Bavarian Nordic er en forskningsbaseret bioteknologisk virksomhed, der udvikler og producerer vacciner til forebyggelse og behandling af forskellige smitsomme sygdomme og kræft. Virksomheden beskæftiger ca. 430 ansatte, heraf ca. 300 i hovedsædet i Kvistgård, og har også udviklingsfaciliteter i Münchenregionen i Tyskland og i Morrisville i North Carolina. Bavarian Nordic er især kendt for sin produktion af koppevacciner. På det seneste har virksomheden også engageret sig i at udvikle en vaccine mod ebola.

Virksomheden blev grundlagt af erhvervsmanden Asger Aamund i 1994. Han var formand og medejer frem til begyndelsen af 2015. Selskabet ejes af en række investorer og er noteret på Københavns Fondsbørs.

Videre læsning

Læs mere om Industrien i Helsingør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked