Marienlyst Slot i det nordvestlige Helsingør er en velproportioneret, nyklassicistisk bygning fra perioden 1759‑62, anlagt på en hævet havbund med bagsiden op til den oprindelige kystlinjes stejle skrænt.
Marienlyst Slot
Marienlyst Slot i W.A. Müllers kobberstik fra 1767 af »Det Grevel Moltkiske Lyst-Huus«. Parken blev anlagt efter Nicolas-Henri Jardins nyklassicistiske plan, hvor græsplænerne blev brugt til kuglespil.
Slottets historie
Slottets grund hørte i middelalderen under gråbrødreklosteret Sankt Anna i Helsingør. En lund på bakken over brinken synes at have givet navn til klosterets umiddelbare afløser, en kongelig avlsgård, derpå til lysthuset Lundehave, som blev bygget af Frederik 2. i 1587 i tilknytning til det nyopførte Kronborg Slot. Dette hus, der var tre fag bredt og tre etager højt og med åbne loggiaer for de to nederste etager, rummede øverst et kongeværelse, som 1680‑81 blev forsynet med et loftsmaleri af generalbygmester Lambert van Haven.
Under Frederik 5. blev slottet solgt i 1751, og blev derefter i 1760 købt tilbage til kronen, måske med henblik på, at ejendommen med de da meget sandede, ufrugtbare jorder kunne bruges til eksperimenter med jordforbedring. På foranledning af stedets ejer 1758‑60, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, blev den franskfødte arkitekt Nicolas-Henri Jardin antaget til at udvide det gamle hus, og han ændrede dets facade og tilføjede to symmetriske, lidt bredere sidefløje. Det resulterede i en regulær bygning af en så moderne karakter, at den tidligt blev klassificeret som en kopi af den franske hofarkitekt Ange-Jacques Gabriels berømte Petit Trianon i Versailles. Da Marienlyst allerede stod færdigt, da opførelsen af Petit Trianon blev indledt, må en eventuel inspiration dog været gået den anden vej. Placeringen op imod skrænten har medført, at Marienlysts etagefordeling opfattes forskelligt, alt efter hvorfra huset ses. Repræsentationslokalerne med Jardins diskret udsmykkede kongesal ligger dog fortsat øverst. Ved Frederik 5.s død i 1766 blev slottet overtaget af hans enke, Juliane Marie, der gav det sit navn.
Den næste ejer, kronprins Frederik (den senere Frederik 6.), lod i årene omkring sit bryllup i 1790 arealet nord for Marienlyst anlægge i landskabelig stil og slottets midteretage modernisere ved hofdekoratør J.C. Lillie. I 1851 blev slottet købt af Helsingør Kommune og i 1918 fredet. 1919‑21 blev Jardins parterrehave nyanlagt ved landskabsarkitekt G.N. Brandt. Derpå blev stedet fra 1930’erne brugt til udstillinger, indtil et angreb af ægte hussvamp i 2008 satte en midlertidig stopper for dets brug. Siden 2012 er bygningen blevet varetaget af en privat forening, Marienlyst Slots Venner, der påtænker en fremtidig anvendelse af stedet til formidling af havekunst.
Videre læsning
Læs videre om
- Marienlyst Slot, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger
- Kronborg
- Gurre Slotsruin
- Marienlyst Slotshave
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Helsingør Kommune
- Voldsteder og kongelige borge i Helsingør Kommune
- Klostre i Helsingør
- Sankt Anna Kloster
- Sankt Mariæ Kloster (Vor Frue Kloster, Helsingør)
- Sankt Nikolaj, dominikanerkloster (Helsingør)
Se alle artikler om Slotshaver
Se alle artikler om Slotte
