Johan Gregor van der Schardt

Johan Gregor van der Schardts baggrund er dårligt belyst, han antages at være blevet uddannet i Geldern eller Brabant, men kan ikke påvises i nogen værksteder der. Han studerede antikke værker og den nyeste skulptur, især Michelangelos, i Rom og i Firenze. Vigtige oplysninger om S.' værker findes i inventarer over Paul Prauns privatsamling i Nürnberg. Maximilian IIs gesandt, Veit von Domberg, der foråret 1569 anbefalede S. til kejseren, oplyste om kunstneren, at han var dygtig til at modellere og støbe i bronze, skar fine værker i sten og arbejdede i stuk. Desuden omtalte han S. som særdeles arkitekturkyndig, personligt anbefalet af arkitekturteoretikeren Daniele Barbaro, den italienske arkitekt Andrea Palladios ven. Derimod vides intet om S.' arbejde for kejseren, ligesom der savnes viden om hans arbejde i Danmark.

Han var ansat et år, før portrætbusterne af kongeparret blev bestilt. De opstilledes i Kronborgs store sal og gik tabt ved branden 1629, men de to bevarede bronzebuster og terracottabusten kan give en idé om udseendet af de tabte, formentlig større buster. S. boede og arbejdede i Helsingør netop de år, da byggeriet på Kronborg ændredes radikalt til et moderne udtryk. Samtidig opførtes Lundehave ved Kronborg og Tycho Brahes Uranienborg, som begge har forudsætninger i integrerede villa- og haveanlæg i det venezianske område. Det er usikkert, om S. blev anvendt direkte som arkitekt for disse meget moderne anlæg eller måske gav skitser til bygherrer eller bygmestre. Frederik II, der effektivt udnyttede kunsten til markering af sin position, må have benyttet S.' ekspertise til flere opgaver end de dokumenterede buster. I hvert fald var S.' betydning vigtig for udviklingen herhjemme.

Alene hans tilstedeværelse i Helsingør må have været en stærk inspiration for de øvrige nederlandske kunstnere. Den skulpturelle udsmykning af Uranienborg skyldtes en mester, der som S. havde studeret antikken, og en Merkur på Stjerneborg ved Uranienborg kan ifølge beskrivelserne have været af samme type, som S.' kendte Merkurstatuetter. En tidligere tilskrivning af figurerne til Georg Labenwolfs fontæne på Kronborg må afvises af stilistiske grunde og på grund af Labenwolfs omtale af S. i et brev. Derimod kan en del anonyme værker fra perioden forklares ved S.' tilstedeværelse, heriblandt Kronborgs altertavle. Midtertavlen af alabast, ca. 1582, viser selv i de mindste detaljer, f.eks. sener og årer, overensstemmelse med S.' krucifiks på mineralbjerg og kan på dette grundlag henføres til ham, mens altertavlens øvrige dele af stilistiske grunde tilskrives S. Fløjene blev skåret i træ 1586 og hele tavlen opstillet 1587. Om S. har opholdt sig her i landet i 1580erne, eller om fløjene er udført udenlands, kan ikke afklares dokumentarisk.

De danske arkivalier fra disse år tier herom, men nævner vel at mærke heller ingen andre kunstnere af tilstrækkeligt format. S. var et alsidigt talent, hvilket selv den lille del af hans samlede værk, der i dag er kendt, vidner om. Hans portrætter er meget livagtige, med gengivelse af de mindste detaljer som rynker, vorter og hårets krøller. Personerne virker nærværende og med et indre liv, der synes at bryde gennem den ydre form. S.' statuetter skildrer guddommelige idealskikkelser, inspireret af både antikke og samtidige italienske værker. De er af stor ynde og med et følsomt udtryk. De rytmisk bevægede skikkelser er i balance om den vertikale akse, men samtidig med en latent energi, der fremkalder indtrykket af en bevægelse i det kommende øjeblik.

Schardt (Skarr, Skare, Zara, Zar, Zora, Sarto, Sart, Schart), Johan (Jan, Johann, Giovanni, Joannes, Jehann) Gregor van der (Gregori, Gregorius, Georg), 1530/31-efter 1581, billedhugger og arkitekt. *1530/31, formentlig i Nijmegen, Holland, ?efter 1581, formentlig ca. 1590.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon