Arbejdere forlader Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri gennem værftets port i 1948.
.
Helsingør Værft var i knap 100 år en markant virksomhed i Helsingør. Her ses værftet i 1983 med skibsbygningshaller, kraner, byggebeddinger og tørdok. Bagerst tv. ud mod Allegade ligger værftets hovedbygning og bagved økonomibygningen og marketenderi med kantine. Th. herfor ses værkstedsbygninger, smedjer og metalstøberier.
.
Tørdokken ved Helsingør Havn er anlagt i 1892. 1953‑55 blev dokken udvidet og rummer i dag M/S Museet for Søfart.
.

Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri blev opført i 1882 på det eksisterende Løves Træskibsværfts plads mellem Øresunds Toldkammer og Kronborgs fæstningsværker. I 1946 skiftede værftet navn til Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri, og i 1973 blev navnet ændret til Helsingør Værft.

Værftet bestod fra begyndelsen af tre byggebeddinger og tre bygninger med kontorer, værksteder og smedjer. Grundlæggeren, grosserer Mads Holm, bestilte selv det første skib, fragtdamperen Helsingør på 1.552 tons dødvægt. Senere blev værftsområdet udbygget og udvidet med flere bygninger, haller og beddinger. Værftet forestod både reparationer og nybygninger af skibe foruden flydekraner og motorer. Det skabte en markant vækst i Helsingør og blev hurtigt regionens største arbejdsplads. Der blev oprettet flere nye boligområder til de tilflyttende arbejdere, heriblandt Hamlets Vænge i 1917. Under Besættelsen var værftet en del af det tyske Hansa-skibsbygningsprogram og reparerede tyske handelsskibe.

Værftet var byens midtpunkt både økonomisk og politisk, ligesom fagbevægelsen kom til at stå stærkt på værftet. Georg Poulsen, der var udlært maskinarbejder fra Helsingør Værft, var formand for Dansk Metalarbejderforbund i perioden 1978‑1991.

Hverdagen på værftet

Sammen med den markante værftsfløjte skabte strømmen af arbejdere til og fra værftet en daglig rytme i byen. Arbejdsdagen for værftets funktionærer og arbejdere så forskellig ud. De to grupper havde hver deres indgang, kantine og toiletforhold. Arbejdernes dag blev kun afbrudt af frokostpausen og, med jævne mellemrum, af faglige møder. Frokosten kunne medbringes eller købes i værftets marketenderi, Tutten. De faglige møder foregik i kontingentbetalte klubber dannet af faggrupper og omhandlede typisk arbejdsforhold. Klubbernes bestyrelser fungerede som tillidsmænd, der også arbejdede på tværs af de enkelte klubber, bl.a. i forvaltningen af marketenderiet og en fælles hjælpefond til arbejderne. Der eksisterede også fritidstilbud med rod i værftet. Da arbejdsugen blev forkortet, dukkede flere idræts-, musik- og andre fritidsforeninger op foruden en feriefond med billige feriehuse.

Fra skibsværft til kulturværft

I begyndelsen af 1950’erne nåede værftet sit højeste medarbejdertal på omkring 3.600 foruden flere hundrede lærlinge. Mod slutningen af 1950’erne steg konkurrencen fra asiatiske værfter, og i begyndelsen af 1980’erne var Helsingør Værft i så katastrofal en økonomisk situation, at det i 1983 måtte lukke. Flere af de tidligere ansatte søgte til København, mens andre oprettede selvstændige foretagender i Helsingør. Turboafdelingen på værftet fortsatte som det selvstændige firma HV Turbo. I dag huser værftets gamle kontorbygninger kulturhuset Kulturværftet.

Videre læsning

Læs mere om bebyggelse og erhverv 1850-1920 i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links