Sommerliv på Hornbæk Strand i 1925 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Helsingør Kommune

Ferieloven i 1938 fastslog medarbejdernes ret til to ugers ferie med løn. I efterkrigstiden medførte velstandsstigning og stigende bilisme et opsving for campingturismen. Her ses familiehygge på en teltferie på stranden ved Hornbæk i juli 1954.
.

Helsingør fortsatte med at vokse, og et stigende antal indbyggere boede i byen med voksende forstæder. Stadig færre indbyggere var ansat inden for landbrug og fiskeri, mens administrations- og servicefagene og turismen oplevede en fremgang. I perioden blev Den Internationale Højskole og LO-Skolen oprettet.

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneareal havde siden oprettelsen af byråd og sogneforstanderskaber i første halvdel af 1800-tallet bestået af de to kommuner: Tikøb Sognekommune og Helsingør Købstadskommune. Fra 1920 og indtil Kommunalreformen i 1970 var ændringerne i de administrative grænser beskedne og begrænsede sig til, at dele af det tidligere område af Tikøb omkring Kronborg Ladegård i perioden 1928‑70 igen var del af sognekommunen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 boede der 23.570 indbyggere i det område, der i dag udgør Helsingør Kommune. Kommunen oplevede en vækst i befolkningstallet gennem hele perioden. I 1940 var indbyggertallet steget til 27.893, i 1960 til 41.155 indbyggere, og i 1970 til 52.772 indbyggere. En stor del af denne befolkningsvækst skete i Helsingør, og særligt slutningen af perioden var præget af en voldsom vækst. Samlet set blev indbyggertallet i Helsingør med forstæder mere end fordoblet fra 17.099 i 1921 til 42.425 i 1970. En del af denne udvikling skyldtes udvidelsen af Helsingørs areal samt forstædernes stigende rolle. I 1921 boede 10 % af Helsingørs indbyggere i forstæderne, herefter steg tallet til 18 % i 1960 og til 28 % i 1970. Ser man på hele perioden, boede samlet set omkring 70‑80 % af kommunens indbyggere i Helsingør med forstadsbebyggelser.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Havnen i Helsingør blev udvidet flere gange i perioden, og i 1958 åbnede desuden passagerfærgeruten Sundbusserne til Helsingborg. Den kolde krig gjorde sit indtog i Helsingør Kommune, da de to underjordiske bunkere Beredskabs Operations Center 1 og 2 (anlægget Regan Øst) blev opført ved hhv. Gurre i 1961 og Hellebæk i 1978.

Helsingørfingeren

København fik sin første egentlige storbyplanlægning i 1947: Fingerplanen, der siden sin fremkomst i store træk har styret Storkøbenhavns udvikling. Den ville supplere den kompakte by med fingre ud i periferien. Disse skulle omfatte forstadsbebyggelse og rumme jernbanelinjer og landeveje. Erhvervsområder skulle udvikles ved fingerknoerne og forbindes af ringlinjer. Mellem fingrene skulle der være grønne rekreative og landbrugsmæssige kiler.

Dette hovedprincip i Fingerplanen blev fastholdt i senere principskitser og regionsplaner, men efterhånden med forlængede fingre, bl.a. til Helsingør. Principskitsen fra 1960 ville fastholde Nordsjælland som storbyens rekreative parkland. Dele af planen blev realiseret fra 1970’erne, og det fremmede en udvikling mod nord langs Kystbanen og kysten til Helsingør, den såkaldte Helsingørfinger. Regionplanlægningen 1989‑2017 har fastholdt hovedstrukturen (Fingerplanen med ydre kommende ringforbindelser), men har ligestillet fingrene udviklingsmæssigt, hvilket mod nord foreskrev koncentreret byvækst fra Hørsholm til Helsingør og centerudvikling, hvor fingrene krydser de påtænkte ringforbindelser (Espergærde og Helsingør).

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I Helsingør Kommune fandtes fortsat fiskeri, bl.a. fra fiskerihavne i Hornbæk og Skotterup, fiskerlejer i Ålsgårde, Boderne og Ellekilde samt bådehavn i Espergærde. Helsingør Kommune ændrede sig i perioden fra et landbrugssamfund til et spirende velfærdssamfund. Ændringen i erhvervsfordelingen i Tikøb Sognekommune i årene 1930‑70 illustrerer udviklingen: I 1930 arbejdede 37 % af de erhvervsduelige inden for landbrug og fiskeri, mens tallet i 1970 var faldet til 5 %. Erhvervsgruppen håndværk og industri steg fra 30 % i 1930 til 38 % i 1970.

Af større virksomheder i landsognene kan nævnes klædefabrikken Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik, der var opført 1873‑74, og som i 1950 havde ca. 360 ansatte.

