Bindingsværket i den nuværende Helsingør Kommune var sparsomt, da bønderne ikke måtte hente tømmer i de kongelige skove. Bebyggelsen i det store Tikøb Sogn var indtil 1820’erne stort set udelukkende opført med overkalket bindingsværk og overvejende som firlængede gårde, men herefter finder man enkelte eksempler på en ny teknik med tykke, lerstampede mure, også kaldet piséhuse. I dag er Fairyhill nord for Nyrup ved Kvistgård det fornemste eksempel.

Lidt sydvest herfor og med brug af samme teknik byggede Fenwick i 1822 huset Claythorpe til sin søn. Syd for Gurre Sø ligger den fredede gamle skovridergård Valdemarslund, opført i bindingsværk, der stammer fra 1807. I kommunen findes flere eksempler på større lystgårde, der var sommerresidenser for det bedre borgerskab og næsten har karakter af herregårde eller palæer, fx Hellebækgård vest for Hellebæk fra 1748 og formentlig opført af Philip de Lange samt Danstruplund (opført i 1850’erne, ombygget 1907) syd for Tikøb.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik