Kulturværftet i Helsingør fungerer som bibliotek og kulturhus. Det ligger ud til vandet og rummer Nordsjællands største scene, en mindre scene, spisehus, syv mødelokaler samt Værftsmuseet, der fortæller historien om Helsingør Værft.
.

Kulturværftet åbnede i 2010 som kulturhus med scener til teater og musik, udstillingslokaler, bibliotek, spisested og værftsmuseum. Kulturværftet er blevet et regionalt fyrtårn for rytmisk musik, og på de to scener optræder både danske og internationale kunstnere. Kulturværftet står bag Fest på Kajen, CLICK Festival samt Knejpe Festival. Det er desuden Helsingør Kommunes vigtigste teaterscene.

Kulturværftet består i sin kerne af de bygninger, som stammer fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeris driftsperiode i årene 1882‑1983. Flere af bygningerne er tegnet af J.E. Gnudtzmann i historicistisk stil. Ved ombygningen i årene 2008‑10 blev de eksisterende bygninger bundet sammen af en række nye skulpturelle bygningsdele. Arkitekter for om- og tilbygningen er AART A/S.

Videre læsning

Læs mere om Foreninger og frivillige i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige

Eksterne links