Derudover kom der især gang i turismen. På kommunens nordkyst blev der udstykket mange sommerhusgrunde, og i 1930’erne lå der fx 14 hoteller og pensionater i Hornbækområdet. Ved kystområderne lå desuden flere kurbade og sanatorier som Prinsesse Margarethas Kystsanatorium og Hornbæk Kurbad. Fra 1930 til 1970 steg antallet af personer i Tikøb Sognekommune inden for administrations- og servicefagene fra 14 % i 1930 til 29 % i 1970. Også handel og transport voksede fra 18 % i 1930 til 24 % i 1970. I 1964 blev Espergærde Centret indviet, der var det første moderne indkøbscenter i Danmark. Her fandtes tre supermarkeder og ca. 20 specialforretninger.

I Helsingør var værftet fortsat byens største arbejdsplads og medvirkende til at skabe vækst inden for andre erhvervsgrupper. Enkelte større virksomheder kom til byen, fx Gummifabrikken Tretorn A/S, der i 1934 flyttede fra København til Helsingør. I 1963 oprettede Helsingørs Fællesbageri, grundlagt i 1907, virksomheden Dansk Biscuit Compagni, der indtil 1980 var en kooperativ virksomhed. Helsingør rummede et stort antal hotel- og restaurationsvirksomheder. Omkring 1950 tog den såkaldte svenskehandel til, hvor svenske handlende rejste til Helsingør for at købe især dagligvarer og brændevin. I 1965 byggede Helsingør Brugsforening en Kvickly i Helsingør, der siden blev udvidet flere gange.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen lykkedes det sabotører at gennemføre Danmarks første jernbanesabotage d. 6. november 1942 efter et mislykket forsøg ved Snekkersten nogle måneder forinden. Sabotørerne kom fra Helsingør og havde tilknytning til sabotageorganisationen BOPA (BOrgerlige PArtisaner). På Kystbanen ved Espergærde bøjede sabotørerne et 20 m langt skinnestykke til siden, og et tysk ammunitionstog med et damplokomotiv af typen Litra S blev afsporet og væltede i grøften.

.

I Helsingør var der en aktiv modstandsbevægelse, og bl.a. blev der udgivet flere illegale blade og foretaget stikkerlikvideringer, ligesom det kom til strejker og sammenstød mellem lokalbefolkningen og den tyske besættelsesmagt. Flygtningetransporter over Øresund til Sverige foregik fra bl.a. Hornbæk, Ålsgårde, Hellebæk, Helsingør, Snekkersten og Espergærde.

Politik og religion

H.C. Bärenholdt skildrede i 1942 borgmester Peder Christensen i lyse farver inspireret af en af Fynboerne, Peter Hansen. »Kong Peder« blev den første folkevalgte borgmester i Helsingør. Peder Christensen, der var udlært maskinbygger på Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri (det senere Helsingør Værft), var borgmester 1919‑46 og desuden en markant skikkelse i arbejderbevægelsen, herunder i Arbejdernes Fællesorganisation og Socialdemokratiet.

.

Socialdemokratiet havde en stærk position i Helsingørkredsen og i Helsingør Byråd, hvilket bl.a. skyldtes de mange arbejdere på værftet. I den tidlige del af perioden, navnlig i 1930’erne, opnåede partiet endda absolut flertal i kredsen ved folketingsvalg, men lå hele perioden solidt foran de øvrige partier. Med få undtagelser lå Det Konservative Folkeparti i perioden 1920‑70 oftest som nummer to. I 1945 indtog DKP andenpladsen, mens det var Venstre i hhv. 1947 og 1957. En markant politisk skikkelse i Helsingør og i arbejderbevægelsen var Peder Christensen, der var udlært maskinbygger på Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri (det senere Helsingør Værft) og borgmester i Helsingør 1919‑46.

Som et resultat af befolkningstilvæksten i kommunen blev flere nye sogne og kirker oprettet i perioden. Eksempelvis blev Egebæksvang Sogn i 1928 dannet af en del af Tikøb Sogn. Desuden blev Vestervang Sogn udskilt af Sankt Olai Sogn i Helsingør i 1958, og kirken i sognet blev indviet i 1966.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

Flere nye uddannelsesinstitutioner så dagens lys i perioden. Eksempelvis flyttede Den Internationale Højskole (oprettet 1919) i 1921 ind i det tidligere Sophienlyst, og Landsorganisationen i Danmark (LO) indviede LO-Skolen i det nordvestlige Helsingør i 1969. Nye kommuneskoler blev oprettet, fx i 1935 og 1948 i Helsingør. Desuden blev en række børnehjem, ungdoms- og alderdomshjem oprettet i kommunen.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Helsingør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links