Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri blev opført i 1882 på det eksisterende Løves Træskibsværfts plads mellem Øresunds Toldkammer og Kronborgs fæstningsværker. I 1946 skiftede værftet navn til Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri, og i 1973 blev navnet ændret til Helsingør Værft.
Værftet bestod fra begyndelsen af tre byggebeddinger og tre bygninger med kontorer, værksteder og smedjer. Grundlæggeren, grosserer Mads Holm, bestilte selv det første skib, fragtdamperen Helsingør på 1.552 tons dødvægt. Senere blev værftsområdet udbygget og udvidet med flere bygninger, haller og beddinger. Værftet forestod både reparationer og nybygninger af skibe foruden flydekraner og motorer. Det skabte en markant vækst i Helsingør og blev hurtigt regionens største arbejdsplads. Der blev oprettet flere nye boligområder til de tilflyttende arbejdere, heriblandt Hamlets Vænge i 1917. Under Besættelsen var værftet en del af det tyske Hansa-skibsbygningsprogram og reparerede tyske handelsskibe.
Værftet var byens midtpunkt både økonomisk og politisk, ligesom fagbevægelsen kom til at stå stærkt på værftet. Georg Poulsen, der var udlært maskinarbejder fra Helsingør Værft, var formand for Dansk Metalarbejderforbund i perioden 1978‑1991.