Kommunen er som det øvrige Nordsjælland en del af hovedstadsområdet, også sprogligt. Fredensborg er vokset op omkring slottet, mens kystens oprindelige fiskerlejer har gennemløbet en udvikling fra sommerhusbebyggelse til helårsbeboelse for en ret velstillet og veluddannet befolkning.
Talesproget i kommunen er altovervejende middelklassevarianter af københavnskpræget standardsprog. Det betyder, at man skal lede længe efter såvel dialektrester som traditionelt københavnsk arbejdersprog. Det er ikke ældre københavnske former som trα:be(trappe) eller tå:seð(tosset) – med meget tilbagetrukne og forlængede vokaler – der har fortrængt det nordsjællandske. I stedet er det mere sandsynligt at møde en højkøbenhavnsk a-agtig udtale af åvokalen, i retning af appe pålafteð(oppe på loftet), som typisk forbindes med de nordlige forstæder til København.
Der er ikke tale om markante socialt relaterede sprogforskelle. De forskelle i sprogbrugen, der kan høres, vil typisk være bestemt af samtalesituationen og stillejet og i mindre grad af alder, køn og socialgruppe. Geografien spiller næsten ingen rolle.
