Med et skovareal på 3.546 ha, svarende til knap 30 % af kommunens areal, hører Helsingør til blandt landets mere skovrige kommuner. De største skove er Teglstrup Hegn, Nyrup Hegn, Krogenberg Hegn og Hornbæk Plantage. Dertil kommer det store, sammenhængende skovområde Horserød Hegn-Gurre Vang-Klosterris Hegn-Risby Vang. De fleste af skovene er statsejede og drives i dag naturnært.
Skovene er meget forskelligartede og omfatter både oprindelige løvskove, nåleskove, frodige blandskove, klitplantager og tilplantede vådområder. Indtil slutningen af 1700-tallet fungerede de i vid udstrækning som græsningsskove for kreaturer og svin på olden. Det hæmmede dog træopvæksten, og i de kystnære områder blev bøndernes sandflugtsgærder ødelagt af de græssende kreaturer. Efter en kongelig forordning i 1781 blev skovene indfredet og indhegnet med især stengærder, som skulle holde kreaturerne ude. Heraf kommer betegnelsen Hegn, som indgår i mange af skovenes stednavne.
For at beskytte sårbare og sjældne naturtyper, dyr, svampe og planter er områder i både Gurre Vang og Teglstrup Hegn udlagt som urørt skov samt som naturskov, hvor der drives plukhugst. Mange af skovene har desuden været mål for naturgenopretningsprojekter, hvor grøfter er blevet lukket for at genskabe søer og moser, tilplantede og tilgroede moseflader er blevet ryddet, mens lysåbne arealer og skovbryn er blevet genetableret.