Fredensborg Slot set fra slotshaven af . Begrænset anvendelse

Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommunes logo.
.
Kort over Fredensborg Kommune.
.

Tegneren Emmery Rondahls fortolkning fra 1884 af den velbevarede langdysse i Kirkelte Hegn, der indeslutter to dyssekamre.

.

I Fredensborg Kommune ligger Fredensborg Slot og den imponerende slotshave. På billedet ses det cirkulære haverum Ballonpladsen med slottet i baggrunden.

.

Fredensborg Kommune ligger i Nordsjælland mellem Esrum Sø i vest og Øresund i øst. Landskabet er formet af Nordøstisen for 20.000 år siden, der skubbede jorden foran sig op i morænebakker, de såkaldte Gribskovbuer, og efterlod dødis, der dannede mange af kommunens søer og vandhuller.

Faktaboks

Samlet areal
112,1 km²
Højeste punkt
67,1 m.o.h.
Kystlinje
12 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Fredensborg
Antal sogne
4
Befolkningsudvikling
10.407 personer (1950), 34.940 personer (1980), 40.504 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
361 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,1 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41.4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
310.885 kr (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
271.263 kr (2016)
Hjemmeside

fredensborg.dk

Menneskelig aktivitet i oldtiden knytter sig til kysterne og det kuperede bagland. I det dallandskab, der engang udgjorde Nivå Fjord, er der gjort fund af bopladser fra ældre stenalder, og i bl.a. Stasevang og Kirkelte Hegn har indbyggere fra yngre stenalder efterladt dysser og jættestuer. Bronzealderens gravhøje lå langs kyststrækningen mod Øresund. De fleste er forsvundet i dag, men Jens Olsens Høj er bevaret og kan ses ved den sydlige ende af Gammel Strandvej. En udgravet stormandsgård ved Niverød fra ca. 100-ca. 300 vidner om et fortsat bebygget landskab i romersk jernalder, mens der formodentlig skete en delvis affolkning i kommunen i årene 400‑1000. I middelalderen fandt der bosætning sted i tidligere affolkede områder, og befolkningstallet voksede. I 1100-tallet opstod der flere mindre landsbyer og tre sogne med tilhørende romanske kirker: Asminderød, Grønholt og Karlebo. Af de nyere kirker i kommunen indtager Fredensborg Slotskirke en særstilling, idet den både fungerer som sognekirke og benyttes af kongefamilien til kirkelige handlinger.

Fredensborg Kommune er en del af Region Hovedstaden og opstod i 2007 ved sammenlægningen af Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner. Kommunen ligger i kort afstand til hovedstadsområdet og har siden 1800-tallet med anlæggelsen af jernbanen udviklet sig til en pendlerkommune. I 1957 kom Helsingørmotorvejen til kommunen, hvilket tiltrak en række større industrivirksomheder, bl.a. Aller Press A/S’ trykkeri i 1957 og Lars Foss Kemi i 1960. Den nuværende kommune havde dog allerede siden begyndelsen af 1700-tallet været et kendt industriområde. Undergrundens stenfri ler dannede grundlag for en omfattende teglværksindustri i Nivå- og Niverødområdet, med bl.a. Nivaagaard Teglværk fra 1701, som helt frem til 1980’erne leverede teglprodukter til byggebranchen. I dag er Nivaagaard Teglværks store ringovn fredet og kan besøges på det gamle teglværk i Nivå.

90 % af kommunens indbyggere bor i de fire, nogenlunde lige store, byområder: den gamle slotsby Fredensborg og de tre byer ud til Øresundskysten, Kokkedal, Nivå og Humlebæk. Kystbyerne Nivå og Humlebæk var oprindelig gamle fiskerlejer, mens Fredensborg opstod som bebyggelser til Fredensborg Slot, hvis opførelse blev påbegyndt af Frederik 4. i 1720, og som i dag regelmæssigt benyttes af kongefamilien som residens.

Størstedelen af kommunens areal udnyttes intensivt. Landbrugsarealet er dog faldet med omkring en tredjedel siden 2. Verdenskrig, ligesom bedriftsstørrelsen er blevet mindre og i højere grad består af hobby- og deltidsbrug. Omkring 20 % af arealet er desuden skov, hvoraf en del, herunder Danstrup Hegn, består af gammel skov. Her er der anlagt stier til mountainbikes, og der er afmærkede vandreture i flere skove og gennem enge og moser, bl.a. i det fredede Nivå Bugt Strandenge, hvor åen Nivå løber ud i Øresund og danner et 32 ha stort strandengsområde – et vigtigt raste- og fourageringssted for vade- og vandfugle. Vandrestien Nordsjællandsruten, en del af en 5.000 km lang europæisk vandrerute, fører bl.a. igennem Grønholt Vang, Grønholt Hegn og Kirkelte Hegn. Der dyrkes sejlsport i Esrum Sø, og man kan leje kajakker, kanoer og robåde ved Fredensborg og Sørup.

Omkring midt i 1500-tallet kom størstedelen af Nordsjælland i kongeligt eje, og der er derfor ingen ældre herregårde i kommunen. Krogerup mellem Espergærde og Humlebæk fik dog i 1661 titel som herregård som kongelig belønning for, at ejeren, Hans Rostgaard, i 1658 deltog i kampen mod de svenske invasionsstyrker. Siden 1946 har Krogerups hovedbygning været omdannet til højskole, og siden 1999 har avlsbygningerne været et af to sæder for den succesrige virksomhed Aarstiderne, der leverer økologiske måltidskasser direkte til abonnenternes hoveddør.

I Humlebæk ligger kommunens nok største attraktion: det internationalt profilerede kunstmuseum Louisiana, der blev grundlagt af Knud W. Jensen i 1958. Hvor Louisiana har fokus på moderne kunst, er det ældre kunst, bl.a. italiensk renæssance og dansk guldalder, der præger kommunens andet statsanerkendte museum, Nivaagaards Malerisamling. En af perlerne i samlingen er Rembrandts Portræt af en 39-årig kvinde fra 1632. Herudover knytter meget af kunsten i kommunen sig til Fredensborg Slot. Historisk har slottet trukket kunstnere til, siden det blev opført, bl.a. Danmarks første egentlige landskabsmaler, Jens Juel, der malede Udsigt fra Sørup til Fredensborg Slot i 1782, og i slottets barokhave findes der en række skulpturer, herunder 70 særegne figurer af norske og færøske bønder, fiskere og andre folk i naturlig størrelse. Kommunen er i dag hjem for mange aktive kunstnere og har et levende amatørteater og et rigt foreningsliv, ligesom der er stor tradition for, at frivillige bidrager til begivenheder, der knytter sig til kongehuset.

Læs videre om

Natur og landskab

Åen Nivå løber syd om byen af samme navn, der er opkaldt efter åen. Ca. 0,5 km syd for Nivå Station krydser åen under Kystbanen, inden den fortsætter mod sit udløb i Øresund.

.

Med et fast greb om halsen sikrer hannen af den grønne mosaikguldsmed, at den indfangne hun forbliver ham tro. Forsigtigt bøjer hunnen bagkropsspidsen frem til hannens sædfyldte, sekundære kønsorganer på brystet, så parringen kan fuldbyrdes i et såkaldt parringshjul. Den ret sjældne grønne mosaikguldsmed findes spredt i Nordsjælland og Nordvestjylland og er ansvarsart for Fredensborg Kommune.

.

Fredensborg Kommune strækker sig fra Esrum Sø i vest til Øresund i øst. Derimellem ligger et småbakket dødislandskab, som blev skabt i slutningen af sidste istid. Da isen smeltede, steg havniveauet, og ved Nivå blev der aflejret store mængder marint ler, som senere blev udnyttet i teglværksindustrien. Udnyttelsen er for længst ophørt, og de gamle lergrave fremstår i dag som fuglerige søer.

I stenalderen trængte havet endnu en gang ind i de lavtliggende områder ved Nivå, og Nivå Fjord opstod. Langs fjorden var der gode muligheder for jagt og fiskeri, og en række fund tyder på, at der her var en ganske stor bosættelse i oldtiden. Den efterfølgende landhævning betød dog, at fjordens levetid var begrænset. I dag vidner blot en lavning, som gennemløbes af den lille Nivå, om den gamle stenalderfjords eksistens. På den gamle fjordbund ligger også Langstrup og Lønholt Moser, der begge er ved at gro til, men som stadig kan fremvise et interessant fugleliv.

Dødislandskabet betyder, at kommunen er rig på moser og småsøer. Mange af moserne ligger i skovene. Det gælder fx birke-, aske- og ellemoserne i Grønholt Vang eller den genoprettede Uglesø Mose i Danstrup Hegn. Både Danstrup Hegn, Grønholt Vang, Grønholt Hegn og Knurrenborg Vang er flere hundrede år gamle skovområder, som bidrager godt til kommunens samlede skovareal på 2.079 ha.

På kysten mellem Helsingør og København skiller Fredensborg Kommune sig ud ved at være den eneste, som kan fremvise et større strandengsområde. Nivå Bugt Strandenge strækker sig langs Nivå Bugt og er en vigtig yngle- og rasteplads for et stort antal fuglearter. For at bevare den for denne del af Danmark ret usædvanlige naturtype er strandengene fredede og udpeget som et fuglereservat.

Både kysten, skovene, moserne og søerne byder således på gode muligheder for fuglekiggeri. Alment naturinteresserede, vandrere, løbere, cyklister mfl. kan benytte de vandre-og cykelruter, som gennemskærer meget af kommunen. Langs kysten og på Esrum Sø er det især badning og sejlsport, som dominerer, og i både Fredensborg og Sørup kan man leje kajakker, kanoer og robåde. Lystfiskere kan smide snøren i vandet mange steder i kommunen, og især Esrum Sø og Store Donse Dam er populære fiskepladser med deres store bestande af bl.a. gedder.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Fredensborg Kommune
.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Fredensborg Kommune
.

Siden ældre stenalder har udnyttelsen af havets ressourcer skabt grundlag for bosættelse i området. Nivå Fjord, der strakte sig flere kilometer ind i landet, var i i yngre Kongemosetid og Ertebølletid (ca. 5700‑ca. 3950 f.Kr.) et rigt fiskevand, som suppleret af jagt gav jægerne et særdeles godt eksistensgrundlag. I yngre stenalder ændrede de naturgivne betingelser sig, idet fjorden groede til, og landbrug blev den dominerende livsform, indtil området tilsyneladende blev affolket i jernalderen.

I tidlig middelalder fandt der igen bosættelse sted i området, og en række landsbyer opstod ved rydning af det nu skovklædte terræn. Senere i middelalderen opstod en række fiskerlejer ved kysten omkring Humlebæk, Sletten og Nivå, men landbrug og skovbrug vedblev at være de mest fremherskende erhverv. Det endnu tyndt befolkede område led imidlertid hårdt under pesten i midten af 1300-tallet, der lagde flere landsbyer øde.

I 1700-tallet var den begyndende bydannelse omkring Fredensborg Slot kilde til beskæftigelse for mange i området. Samtidig blev området hjemsted for en række teglværker, og teglproduktionen, som var påbegyndt i middelalderen, fik siden karakter af storproduktion. I anden halvdel af 1800-tallet undergik kommunen en markant forandring. Anlæggelsen af jernbanerne, Nordbanen i 1864 og Kystbanen i 1897, gjorde området lettere tilgængeligt, og kommunen blev et yndet sted at bo og pendle fra, ligesom sommergæsterne blev stadig flere.

I løbet af 1900-tallet faldt andelen af beskæftigede i landbruget, mens beskæftigelsen inden for industrien og serviceerhvervene steg. Fiskerbådene blev færre, og antallet af lystbåde steg i fiskerlejer og havne. Turismen ændrede karakter, og frem for at tage på landet i længere tid kom turisterne i højere grad i kort tid for at se kommunens seværdigheder. Helsingørmotorvejen kom til området i slutningen af 1950’erne, og en række større industrivirksomheder flyttede herefter til kommunen. Antallet af pendlere steg markant, og de små bysamfund voksede sammen omkring Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Fredensborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017). * I Fredensborg Kommune er der i alt 99 indbyggere, der er registreret som bosat i byer, der hovedsagelig ligger i en nabokommune. Hvis disse indbyggere er bosat i bebyggelser på under 200 indbyggere, er de ikke listet i tabellen, men medregnet i byernes og kommunens totale befolkning.

Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk/by1 og Danske Stednavne (SDFE)

.

Fredensborg Kommune rummer fire omtrent lige store byområder: den gamle slotsby og senere servicecenter Fredensborg ved Esrum Sø samt Kokkedal, Nivå og Humlebæk på række langs Øresundskysten.

De fire byer bebos af ca. 90 % af kommunens befolkning, Byerne bærer præg af en række fysiske og sociale problemer, til dels med baggrund i 1960’ernes og 1970’ernes hastige vækst og bydannelse. De er flere steder begrænsede af fysiske barrierer, både pga. trafikanlæg og boligområdernes udformning, og der er generelt en mangel på velfungerende bycentre eller – for Kokkedals vedkommende – i det hele taget et bycentrum. De resterende 10 % af befolkningen bor i helt små bebyggelser eller spredt.

Bosættere og besøgende tiltrækkes bl.a. af kommunens store naturværdier, udbuddet af fritidsfaciliteter, gode trafikforbindelser til hovedstadsområdet og kommunens mange kulturelle tilbud med museet Louisiana og Fredensborg Slot som fyrtårne.

Læs videre om

Kultur

Musikteatergruppen Ragnarock optræder her ved plejecenteret Egelunden i forbindelse med gadeteaterugen i 2011.

.

Den geografiske placering tæt på København og et naturskønt landskab afgrænset af Esrum Sø, kystlinjen og Store Dyrehave har gjort Fredensborg Kommune til et særdeles attraktivt område. I 1700-tallet blev Fredensborg Slot opført, og siden har det spillet en central rolle for områdets kulturliv.

Flere malere som Jens Juel, Johan Christian Dahl og den lokale Harald Leth har ladet sig inspirere af slottet, parken og landskaberne i kommunen. Forfattere som Holger Drachmann, Jacob Paludan og Hans Scherfig har holdt til i området og ladet sig inspirere af det.

Hvor slottet stadig er et af kongehusets foretrukne, har herregårdene fundet nye funktioner. Krogerup er i dag højskole. Ved Nivågård ligger Nivaagaards Malerisamling.

Kommunens største attraktion er det internationalt højt profilerede kunstmuseum Louisiana i Humlebæk. Omkring Louisianas grundlægger, Knud W. Jensen, samlede sig i 1950’erne forfattere som Thorkild Bjørnvig og Ole Wivel.

I dag bor der stadig mange kunstnere i kommunen, og der er desuden en livlig amatørteaterscene med teatergrupper som Madam Mangor, Nivå Amatør Teater og musikteatergruppen Ragnarock. Også musikken dækkes af amatørorkestre og -kor.

Nivaagaard Teglværk, med den eneste cirkulære ringovn i Danmark, står som et monument over egnens industrihistorie.

Desuden findes lokalarkiver og lokalhistoriske foreninger, hvor Karlebo Lokalhistoriske Forening driver det kommunalt ejede Fredensborg Lokalhistoriske Museum. Foreningslivet i øvrigt er centreret omkring amatørteater og idræt, bl.a. gymnastik, tennis og sejlsport.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Helsingørmotorvejen, der er en del af det europæiske motorvejsnet, strækker sig fra det ydre Østerbro op gennem det nordsjællandske landskab til Helsingør. Her ses motorvejen i luftperspektiv tæt ved afkørsel 7, Kokkedal.

.

Sammenlægningen af Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner fra 1. januar 2007 var en af de mest omstridte fusioner i forbindelse med Strukturreformen, og den kom først på plads efter involvering af en opmand.

Den nye kommune er præget af en omfattende pendling og af meget forskellige boligkvarterer. Indkomstniveauet er samlet set relativt højt, og samtidig er uligheden større end på landsplan.

Den klart største private virksomhed er Coloplast A/S, der har sit internationale hovedkvarter i Humlebæk.

Kommunen er politisk domineret af Socialdemokratiet og Venstre. Efter valgene i 2009, 2013 og 2017 har Socialdemokratiet besat borgmesterposten.

Læs videre om

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links