Gribskovbuerne, som danner rygraden i det nordsjællandske landskab, er de ældste landskabstræk i Helsingør Kommune. De udgør en randmoræne, som blev dannet af Nordøstisen for 20.000 år siden. Under sin fremrykning skubbede isen de foranliggende jordmasser op i flager, hvorved Gribskovbuerne blev dannet. Lavningen med Esrum Sø er en såkaldt inderlavning, hvorfra isen hentede materialet til opbygningen af Gribskovbuerne. Inden Nordøstisen slap sit tag i Nordsjælland, skabte den endnu en randmoræne, som følger nordkystens forløb og delvis sløres af Teglstrup Hegn vest for Helsingør. Det er uklart, om randmorænens særprægede landskab har tilknytning til tektoniske bevægelser langs Grenaa-Helsingborg Forkastningen, hvis forløb også har en nordvestlig-sydøstlig orientering.
De efterfølgende isfremstød fra sydøst, Det Østjyske Fremstød og Bælthavfremstødet for hhv. 19.000 og 18.000 år siden, formåede ikke at udviske det landskab, som Nordøstisen havde skabt. Begge isfremstød dækkede hele Nordsjælland og lagde et tæppe af morænemateriale hen over landskabet og den efterladte dødis. Fra denne periode stammer Horneby Ås, som er en 5‑10 m høj bakkeryg, der kan følges over en strækning på ca. 3 km fra Horneby østpå i retning mod Saunte. Herefter afløses åsen af en smal tunneldal. Både tunneldal og ås er dannet af det smeltevand, som fossede gennem en tunnel langs isens bund. Den smalle tunneldal blev skabt, efterhånden som smeltevandet eroderede sig ned i både jordoverfladen og den overliggende is. Horneby Ås opstod, ved at smeltevandet aflejrede sand og grus i ikke bare den eroderede dal i jordoverfladen, men også op i den tunnel, der var skabt i isen. I egnen nord for Gurre Sø efterlod den vigende is en jævn moræneslette. Den kan i dag ses omkring Horserød, Borsholm og Saunte. Slettens jævne overflade skyldes, at moræneaflejringerne blev afsat oven på en ældre og i forvejen jævn smeltevandsslette.
Da den bagvedliggende is pressede på, opstod der vældige brud i isranden. Jordmasser fra isens underlag blev ført op til overfladen langs de mange brudflader. Efterhånden blev jorddækket så tykt, at det hæmmede smeltningen af den underliggende is, så der opstod vidtstrakte områder med stilleliggende dødis. I det kolde klima kunne den begravede dødis ligge i flere tusinde år. Efterhånden som temperaturen steg, begyndte dødisen dog at smelte. I takt med at dødisen smeltede, kom det overliggende jorddække ofte i skred, hvilket skabte de bakkede og grubede dødislandskaber øst for Esrum Sø og i den østlige og sydlige del af kommunen.
Inden Bælthavisen helt slap sit tag i området, havde den et genfremstød. Det skabte en randmoræne, som kan følges vestpå fra Hestens Bakke i den sydvestlige del af Helsingør, forbi Kroghshøj i Teglstrup Hegn og videre forbi Spidsbjerg, hvor Gurre Kirke ligger i dag.