig og militær betydning. Vest for byen hæver sig et sørigt dødisterræn med en randmoræne, der når 59 m i Hestens Bakke. Et bælte af skove, Teglstrup Hegn, Nyrup Hegn og Egebæks Vang, omslutter byen. Helsingør ligger 40 km nord for København og 5 km vest for den svenske by Helsingborg med 104.000 indbyggere, som byen var og er knyttet til med en af Sjællands væsentligste færgeforbindelser.

Øresundstolden samt opførelsen og driften af Kronborg på Sjællands yderste pynt gav i middelalderen byen et stærkt erhvervsgrundlag. Stengade blev hovedgaden i en tæt bebyggelse med parallelgader og tværgående gyder mod stranden. Her fandtes købmandsgårde, tre klostre og domkirken Sankt Olai, hvis nyere spir stadig dominerer byprofilen. I stedet for totalsanering og gadeudvidelser valgte kommunen i 1970’erne en bevarende sanering, og butikker, servering mv. betjener nu et stort antal lokale og svenske kunder foruden den internationale turisme rettet mod Kronborg, der er blevet knyttet tættere til byen efter omlægning af havnearealet og åbningen af Kulturværftet i 2010 og M/S Museet for Søfart i 2013. De to institutioner udnytter nogle af anlæggene fra det i 1983 lukkede Helsingør Værft. Skibsværftet og andre industrier revitaliserede byen efter Sundtoldens afvikling i 1857 og sendte fra slutningen af 1800-tallet byvæksten ud over bykernen. Hertil bidrog også havneudvidelser med jernbanefærge til Helsingborg fra 1892 og jernbaneforbindelserne: Nordbanen fra Hillerød i 1864, Kystbanen i 1897 og Hornbækbanen i 1906, alle samlet i banegården syd for bykernen ved færgelejerne. Efter en periode med spontane anlæg af store parcelhuskvarterer har byplanlægning igen været toneangivende fra 1960’erne. Det har bl.a. resulteret i et erhvervskvarter nord for Kongevejen. Syd herfor ligger Vapnagård, et almennyttigt byggeri fra 1969‑71 med 57 boligblokke og ca. 4.000 indbyggere samt Prøvestenscentret fra 1979, der ud over dagligvarehandel også rummer kommuneadministration. Siden er folketallet stagneret i forbindelse med ophør af industri og i 2013 også nedlæggelsen af sygehuset. Helsingør er dels en gammel købstad med et opland, som også omfatter det nordvestlige Skåne, dels er den blevet en oplevelses- og boligby med stor udpendling.

Betydning af bynavnet Helsingør

Navnet Helsingør er tidligst overleveret i en kilde fra *1231 (afskrift 1200-tallet) i formen Hælsingør. Yngre belæg er fx 1308 Helsingøør, 1434 Hellsingør og 1688 Helsingøer. Forleddet er indbyggerbetegnelsen, substantivet helsinger. Denne betegnelse er afledt af substantivet hals anvendt med topografisk sigte til en indsnævret terrænformation. Her er formentlig tale om den smalle passage i Øresund. Efterleddet er substantivet ør(e), der betegner en gruset strandbred. Stednavnet betyder »den grusede strandbred, hvor helsingerne opholder sig«.

Mere om bynavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links