Traditioner og fortællinger i Helsingør Kommune

Holger Danske, der sover, men vil vågne op til dåd, hvis landet er truet, bygger på danske folkesagn. Skulpturen i Kronborgs kasematter er fra 1985.
.
Regnvejr er ingen hindring, når deltagerne i det årlige ølløb begynder den 4 km lange tur fra Snekkersten Havn. Traditionen tro medbringer mange en kasse øl, som skal være drukket ved ankomsten til Kulturhavnen i Helsingør.
.

Siden 1700-tallet er pinsen blevet fejret med en stor fest i Hellebæk. Det foregik på den måde, at folk fra Hellebæk d. 1. maj tog til Helsingør for at invitere til festen. De havde udsmykket deres hatte og brystet med bøgeblade og sat flagrende silkebånd på tøjet. De var forsynet med faner, og et par trompetblæsere markerede optoget. Selve festen foregik på en åben plads ved Hammermøllen i Hellebæk, hvor der var opført en maj-sal af store udsprungne bøgegrene. Inde i salen herskede smukke majgrevinder og -grever iført kroner af guldpapir og mos samt pyntede dragter. I dag optræder Hammermøllens Syngepiger (stiftet 1989) til festen.

Siden 1998 er pinsedag også blevet anledning til en nyere tradition blandt kommunens og omegnens unge: Øl-Løbet, hvor flere tusind unge samles og går fra Snekkersten Havn til en stor afslutningsfest foran Kulturværftet i Helsingør.

I 1800-tallet var det Rosenkilden og Skt. Hans Kilde på byens nærmeste markjorder, mange samlede sig om for at drikke al sygdom bort i kildernes vand. Sankthansnat havde stor betydning for unge giftefærdige kvinder og mænd. Når midnatsklokken slog det første slag, gjaldt det om at skue ned i en spand fyldt med helligkildens vand for at se, om et spejlbillede af en tilkommende skulle vise sig, inden klokken slog sit sidste slag. Herefter skulle man gå alene ind i skoven og højt og tydeligt kalde på sig selv med sit fulde navn, vende sig om tre gange og så se sit eget genfærd, der ville fortælle, hvordan fremtiden så ud.

På begge sider af Øresund tændte man i begyndelsen af 1800-tallet sankthansbål på udvalgte steder for at holde hekse og trolde borte. Op til 400 bål kunne ofte tælles, hvoraf de fleste angivelig sås på den svenske kyst. Bålene blev tændt i tomme tjæretønder og holdt ved lige til længe efter midnat.

Madkultur

Lokalt har flækkesild været en yndet spise: Sildene blev flækket i ryggen fra hoved til hale, således at begge dele blev siddende. Både yder- og indersiden blev gnedet godt ind i salt, og efter 5‑6 timer blev saltet skyllet af, og sildene hængt til tørre gennem øjenhulerne i op til et døgn. Ved at krydre sildene med peber kunne fluer skræmmes væk. Nu var flækkesildene klar til at blive stegt på panden og serveret med stuvede kartofler og æblemos til.

Snekkersten var kendt for sine bøfsild, en enkel tilberedning af rensede og udvandede nedsaltede sild, der blev stegt på panden med løg og serveret med en brun sovs af pandeafkog og kartoffelvand – helt i stil med en bøf med løg og brun sovs.

De små ål blev brugt til potteål, ofte serveret ved festlige lejligheder som mortensaften. Ålene blev kogt i en stor gryde, lag på lag med syrlige æbler, løg og timian i ca. tre kvarter, til kødet kunne suttes af benene.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger