Billedkunst i Helsingør Kommune

P.S. Krøyers maleri Morgen ved Hornbæk. Fiskerne kommer i land fra 1875.

.
Selv om C.W. Eckersbergs marine Parti af Øresund nord for Kronborg fra 1847 er en realistisk skildring af skibene ud for Helsingør med nøjagtige fremstillinger af rigning og skibstyper, vind og vejr, er perspektivet konstrueret, og skibene er placeret for at skabe et æstetisk tilfredsstillende billede. Eckersberg tilstræbte at kombinere virkeligheden med »grundbilledet«, dvs. den skjulte skønhed bag overfladen. I midten af billedet styrer en lille sejlbåd mod beskueren, til venstre sejler de store skibe ind mod Kronborg, og til højre passerer den nye tid forbi i form af et dampskib.
.
H.C. Bärenholdt skildrede i 1942 Helsingør-borgmester Peder Christensen i lyse farver inspireret af en af Fynboerne, Peter Hansen.
.
Danserindebrønden, støbt i bronze og udført af Rudolph Tegner, blev afsløret i 1913. Oprindelig var skulpturen opstillet i Kongens Have i København, men i 1933 blev den flyttet til Helsingør. Værket blev lavet til en konkurrence, som brygger J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, stod bag for at hylde balletten. Tegner var dog ikke indbudt til at deltage i konkurrencen; han opsøgte selv bryggeren og fik lov til at komme med et forslag, som endte med at vinde.
.
Murmaleri på gavl i Sct. Anna Gade 4A. Maleriet er udført i 2012 af de to italienske kunstnere Lara Atzori og Piercarlo Carella. Det viser handelslivet og Kronborg højt hævet over byen. Øresunds Toldkammer med sit irgrønne tag har også en fremtrædende plads. Toldkammeret blev opført i 1740‑42 og revet ned i 1859. På den svenske side anes Kärnan, der spillede en vigtig rolle i inddrivelsen af Øresundstolden.
.

Henning Damgård-Sørensens relief til LO-Skolen (nu Konventum) fra 1969 er et af 99 værker, han skabte i perioden 1969‑87, hvor han var huskunstner. Værket er udført efter det såkaldte leporelloprincip, der betyder, at det forandrer sig, når man går forbi. LO-Skolen, der åbnede i 1969, er tegnet af arkitekterne Ebbe og Karen Clemmensen samt Jarl Heger efter en konkurrence, som Jørn Utzon vandt. Utzon kunne dog ikke indfri opgaven pga. arbejdet med Operahuset i Sydney. Kunstsamlingen på LO-Skolen, der omfatter ca. 1.200 værker af mere end 100 kunstnere, er et flot eksempel på integration af arkitektur, kunst og design, idet møblerne er udført af nogle af Danmarks førende designere.

.
En del kunsthåndværkere har bosat sig i og omkring Helsingør. For at understøtte kunsthåndværkermiljøet har Kronborg arbejdende værksteder i de gamle kasernebygninger. På billedet er billedhugger Malene Bjelke i gang med en buste.
.

Billedkunsten i Helsingør Kommune knytter sig fra 1500-tallet til Kronborg og det rige borgerskab i Helsingør, der både købte håndværk og lod sig portrættere. Slottene, Øresund og nordkystens landskab blev tidligt kunstnernes omdrejningspunkt og er det også i dag. Den tidligere værftsby satser i stigende grad på oplevelsesøkonomi, hvilket bl.a. afspejler sig langs havnen, hvor attraktioner og skulpturer skaber en totaloplevelse. Fra skulpturer af værftsarbejdere til kunstnerduoen Elmgreen & Dragsets Han, der er en ny udgave af Den Lille Havfrue, til byens nye samlingspunkt Kulturværftet med Kronborg i baggrunden.

Kunstinstitutioner

Et egentligt centralt udstillingssted for billedkunst findes ikke i kommunen. Derimod er der flere mindre private udstillingssteder og gallerier, der primært repræsenterer lokale kunstnere, fx Galleri Orange i Nordhavnen i Helsingør. I Hornbæk arbejder Fonden Hornbæk Kunstmuseum på at få bygget et kunstmuseum, der bl.a. skal fokusere på fiskerlejet Hornbæk som hjemsted for en af landets første kunstnerkolonier, der talte flere af de senere Skagensmalere. Marienlyst Slot kom i 1930 under Helsingør Kommunes Museer, og fra 1980’erne og frem til 2008 udviklede det sig til et udstillingssted for kunst. I dag arrangerer foreningen Marienlyst Slots Venner til tider kunstudstillinger her. I 2010 blev Kulturværftet i Helsingør indviet med bl.a. bibliotek, billedskole og udstillingsfaciliteter.

Kunstnere

Billedkunsten i Helsingør Kommune har tråde tilbage til 1500-tallets hofliv. Frederik 2.s kongelige hofmaler på Kronborg, Hans Knieper, stod bag mere end 43 gobeliner af den danske kongerække indtil Frederik 2. Syv af disse gobeliner kan stadig ses i Kronborgs dansesal. Knieper står også bag den tidligst kendte gengivelse af byen i en tegning, udført omkring 1582. I to billeder fra ca. 1615 skildrede Hendrick Cornelisz Vroom byen, og i 1622 malede Isaac Isaacsz Allegori på Øresund.

I 1500- og 1600-tallet begyndte sundtoldbyens velhavende borgere at bestille kunst til hjemmet, og flere kunstnere valgte at slå sig ned i Helsingør. I Sankt Olai Kirke ses i dag portrætter af rådmand og tolder David Hansen, borgmester Frederik Lejel og toldskriver Hans Meier på deres epitafier. Malerne er dog ubekendte i modsætning til Caspar Keilhau, der flyttede til Helsingør i 1621 og bl.a. arbejdede på Kronborg. Han udførte en række portrætter af præster til Sankt Mariæ Kirke.

Interessen for portrættet voksede i løbet af 1700-tallet, hvor også landskabsmaleriet vandt frem. Maleren Jens Juel var en af de første, der fik øjnene op for skildringen af det danske landskab. Omkring 1790 fandt han vej til Helsingør, hvor han malede byen set fra Marienlyst Slot.

Med 1800-tallets nationalromantik blev billedkunstnerne tiltrukket af Kronborg, udsigten over Øresund og egnens varierede natur. Landskabet omkring Tikøb med de mange skove og søer fascinerede J.Th. Lundbye, der i 1848 opholdt sig på gården Godthåb lidt nord for Helsingør. I skovene omkring Hellebæk fandt P.C. Skovgaard talrige motiver til sine malerier. Nordkystens fiskerlejer var yndede motiver, og bl.a. Julius Friedlænder, F.C. Lund, Jørgen Roed og senere malere som Carl Bloch og Peder Mønsted skildrede fiskernes dagligdag i Hellebæk og Ålsgårde. Hornbæk blev skildret af bl.a. C.F. Sørensen og Vilhelm Petersen, efterfulgt i 1870’erne af P.S. Krøyer, Holger Drachmann og Carl Locher. Sydkystens fiskerlejer fra Snekkersten til Humlebæk er blevet skildret af malere som Vilhelm Petersen, Carl Emil Baagøe og Anton Dorph.

Blandt 1900-tallets portrætmalere var H.C. Bärenholdt, der var med til at stifte Helsingør Kunstforening i 1948. Hans portræt fra 1942 af Helsingørs første folkevalgte borgmester, Peder Christensen, hænger i dag på Helsingør Rådhus. Den lokale billedskærer Otto Bülow udførte talrige træskulpturer, inden han under Besættelsen blev likvideret af tyskerne i sit hjem. Grafikeren Povl Christensen illustrerede bl.a. Shakespeares Hamlet i en serie træsnit. For maleren Leif Rydeng var egnens fugle den absolutte drivkraft i et omfattende kunstnerisk virke.

I dag er flere billedkunstnere bosat i kommunen, herunder Lin Utzon i Hellebæk og Bente Polano i Snekkersten.

Kunst i det offentlige rum

Tilknytningen til historien med Kronborg som centrum er afspejlet i flere af kunstværkerne i det offentlige rum. Med Frederik 2. kom det første egentlige kunstværk i det offentlige rum til Helsingør, nemlig springvandet i Kronborgs slotsgård fra 1583. Det imponerende værk havde hele 36 bronzefigurer, som var udført af den nederlandske Johan Gregor van der Schardt. Værket blev i 1600-tallet ødelagt af svenskerne og omstøbt.

I slutningen af 1700-tallet fik Hamlet en mindegrav ved Marienlyst Slot i form af en beskeden stensøjle opstillet på en formodet gravhøj fra oldtiden. I 1858 rejste Hotel Marienlysts grundlægger, J.S. Nathanson, også et monument for Shakespeares Hamlet.

H.P. Pedersen-Dans skulptur af den sovende Holger Danske blev udført i 1907. Billedhuggeren Peter Jochumsens løvespringvand er et af Helsingørs første offentlige kunstværker uden tilknytning til slottet.

Kunsten blev for alvor en del af bybilledet i 1920’erne i samarbejde med billedhuggeren Einar Utzon-Frank. I 1926 blev Erik af Pommerns Mindebrønd opstillet på torvet, og Hamlets mindegrav ved Marienlyst Slot indviet. Året efter fulgte Mads Holms mindesøjle i Allégade til erindring om grundlæggeren af Helsingør Værft. Siden skaffede kommunen adskillige værker af Rudolph Tegner til byen; værker, der i dag er blevet symboler for Helsingør, herunder Danserindebrønden (1912), som blev flyttet til Kronborgvej i 1934, Herakles og Hydraen (1919), opstillet på Havnemolen i 1932, og de to figurer Hamlet og Ophelia (1938 og 1940), opstillet på Stationspladsen.

2. Verdenskrig gav anledning til mindesmærker, hvor det mest markante er Sveasøjlen ved havnen.

I kommunens mindre byer findes adskillige skulpturer fra sidste halvdel af 1900-tallet, både af kendte kunstnere og af mere lokaltforankrede. Foran biblioteket i Espergærde står Bogormen fra 1983 af Kasper Heiberg, og ved byens gymnasium findes bronzeskulpturen Frugtbarhed af Svend Wiig Hansen fra 1997‑98. I Hornbæk står Bent Sørensens Flad form, 1961, og foran biblioteket i Snekkersten ses Karl Otto Johansens liggende hest i granit. Johansen, der var bosat på egnen, har lavet et væld af granitskulpturer, hvoraf flere kan ses i haven til Flynderupgård Museet. Endnu en lokal kunstner, Bente Polano, har udført trærelieffet Leg, som aldrig får ende i 1994 til Helsingør Idrætshal.

Efter Skibsværftets lukning i 1983 blev Kulturhavn Kronborg et samlet landskabsarkitektonisk projekt, som i 2012 fik opstillet kunstnerduoen Elmgreen & Dragsets (Michael Elmgreen og Ingar Dragset) skulptur Han. I 2014 blev Hans Pauli Olsens store bronzefigurgruppe Værftsarbejderne opstillet foran Kulturværftet.

Helsingør Kommune hører ifølge en rapport fra Statens Kunstfond i 2016 til blandt de kommuner, der årligt bruger flest penge på kunst i det offentlige rum.

Kunsthåndværk og design

Kommunen har en lang tradition for kunsthåndværk og design, som går tilbage til 1600-tallet og har tilknytning til slottenes tilstedeværelse på egnen. Kunstsmeden Caspar Fincke i Teglstrup Hegn ved Hellebæk udførte jerngitre til Kronborg, Frederiksborg Slot og Roskilde Domkirke med udsmykninger inspireret af havets dyr og planter.

Helsingørsølvet, som i dag findes på Museerne Helsingør, kommer fra Helsingørs rige kloster-og hofkultur og de udlændinge, der var bosatte i byen og aftagere af den ypperste sølvsmedekunst mellem 1500- og 1700-tallet. Det blev fremstillet af lokale sølvsmede og var ofte præget af internationale forbilleder, som fx den engelskinspirerede kaffekande fra 1766 af sølvsmedemester Andreas Lindberg.

En række kunsthåndværkere havde Espergærde som udgangspunkt. Et af de første kunstnerkollektiver i Danmark, Sirenerne, blev oprettet her i ca. 1970 af bl.a. tekstilkunstner Tusta Wefring og kunsthåndværker Vibeke Lind. Strikdesigner og forlægger Kirsten Hofstätter, også bosat i Espergærde, udgav i 1973 på eget forlag den populære Hønsestrik.

I perioden 2001‑03 broderede 37 flygtningekvinder fra 12 forskellige lande et 31 m langt og 50 cm højt tapet, Helsingørtapetet, der i dag kan ses i Helsingør Bymuseum.

Siden skabelsen af Kulturhavnen og Kulturværftet i 2010 har Kronborg Gallerierne eksisteret med arbejdende værksteder, hvor man kan følge kunsthåndværkernes produktion. Det gælder Pia Daa, der fremstiller smykker i porcelæn, og tekstildesignerne Katja Bie og Hanne Fabricius.

En af landets mest fremtrædende grafikere, Ole Søndergaard, har siden 1976 haft grafisk tegnestue i Sct. Anna Gade i indre Helsingør.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Helsingør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst

Eksterne links