Lambert van Haven
Faktaboks
Lambert van Haven
- Født
- 16. april 1630, Bergen
- Død
- 9. maj 1695, København
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt, maler
- Nationalitet
- Dansk
- Virkested
- Norge, Danmark
Biografi
Lambert van Haven var antagelig uddannet som maler hos faderen i Bergen. Han forblev livet igennem selvbevidst norsk, men lagde hurtigt det provinsielle bag sig, og den kommende hofkunstners frodige, og i forhold til alle kunstarterne bredtfavnende, talent, sikrede ham Frederik IIIs og Griffenfelds gunst og dermed rejseunderstøttelse til højbarokkens moderlande. Desværre er hans indsats som maler og billedhugger i højere grad dokumenteret end overleveret i bevarede værker. Han vides at have malet adskillige portrætter, bl.a. af Christian V i salvingsdragt og af generalløjtnanterne Erik Rosenkrantz og Hans Löwenheim, men medens disse kendes gennem kobberstik, kendes portrætterne af statholder U.F. Gyldenløve og admiral H. Bielke ikke mere. Københavns brand i 1728 var et andet anslag mod det samlede billede af H. som billedkunstner, idet en række af de epitafier og altertavler, som vides udført efter hans forlæg, her gik til grunde. Samtiden udtrykte sig begejstret over H.s kunst, men vender man sig mod tegningerne til Frederik IIIs og Sophie Amalies sarkofager i Roskilde Domkirke, er resultatet jævnt, mod det intetsigende. Periodens dårlige økonomi kan være medansvarlig, meget måtte blive på papiret, men Thomas Quellinus skulle snart hædre de samtidige døde med anderledes baroksvulmende gravmonumenter. Det er som arkitekt, H. har indskrevet sig i dansk kunst, og man kan følge ham i tilløbet. H. lader sig i 1653 isolere i Venezia og et par år senere i Padua og Rom. Vistnok 1656 og i hvert fald i 1657 var han tilbage i Danmark, men kilderne tyder på, at han 1660-61 igen var i Italien. Den afgørende og velbelyste rejse fandt sted 1668-70, hvor han på kongelig regning besøgte Tyskland, Italien, Frankrig og Nederlandene med mere end et års ophold i Rom samt med Venezia og Amsterdam som andre hovedstationer. Regnskabet viser, at han undervejs uddannede sig som både maler og arkitekt, modellerede samt studerede perspektiv og teaterteknik. Desuden foretog han for kongen indkøb af malerier, kobberstik, bøger og bygningsmodeller. En lignende kunstneruddannelse var ikke set i Danmark, og efter sin hjemkomst blev H. udnævnt til generalbygmester og "Inspector over Pictura og Sculptura og alle didhen hørende Kunster." Føjes hertil hans placering som første hofmaler, ses det, hvordan Frederik III og den senere Griffenfeld i forbindelse med opbygningen af den danske centraladministration havde tiltænkt ham en stilling, der efter fransk forbillede samlede alle de skønne kunster under sig. Det var derfor H.s opgave at samle kunstarterne til en forherligelse af den unge danske enevælde. Om hans evner hersker der ikke tvivl, men medens kongemagten i begyndelsen ikke havde midler til at realisere hans projekter, fortrængtes han siden af en smagsændring, der inden for arkitekturen favoriserede den svenske arkitekt, Nicodemus Tessin d. y. H.s arkitektursyn var især præget af hans studieår i Italien, hvor han oplevede G. Bernini på toppen af sin karriere. Alligevel greb han i en del af sine første, mindre arbejder til en række stiltræk, der helt ned til detaljen røber en nær fortrolighed med den nederlandske palladianisme. Det gjaldt hans debutarbejde, Nørreport, ligesom man kan genkende en internationalt trænet hånd bag de følgende års mindre arbejder