J.C. Lillie
Faktaboks
J.C. Lillie
- Født
- 20. marts 1760, København
- Død
- 29. januar 1827, Lübeck
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
J.C. Lillie fik guldmedalje ved Akademiet samme år som C.F. Hansen, som han blev ven med. I hvert fald fik han konduktørjob for denne, da han blev tvunget til Hamburg og Lübeck efter sin anden fallit i 1799, men det har selvfølgelig også været praktisk for C.F. Hansen at have en kendt og erfaren mand til sine byggearbejder i Holsten. L. blev senere selvstændig arkitekt dernede og var her, naturligt nok, influeret af C.F. Hansens byggestil. I Danmark er han først og fremmest kendt for sine interiører, heller ikke unaturligt, hans snedkermæssige baggrund taget i betragtning. L.s første større selvstændige arbejde må anses at være indretningen af den suite på Christiansborg, der blev tildelt de nygifte, prinsesse Louise Augusta og prinsen af Augustenborg. Af den store udgift, godt 18.000 Rdl. fik L. udbetalt knap en fjerdedel. Regningerne er desværre ikke specificerede, men i kongens lakajgemak samme sted blev i 1786 opsat 2 store hvidlakerede spejle med forgyldte rammer, og på de isatte stykker spejlglas i forskellig størrelse var malet og "roseret coulørte arabesker", en stil, der skulle blive typisk for L.
Man var fra hoffet meget tilfreds med de dekorationer og møbler, som i de følgende år blev leveret af ham, og som medførte titlen hofdekoratør, som første gang træffes i regnskaberne for indretningen af gemakkerne til kronprinseparret i 1790. Enkelte af møblerne har overlevet Christiansborgs brand i 1794, men det faste inventar gik naturligvis tabt kun 4 år efter indretningen. De malede arabesker på spejlglassene har L. kunnet kopiere efter stikværker af bl.a. Fr. Boucher d.y., som han ejede. I 1953 blev der i et værelse på Marienlyst, under nyere tapetlag, fremdraget vægdekorationer, der dokumenteret er tegnet af L. i 1791. På oliemalet lærred er der på hver side af et blåt midterfelt malet arabeskborter på grå bund. En af de dansende kvindeskikkelser er fra et stikværk om Rafaels loger i Vatikanet, der udkom i 1772-77 og var helt væsentlig for den store mode i hele Europa med malede arabesker.
Foruden af de italienske og franske kunstnere var L. inspireret af de engelske brødre Robert og James Adams stikværker, der udkom i 1770erne, og hvorfra guirlander, kæder, vaser og palmetter har været klare forbilleder. De karakteristiske ovale forgyldte eller malede hængespejle med fint udskårne sløjfer og blomsterguirlander, ofte komponerede omkring et udskåret topstykke, har således engelske aner. Bl.a. disse spejle, som ofte benævnes Liselundspejle, er en del af Tove Clemmensens sandsynliggørelse af, at L. er den ansvarlige for de charmerende interiører og møbler på det lille Mønske lyststed. Det ville heller ikke være mærkeligt, om Calmette, hvis bror var ansat ved hoffet, benyttede hofdekoratøren ved sin hjemindretning både i hovedbygningen, Kinahuset, Schweizerhytten og Norske hus. L. benyttede til sine interiører både illusionistisk vægmaleri og det for den tid så moderne pompeianske maleri, der især var karakteristisk ved sin farveholdning med terracottafarvede figurer og sortindrammede felter på lys baggrund, som det f.eks. ses i Brede og i Liselunds Norske hus.
Liselunds hovedbygning er præget af romantisk illusionisme, tydeligst i dag set i Abeværelset, hvor vægmaleriets landskabelige dekoration ses igennem forskellige bambusgitre. Det afbildede skovlandskab, opdelt af palmer, har i midten et spejl, hvorpå en abe sidder øverst på en tværgående linie. Der kan i abefiguren lægges en symbolik som værende den kopi af mennesket, som afspejles, eller den kan helt konkret referere til en hændelse i familien Calmettes levned. Også spisestuen har været en illusion, idet vægge og piller mellem de store glasdøre har været bemalet med løvhang, således at adskillelsen mellem ude i haven og inde blev ophævet. Det er tydeligt, at L. i Danmark næsten udelukkende har beskæftiget sig med bygningers indretning og udsmykning, medens han også kom til at opføre bygninger, da han levede i Holsten. Formentlig var situationen således, trods hans arkitektuddannelse, på grund af det store værksted, han besad, men måske også fordi han blev modarbejdet af Akademiets almægtige direktør, Nicolai Abildgaard. I Holsten fik han imidlertid hurtigt opgaven med ombygning og nyindretning af Behnhaus, hvor havefløjens dekorationer har megen lighed med Liselunds.
Genealogi
Lillie, Joseph Christian, 1760-1827, arkitekt. *20.3.1760 i Kbh., ?29.1.1827 i Lübeck, begr. smst. (St. Jürgen Friedhof). Forældre: Snedker Georg Friederich L. og Maria Eva Schils. ~1° 25.6.1784 på Tuborg (Hell.) med Rebekka Marie Clausen, *ca. 1760, datter af traktør på Tuborg Lorentz Nicolai C. og NN. ~2 med Julie Meinier (Meunier), *i Frankrig, begr. 21.7.1804 i Lübeck. Samliv med Johanna Catharina Haak fra 1805.
Uddannelse
Formentlig i lære som snedker; Kunstakad. Kbh. før 1774-80, lille sølvmed. 1775, st. sølvmed. 1775, lille guldmed. 1777, st. guldmed. 1779.
