Kalkmalerier i Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster

Den rige mands festmåltid
Af .
Korsfæstelsen flankeret af Poul Laxmands fædrene og mødrene våben, Laxmand og Brahe.
.

Tilfangetægelsen.

.

Omskærelsen.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor, hovedskib, sideskib og birum. Malerierne er dateret til 1460-1525 (1475-1550 Sengotik og 1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af Helsingørværkstedet (o. 1490), Karmeliterklosterværkstedet (o. 1510-1515) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kalkmalerierne i Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster forestiller scener fra det nye testamente, dagligliv, dyder og laster, allegorier, Marias historie og forhistorie, Jesu barndomshistorie, Jesu voksenliv, Kristi lidelse, død og opstandelse, skabelsen og syndefaldet og dommedag. Malerierne viser Kristus/Jesus (Guds søn), Gud (Vor Herre), Maria (Jesu moder), Johannes (Apostel), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), Hans Pothorst (Stifter, admiral, kaper), Pilatus (Statholder), Herodes Antipas (Landsfyrste), Judas Iskariot (Apostel), Malkus (Tjener), Peter (Apostel), Barbara (Helgeninde), Ursula (Helgeninde, prinsesse), Herodes den Store (Konge), Josef (Marias trolovede/mand), Balthazar (Konge), Caspar (Konge), Melchior (Konge), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Gabriel (Ærkeengel), Andreas (Apostel), Filip (Apostel), Jakob den Ældre (Apostel), Johannes Døber (Kristi forløber), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Simon (Apostel), Bartholomæus (Apostel), Matthæus (Apostel), Thomas (Apostel), Lazarus (Tigger) indskrifter, våbenskjolde, dyr, narre, gøglere og jøder, vrængefigurer og masker, bomærker, fabelvæsener og fantasivæsener, engle og djævle. Derudover indeholder kalkmalerierne planteornamentik borter, andre ornamenter, imitationer, strøornamenter, topornamenter, andre borter, rankeslyngornamenter og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne Ranke og blad, Passerroset, Blomst, naturalistisk, Bånd, Vase & buket, Blomst, stilistisk, Stjerne, Omvundet stav, Flettekors, Frugt og bær, Menneske, dyr & væsen og Træ & busk.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. I selve kirken er bevaret kalkmalerier fra forskellige perioder, der for de flestes vedkommende er stærkt opmalede ved kirkens istandsættelse i 1905 til 1906. I alle tre skibe er der i hvælvene kalkmalerier, som er fra slutningen af 1400-tallet. De figurative kalkmalerier i søndre sideskib er betydningsfulde, både på grund af de mange scener fra Jesu barndomshistorie og Kristi lidelseshistorie, men også på grund af de særegne vrængemasker omkring sladrehullerne. Derudover er bevaret enkelte ornamentale udsmykninger i højkirkens blændinger foruden scener fra Jesu barndomshistorie på væggene. I Karmelitterklosterets bygninger er bevaret kalkmalerier i fire værelser samt gangarealer. De er alle malet mellem 1510 og 1525, men har forskellige udtryk. Kalkmalerierne er ligeledes istandsatte og opmalede ved restaureringen af klosteret mellem 1901 og 1906. Både vægge og hvælv i Musikværelset er udsmykkede med ranker og figurer, således at oplevelsen er at stå i en frodig have. Scenerne i Lazarus værelset, det tidligere refektorium, munkenes spisesal, relaterer sig alle naturlig til mad og drikke. Den mest berømte scene er Lazarus og den rige mands bord.

Kalkmalerierne er vurderet som akut behandlingskrævende. Malerierne i kirkens hovedskib og sideskibe er i en generelt set tilfredsstillende bevaringstilstand, bortset fra korets østvæg bag alteret, hvor maleriet er særdeles nedbrudt på grund af salte samt enkelte udskiftede oprindelige teglsten. Kalkmalerierne i Laxmandssalen er kraftigt tilsmudsede. Malerierne i Musikværelsets hvælv er tilsmudsede og misfarvede i omfattende grad. Der forekommer endvidere udbredte punktafskalninger i farvelag, som muligvis skyldes aktive saltskader. Partielt er der saltslør på overfladerne, ligesom der er en del fugtskjolder. Maleriet på korsgangens nordvæg er kraftigt tilsmudset. Motivet i det nordvestre hjørne af korsgangen er tilsmudset og med aktive skader i farve- og kalklag. Malerierne i begge hvælvfag i Fugleværelset er saltnedbrudte i omfattende grad, og motiverne er kun bevaret i begrænset omfang. Store områder fremstår i puds, som ligeledes er nedbrudt af salte, flere steder ind til det underliggende murværk. Malerierne er endvidere tilsmudsede og misfarvede. Kalkmalerierne i Lazarussalen er tilsmudsede, men derudover i en bevaringsmæssigt tilfredsstillende tilstand.

Kirken

Sankt Mariæ Kirke udgør sydfløjen i et bevaret middelalderligt karmelitterkloster. Kirken er et treskibet langhus i munkesten på kampestenssyld og er bygget efter en samlet plan og uden store byggestop ca. 1431-1485. Hovedskib og sideskibe er under et fælles sadeltag, og koret er ikke arkitektonisk udskilt fra skibet. Kirken inddeles med arkademure i tre skibe, der hver har otte samtidige hvælv. Det vestligste hvælv i de to sideskibe er delvist fornyet 1906. Ved skibets vestgavl er et samtidigt trappehus. I sydenden af klostrets østfløj (altså ved nordsiden af skibets østende) ligger et sakristi, som er samtidig med langhuset. Sakristiet er overhvælvet med to par krydshvælv, der hviler på en pille midt i rummet og muligvis er indbygget o. 1500. Vest for sakristiet har over det sydøstre hjørne af klostrets korsgang stået et tårn fra samme periode som langhuset. Dette tårn forsvandt o. 1500, da klostrets østfløj blev forhøjet. Et vesttårn fra 1589 blev nedrevet i 1700-tallet. Tagrytteren er fra 1905-06, men kirken vides at have haft en tagrytter i hvert fald o. 1500.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links