Tidslinje over oldtiden i Helsingør Kommune

.

Langdysse i Horserød Hegn (også vist ovenfor). Der er bevaret en del storstensgrave fra yngre stenalder i skoven, da Horserød Hegn, som frem til 1783 var del af Tikøb Nordskov, ikke har været under plov siden udskiftningen.

.

Helsingør Kommunes oldtidshistorie bærer præg af, at størstedelen var skovdækket, og at hovedparten af den østlige del var mose.

Ældre stenalder

Den ældste boplads i Helsingør Kommune er undersøgt ved Øerne. Ved overdrevsområdet Øerne i kanten af et vådområde er undersøgt en boplads fra ældre stenalder. Det er den ældste kendte boplads i Helsingør Kommune. Her lå en stensat teltring med ildsted og flint dateret til yngre Maglemosekultur (ca. 7000-ca. 6400 f.Kr.). Bopladsen har fungeret som en indlandsfangststation.

Fra Helsingør Overdrev stammer et stort værkstedsfund af flint fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) med bl.a. fund af mikroflækkeblokke til fremstilling af jagtpile. Resterne af datidens kystbopladser ligger i dag, som følge af senere havstigninger, på havets bund.

Fra Ertebølletid, ca. 5000 f.Kr., stammer bopladsfundet fra Bergmandsdal. Bopladsfundet fra Bergmandsdal stammer fra Ertebølletid, ca. 5000 f.Kr. Her er gjort fund af sjældne ornamenterede redskaber af hjortetak samt rester af tre voksne mennesker, tilsyneladende smidt ud i udsmidslaget foran bopladsen. Endvidere er her fundet en Limhamn-økse (en særlig lokal form af bjergartsøkser), som kendes fra Nordsjælland og Skåne.

Yngre stenalder

I tragtbægertiden (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) overgik man til landbrug og bosatte sig i de vest- og sydlige dele af kommunen, hvor der er registreret en koncentration af bopladser. Der blev etableret en større grad af bofasthed, hvilket ses ved byggeriet af store stengrave, dysser og jættestuer. Eksempelvis kan nævnes dysserne i Horserød Hegn, Risby Vang, Klosterris Hegn og omkring Borsholm. Særlig seværdige er Videdyssen i Horserød Hegn med sine to stenkamre samt Djævelhøj syd for Tikøb med to jættestuekamre.

Fra Skindersø Mose ved Ålsgårde er der ved tørvegravning fundet et kranium fra et menneske, som havde fået opereret et stykke af issebenet ud. Ved Horneby Fælled er der gjort fund af et depot af 25 tyknakkede, uslebne flintøkser.

Bronzealder

Der er kun konstateret få sikre spor fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) i kommunen. Ved Classensvej i Helsingør er fundet bopladsspor i form af dybe jordovne, som er kulstof 14-dateret til ca. år 1000 f.Kr.

I yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) sker der en udvidelse af bebyggelsen i en 3 km bred kystzone fra Hellebæk til Hornbæk. Her er der registreret talrige spor af bopladser og grave. Bronzealderens mennesker i området var kystbundne. De markante klynger af gravhøje beliggende på højtliggende steder langs kysten, som i Hornbæk Plantage, har kunnet ses fra Kattegat. Rundtom i kommunen er fundet fritliggende stenblokke med indhuggede skåltegn. Bronzealderens elite har ofret kostbare bronzegenstande i vådområderne, heriblandt en halsring ved Havreholm, en armring ved Hellebæk og en bæltedåse ved Horneby Ås. Et særligt fund af bronzeskrot fra fremstilling af segl, spydspidser, økser og halsringe er blevet efterladt af en bronzesmed ved en langdysse i Hornbæk Plantage.

Jernalder

Bebyggelsen bestod af enkeltgårde. Fra jernalderen kendes regulære hustomter i området. Syd for Saunte er undersøgt et gårdanlæg fra omkring Kristi fødsel, som har været genopført tre gange på samme sted. Gården har ligget med adgang til såvel græsning som agerland. Omkring Sindshvile ved Mørdrup er fundet ni huse, som giver et godt indblik i enkeltgårdsbebyggelsens udvikling i området; de ser ud til at have afløst hinanden i tiden fra omkring Kristi fødsel og frem til yngre germansk jernalder 600‑700 år senere. Fund af jernslagger viser, at beboerne har udvundet og smedet jern af myremalm fra de nærliggende vådområder. Digevoldinger, datidens marksystemer, er stedvis bevaret i Krogenberg Hegn.

Jernalderens grave var mindre end bronzealderens, men en brandgrav i en stenrøse fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel) er bevaret ved Mørdrup. Fra samme tid stammer et moseskelet af en mand fundet ved Hellebæk Avlsgård. Den 25‑35-årige mand menes at have været ofret til guderne og lagt i mosen.

Vikingetid

Der er ikke gjort mange fund fra vikingetiden i Helsingør Kommune. Nyere undersøgelser omkring landsbyen Plejelt viser, at denne har haft en vis betydning i sen vikingetid. Plejelt var i markbogen fra 1681 registreret som en af de største landsbyer inden for det nuværende kommuneareal. Stednavnene kan også hjælpe til at indkredse, hvornår bebyggelser er opstået: Bebyggelser med endelsen »-by«, som Horneby og Risby, synes at være grundlagt i vikingetiden. Horneby har muligvis haft en forgænger mod vest, hvilket antydes af marknavnet Gammeltoft.

Videre læsning

Læs mere om historie i Helsingør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links