såsom ombygningen af den senere Herkules Pavillon i Kongens Have, "Lysthuset med de fire knapper", der nu indgår i gardens kaserne ved Nørrevoldgade, Rosenborgporten, og Rosenborgs oprindelige kommandantbolig. I årene 1671-75 vides H. desuden beskæftiget ved Griffenfelds gård på Købmagergade, ligesom han til sin beskytter opførte det Griffenfeldske kapel ved Helligåndskirken. Medens de stiltræk, han her var i stand til at indpode hovedsagelig ombygninger, findes gentaget i hans istandsættelse af Lundehave, det senere Marienlyst ved Helsingør samt Kronværksporten ved Kronborg, viste H. sin hele kunnen i de to hovedværker, Frelsers Kirke på Christianshavn og et gennemarbejdet projekt til et nyt residensslot på Slotsholmen. Frelsers Kirke er med sin samlede plastiske virkning og stramme leddeling en selvstændig variation over de mindre kirker, Bernini havde udført i og ved Rom, og den nære tilknytning bekræftes af H.s indretning af Konseilsalen og Løngangen ved Frederiksborg Slot. Her er stukudsmykningen af Berninis Sala Ducale og Scala Regia i Vatikanet det nære forbillede, men H. forstod at lempe sig efter forholdene, og han inddrog mere overskuelige elementer fra fransk og hollandsk barokarkitektur i sine løsninger. Projektet til residensslottet blev anskueliggjort i en stor model. Det vældige, og i forhold til beliggenheden på Slotsholmen, alternativt udformede projekt skulle have været H.s hovedværk, men allerede bygherren, Christian V, fandt det efter endt projektering ca. 1685 ude af takt med tiden, og der blev bestilt et andet projekt hos Tessin d. y. H. skulle således kun komme til at bygge en forlængst nedrevet portbygning på Slotsholmen, men hans situationsplan af området har dikteret placeringen af de senere realiserede anlæg. H. har antagelig desuden en nu ukendt virksomhed bag sig i forbindelse med periodens mange nyopførte adelspalæer og herregårdsanlæg. Således er det utvivlsomt ham, der har givet tegning til Charlottenborgs østfløj med den tilhørende kuppelsal, ligesom Jens Juels (senere Thotts) Palæ på Kongens Nytorv og det samme sted beliggende, men forlængst forsvundne Bielkeske Palæ også tør nævnes. De to sidste viser sammen med Juellund nogle stiltræk, der peger videre ud blandt landets herregårde, men området er endnu ikke udforsket, og det er tvivlsomt, om der for de private bygningers vedkommende eksisterer oplysende arkivalier. Den egensindige og særdeles standsbevidste H. distanceredes i sine sidste år, men Johan Conrad Ernst protegeredes frem af H., der også til det sidste nød Christian Vs udelte gunst. Han spillede en stor rolle for arkitekturens centrale placering i den danske enevældes fremtoning, og der kan i forhold til en tidligere tids mere forknytte bygmestre skimtes en fuldblods, internationalt skolet kunstner, der kunne have fortjent at få flere af sine projekter realiseret. Velbevarede værker som Vor Frelsers kirke og Griffenfelds Kapel giver et indtryk af, hvad man har mistet, og en fortsat dårlig økonomi betød, at man ikke fik Tessins værker i stedet.
Genealogi
Haven, Lambert van (von), 1630-1695, arkitekt og maler. *16.4.1630 i Bergen, ?9.5.1695 i Kbh., begr. smst. (Trin. K.). Forældre: Maler og gøgler Salomon van H. og NN. ~17.(?)11.1674 i Kbh. med Anne Pedersdatter Slange, *ca. 1653 i Slagelse (?), ?28.8.1729 i Kbh., datter af provst, senere biskop Peder Villadsen og Dorethe Nielsdatter. Et tidligere ægteskab, der skal være indgået 1653, ses ikke dokumenteret.
Uddannelse
Formentlig uddannet maler under faderen.
