Færgefart, handel og turisme er nært forbundet med byen Helsingør og udgør en stor del af det private erhvervsliv og beskæftigelse. Men Helsingør Kommunes erhvervsliv og arbejdsmarked er meget mere end det. Kommunen er også hjemsted for bl.a. en række betydende industrivirksomheder og for en stribe engrosvirksomheder, der handler med beklædning og tekstiler.
Handlen er især koncentreret i selve Helsingør, hvor der fra den sydlige del af byen og til Kronborg er over 200 butikker. Det øvrige erhvervsliv er spredt rundtom i kommunens andre bysamfund som Espergærde, Kvistgård og Hellebæk samt i industriområdet i den sydlige del af Helsingør.
Med direkte togforbindelse og motorvej til Københavnsområdet pendlede næsten halvdelen af kommunens erhvervsaktive i 2015 til arbejde i andre kommuner.
I lighed med landets øvrige kommuner betød finanskrisen i 2008/09 en nedgang i beskæftigelsen. I den private sektor gik det især ud over industrien samt transport, forsyning og bygge og anlæg. Disse brancher beskæftigede i 2015 færre end i 2008, mens både handel og service klarede sig bedre igennem kriseårene.
BNP-opgørelsen af den samlede økonomiske aktivitet har siden 2008 vist et stort fald i Helsingør Kommune, hvor BNP pr. indbygger i 2015 fortsat var markant under niveauet i år 2000 (se Figur 1). BNP-opgørelsen indikerer, at krisen ramte kommunens erhvervsliv hårdt.
Indkomsterne pr. person før skat er lidt højere end på landsplan. Derimod var BNP pr. indbygger i 2015 på 209.000 kr., hvilket er langt under landsgennemsnittet på 358.200 kr. Da værditilvæksten medregnes der, hvor virksomhederne ligger, er tallet påvirket af den store udpendling.