Kronborg Slot af . Begrænset anvendelse

Helsingør Kommune

Kort over Helsingør Kommune.

.
Helsingør Kommunes logo.
.
Med afsejling fra Færgevej i Helsingør er de store færger ca. 20 minutter om turen til Helsingborg. En ny dansk-svensk undersøgelse af en mulig tunnel mellem de to byer blev igangsat i 2017.
.
Både kong Valdemar Atterdag og hans efterfølgere, dronning Margrete 1. og kong Erik af Pommern, opholdt sig ofte på Gurre Slot. Her er hovedborgens ruiner set fra syd.
.

Gennem Kronborgs ydre port, Kronværksporten, ses det nordvestlige karnaptårn, Kongens Tårn, og det høje, slanke trompetertårn, der fra slotsgården giver direkte adgang til den 60 m lange dansesal.

.

Helsingør Kommune i Nordøstsjælland har en 33 km lang kystlinje mod Øresund, der mange steder domineres af høje klinter. Inde i land består kommunens nordvestlige del af et relativt jævnt morænelandskab omkring Horserød, Borsholm og Saunte, mens kommunens sydlige del og området øst for Esrum Sø har et mere bakket terræn med mange vand- og mosehuller skabt af Nordøstisens dødis.

Faktaboks

Samlet areal
118,9 km²
Højeste punkt
68,3 m.o.h.
Kystlinje
33 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Helsingør Domprovsti
Antal sogne
10
Befolkningsudvikling
32.933 personer (1950), 56.566 personer (1980), 62.443 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
525 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
44 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
283.027 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

helsingor.dk

Kysterne og Gurre Sø tiltrak i stenalderen fiskere og jægere, men landskabets beskaffenhed i især kommunens østlige del vanskeliggjorde agerdyrkning, og der er derfor forholdsvis få spor efter bronzealderens og jernalderens folk. Store dele af kommunen var dækket af skov, formentlig indtil middelalderen. Allerede i den tidlige middelalder var landsognet Tikøb Sogn opland til byen Helsingør, der i løbet af 1200-tallet udviklede sig fra et fiskerleje til i 1426 at få købstadsrettigheder. I byen Helsingør kan to kirker dateres til middelalderen: den nuværende domkirke, Sankt Olai, og klosterkirken Sankt Mariæ. Desuden blev en enkelt landsbykirke, Tikøb Kirke, bygget i middelalderen. Den er opført i teglsten i slutningen af 1100-tallet.

Kongemagtens interesse i området gav sig udtryk i anlæggelsen af borgen Krogen, det senere Kronborg, i Helsingør, bare 4 km fra den svenske kyst, hvorfra kong Erik af Pommern fra 1429 opkrævede Øresundstold fra fremmede skibe, der sejlede gennem sundet. Helt indtil afviklingen i 1857 udgjorde Øresundstolden en vigtig indtægt for den danske kongemagt. Fra 1840’erne åbnede en række nye industrivirksomheder i Helsingør. Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri (senere Helsingør Værft), der åbnede i 1882, var langt op i 1900-tallet kommunens største arbejdsplads. Udviklingen blev hjulpet på vej af jernbanens ankomst til kommunen i 1864; i særdeleshed af Kystbanen, der åbnede i 1897 med direkte togforbindelse til København. Fra havnen i Helsingør var der færgesejlads med dampskibe til Helsingborg og København, og i 1892 begyndte jernbanefærger at sejle til Helsingborg. I dag sejler Scandlines’ færger i fast rutefart mellem Helsingør og Helsingborg.

I 1970 blev Helsingør Købstadskommune og Tikøb Sognekommune lagt sammen til Helsingør Kommune. Da Strukturreformen i 2007 trådte i kraft, blev kommunen del af Region Hovedstaden. I dag huser hovedbyen, Helsingør, tre fjerdedele af kommunens 62.443 indbyggere samt de fleste arbejdspladser og kulturtilbud. De kystnære områder som Espergærde, Ålsgårde og Hornbæk er tæt bebyggede, både med helårs- og fritidsboliger. Inde i land er de største byer Kvistgård, Tikøb, Gurre og Langesø, som tilsammen har ca. 2.500 indbyggere. Fra kommunen foregår en del pendling til hovedstadsområdet.

Af Helsingør Kommunes areal er 30 % bebygget (mod et landsgennemsnit på 13 %). Kommunen har store naturværdier med bl.a. fire Natura 2000-områder, ligesom hele 30 % af arealet er skov. Flere af skovområderne vil blive del af nationalparken Kongernes Nordsjælland, som åbner i maj 2018.

Den nuværende Helsingør Kommune har haft flere kongelige slotte, hvoraf kun Kronborg og Marienlyst Slot er bevaret i dag. Sammen med Kronborg var Gurre Slot mellem Gurre og Tikøb et af Nordsjællands mest imponerende kongelige borganlæg. I dag ligger slottet som en ruin, men sagnene om det samt om Valdemar Atterdag og hans elskede Tove har givet inspiration til flere kunstnere, bl.a. H.C. Andersen, der i 1842 skrev digtet Gurre med de berømte strofer: »Lad Gud beholde sit Himmerig, Har jeg kun Gurre!«

Med romantikken steg kunstnernes interesse for landskabsskildringer, og maleren J.Th. Lundbye var særligt inspireret af skovene og søerne ved Tikøb. Hornbæk blev i 1870’erne hjemsted for en af landets første kunstnerkolonier med bl.a. Holger Drachmann og flere af de senere Skagensmalere.

Helsingør Kommune har en lang tradition for offentlig kunst, fx løvespringvandet på Wiibroe Plads fra 1829 og granitmonumentet Hamlets Grav ved Marienlyst Slot fra 1926 af Einar Utzon-Frank. Som vartegn for Kulturhavn Kronborg, der samler Kulturværftet, M/S Museet for Søfart samt Værftsmuseet, har kunstnerparret Elmgreen & Dragset skabt skulpturen Han fra 2012; en drengeskikkelse i rustfrit stål, der i positur mimer Den Lille Havfrue på Langelinie.

Perlen blandt de kulturhistoriske museer er renæssanceslottet Kronborg, hvis historie går tilbage til middelalderen. På slottet, som Shakespeare gjorde berømt med sin Hamlet, er der adgang til de kongelige gemakker, den velbevarede slotskirke fra 1582 samt de mørke kasematter med en statue fra 1907 af sagnkongen Holger Danske, der ifølge legenden vil rejse sig og forsvare Danmark, den dag landet bliver truet.

Læs videre om

Natur og landskab

Med en længde på bare 2,5 cm er dværgvandnymfen vores mindste guldsmed. I Danmark findes den udelukkende i Fandens Hul i Teglstrup Hegn, hvorfra den har været kendt siden 1990.

.

En friskfanget hornfisk vises stolt frem på den stenede strand ud for Kronborg. Til stor glæde for områdets mange lystfiskere passerer hornfisk i stort tal Kronborgpynten i april og maj. Hornfisken har grønlige ben, hvilket skyldes farvestoffet biliverdin. Farven er ganske uskadelig og ændrer ikke ved, at hornfisken er en fremragende spisefisk.

.

Skotsk højlandskvæg græsser i Hellebæk Kohave i kanten af Teglstrup Hegn på en kold novemberdag, hvor den første rimfrost giver skovbunden et slør af hvidt. Siden 2003 har 150‑300 stykker malke- og kødkvæg sørget for at holde Hellebæk Kohave fri for ny træopvækst, så bl.a. overdrevene og den åbne græsningsskov bevares.

.

Helsingør Kommune udgør Sjællands nordøstlige hjørne. Mod nord ligger de vind- og bølgepåvirkede kyster med deres gode, velbesøgte badestrande. Ved Kronborgpynten får Sjællands hjørne sit knæk, hvorefter kysten bliver mere beskyttet, og strandene smallere og mere stenede. Pynten strækker sig ud i Øresund og danner en flaskehals, som koncentrerer stimerne af bl.a. hornfisk og sild, når de vandrer mod gydepladserne inde i Øresund og Østersøen.

Inde i landet møder man et landskab, som overvejende blev formet af de store gletsjeres bevægelser under sidste istid og af den begravede dødis, som blev efterladt, da gletsjerne var smeltet tilbage. Meget af det småbakkede dødislandskab er i dag dækket af skov. Blandt de største skovområder i kommunen er Teglstrup Hegn, Klosterris Hegn og Horserød Hegn. Dertil kommer Hornbæk Plantage og Horneby Sand på nordkysten, der blev anlagt som et værn mod den sandflugt, som plagede Nordsjællands kyst indtil slutningen af 1700-tallet.

Dødisen skabte et stort antal småsøer, vandhuller og moser, herunder Nordsjællands eneste aktive højmose, Skidendam, i Teglstrup Hegn. Moserne og søerne er levested for en række sjældne insekter som dværgvandnymfe og moseperlemorsommerfugl samt den grønne mosaikguldsmed, der er ansvarsart for Helsingør Kommune.

Kommunen rummer også enkelte større søer. Esrum Sø, som er Danmarks vandrigeste sø, sniger sig ind i kommunen i sydvest, og midt i kommunen ligger Gurre Sø, der indtil omkring år 1900 var en klarvandet, næringsfattig lobeliesø. I dag er de små grundskudsplanter stort set forsvundet. Til gengæld tiltrækker søen et rigt fugleliv, og om foråret kan man høre rørdrummens pauken fra søens rørskove.

Nærheden til Sverige og Nordskandinavien betyder, at trækfugle i stort antal passerer kommunen om foråret og efteråret. På det rette tidspunkt kan man over nordkysten opleve trækkende gæs, traner og rovfugle i tusindvis, mens trækkende lommer og alkefugle kan ses over havet.

Ved Kronborg får trækfuglene om foråret selskab af lystfiskere, som prøver at kroge nogle af de mange hornfisk, som passerer pynten. Om sommeren flokkes badegæster til sandstrandene på nordkysten, mens rådyr, grævlinger, ræve, ugler og småfugle året rundt må dele skovene med vandrere, hundeluftere og mountainbikere.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Helsingør Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Helsingør Kommune

.

Størstedelen af Helsingør Kommune var i oldtiden dækket af skov, og ved landbrugets indførelse ca. 3950 f.Kr. valgte bønderne fortrinsvis at bosætte sig i den sydlige og vestlige del af området. I bronzealderen fandt der igen bosætning sted ved kysterne, og gravgods fra periodens iøjefaldende gravhøje viser, at samfundet var præget af hierarkisering og anseelig velstand blandt de førende slægter. Senest siden jernalderen begyndte regulære gårde at præge landskabet, og befolkningen begyndte at udvinde jern fra vådområderne til smedning af redskaber og våben. I løbet af jernalderen blev området delvis affolket igen, så det i vikingetiden til dels lå øde hen. Enkelte landsbyer blev dog formentlig grundlagt i vikingetiden, bl.a. landsbyen Plejelt.

I tidlig middelalder var den nuværende kommune fortsat tyndt befolket og tæt skovdækket. Der blev i 1100- og 1200-tallet anlagt en række landsbyer, primært i den tørre vestlige del af området, mens den østlige og sumpede del forblev øde. Helsingør voksede frem i 1200-tallet. Fiskeri var et dominerende erhverv ved siden af landbrug, og i løbet af senmiddelalderen blev økonomien mere sammensat, idet også skovbrug begyndte at spille en stor rolle. Pesten i 1349 slog også hårdt i dette område, og flere landsbyer blev lagt øde.

Med Øresundstoldens indførelse i 1429 fik Helsingør og borgen Krogen – det senere Kronborg – en nøgleposition ved Øresund, hvilket gav byen en række handelsmæssige fordele. Men fra slutningen af 1600-tallet stagnerede den økonomiske udvikling, da skiftende konger begunstigede København. Derudover blev byen i begyndelsen af 1700-tallet ramt af pest. Samtidig skød teglværker op i området, som foruden det fortsatte skovbrug også skabte beskæftigelse til områdets husmænd. I forbindelse med udskiftningen opstod der en række husmandskolonier. I første halvdel af 1800-tallet oplevede kommunen en befolkningsmæssig vækst, men Øresundstoldens afskaffelse i 1857 fik befolkningsudviklingen til at stagnere indtil 1880’erne. Jernbanens ankomst til kommunen var sammen med nye industrivirksomheder med til at vende udviklingen.

Gennem det meste af 1900-tallet var kommunen erhvervsmæssigt præget af Helsingørs største arbejdsplads, Helsingør Værft. Kommunen blev dog i stadig højere grad præget af turisme, og restaurationer og hoteller begyndte at skyde op, navnlig i fiskerlejet Hornbæk, hvor der også voksede et stort sommerhusområde op.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Helsingør Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017). * Helsingør er opgjort inklusive Snekkersten og Espergærde og ligger i både Helsingør og Fredensborg Kommuner. Her er alene medtaget befolkning og areal i Helsingør Kommune. ** Befolkningstallet for Hellebæk er inklusive Ålsgårde. *** Hornbæk-Dronningmølle er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger i både Helsingør og Gribskov Kommuner. Her er alene medtaget befolkning og areal i Helsingør Kommune.

.

Sankt Olai Kirke troner over Helsingørs snedækkede tage.

.

Med tre fjerdedele af kommunens befolkning, de fleste arbejdspladser, de største indkøbscentre, de mest omfattende kulturtilbud og som knudepunkt for trafik og kommunal administration er Helsingør den helt dominerende by i kommunen. Langs den 33 km lange kyst ligger endvidere en række bebyggelser, fra nordvest Horneby, Hornbæk, Stenstrup, Saunte, Ellekilde, Boderne, Ålsgårde og Hellebæk. Syd for Helsingør og vokset sammen med denne kommer Snekkersten, et gammelt fisker- og landliggerleje, samt Espergærde. Disse byer og bydele er bundet sammen i et bælte af både jernbaner, Strandvejen og Nordre Strandvej, kun afbrudt af enkelte skove og plantager. Mens Helsingør har en stor andel af etageboliger, er kystbæltet domineret af parcelhuse og patriciervillaer med indslag af sommerhusområder, og det har en langt mindre befolkning på omtrent samme areal som hovedbyens. Fra dette område er der stor udpendling. Fire lystbådehavne, hvoraf Helsingør Nordhavn fra 1933 er langt den største, understreger områdets rekreative funktion. I alt bor 90 % af kommunens befolkning mindre end 2 km fra kysten. Indlandets største byer er Kvistgård, Tikøb, Gurre og Langesø med tilsammen ca. 2.500 indbyggere. Kommunens erhvervsarealer ligger i Helsingør, Espergærde og Kvistgård nær Helsingørmotorvejen fra 1974. Helsingør og områderne syd herfor hører til Helsingørfingeren, mens den nordlige kyststrækning og dennes bagland har rekreativ funktion.

Helsingør Kommune indeholder byer og bysamfund, der strækker sig på tværs af kommunegrænsen. Her behandles som udgangspunkt kun den del af byen og bysamfundet, der ligger inden for kommunegrænsen. Nogle bysamfund, eksempelvis Espergærde og Ålsgårde, er ikke defineret som selvstændige byer, hvorfor deres indbyggertal og areal medregnes under hhv. Helsingør og Hellebæk.

Læs videre om

Kultur

Kulturværftet i Helsingør fungerer som bibliotek og kulturhus.

.

Helsingør Kommunes kulturelle tyngdepunkt er købstaden Helsingør. Byens betydning går tilbage til middelalderen, hvor karmeliterklosteret, et af Nordens bedst bevarede klostre, blev grundlagt i 1400-tallet. Nogenlunde samtidig blev borgen Krogen anlagt, som fra 1570’erne forvandledes til det prægtige og kraftig befæstede renæssanceslot Kronborg. Lidt længere inde i landet lå Gurre Slot, som i 1300-tallet var en af Danmarks vigtigste borge. Det nyklassicistiske slot Marienlyst blev opført 1759‑64.

Inden for billedkunsten har vægten også historisk ligget i Helsingør, med en rig samling på Kronborg, samt hos byens velhavende borgerskab. Med romantikken kom en øget interesse for landskabsskildringer, hvor det smukke landskab både ved Øresund og skovene og søerne ved Hellebæk inspirerede kunstnerne. Hornbæk blev i 1870’erne hjemsted for en af landets første kunstnerkolonier, der bl.a. talte flere af de senere Skagensmalere.

Helsingør opnåede verdensberømmelse med Shakespeares Hamlet, og også flere danske forfattere, fx Karen Blixen og Frank Jæger, lod sig inspirere af byen.

Siden slutningen af 1700-tallet er der rejst flere monumenter med tilknytning til Hamlet, fx Hamlets grav ved Marienlyst Slot. Hamlet er ofte opført på Kronborg, første gang i 1816. Egnsteateret HamletScenen arrangerer såvel nationale som internationale forestillinger på Kronborg. Kommunens vigtigste teaterscene er Kulturværftet i Helsingør, der også fungerer som musikscene sammen med Toldkammeret. Kulturværftet huser også udstillinger og hovedbibliotek.

Der er flere vigtige kulturhistoriske museer i kommunen: Danmarks Tekniske Museum, Helsingør Museerne og M/S Museet for Søfart. Området Kulturhavn Kronborg i Helsingør omfatter bl.a. Kulturværftet, Kronborg Slot, M/S Museet for Søfart og Værftsmuseet.

Helsingør Kommune er en Team Danmark Elitekommune, hvorved der kan ydes solid støtte til de lokale talenter.

I kommunen findes 12 kirker; heraf er blot tre middelalderlige, heriblandt Helsingør Domkirke, som stammer fra senmiddelalderen. De fleste af kirkerne er opført i 1900-tallet.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Kommunen i Sjællands nordøstlige hjørne fortsatte uændret, da Strukturreformen pr. 1. januar 2007 omlagde landets kommunegrænser. Helsingør Kommune var fortsat Nordsjællands største og havde tilmed et stigende folketal. Baggrunden var den gradvise forandring af den gamle værfts- og færgeby Helsingør, der fra begyndelsen af det nye årtusind i højere grad er blevet kulturbyen, der nu er centrum i en bosætningskommune. Den omfattende pendling går især til Københavnsområdet.

Færgetrafikken, turismen og de mange sommerhuse er fortsat centrale for økonomien, men kommunen rummer også større og internationalt arbejdende virksomheder inden for bl.a. mediko- og tekstilbranchen. Uddannelsesniveauet er lidt lavere end på landsplan, mens indkomsterne gennemsnitligt ligger lidt højere.

Ved kommunalvalgene i Helsingør Kommune har Det Konservative Folkeparti siden 1990’erne været langt det største borgerlige parti og har de fleste år også besat borgmesterposten. Tætte opløb mellem de politiske blokke og splittelser inden for partierne har samtidig ført til mange usædvanlige alliancer og brudte aftaler.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links