»Før eller senere kommer alle tilbage til Fredensborg«, skrev Jacob Paludan i essayet »Fredensborgs Fortryllelse« (1934). Den tyske digter Friedrich Gottlieb Klopstock lod sig også fortrylle af stedet, som han besang i oden »Friedensburg« (1751). Senere har Ludvig Bødtcher i 1823 og prins Henrik i 1992 digtet videre over dette tema, jf. Godfred Hartmanns Fredensborg. En skildring af slotsbyen gennem tiderne (1992).
Som barn opholdt Holger Drachmann sig ofte hos sin onkel, slotstømrer og senere købmand Peter Steen, Slotsgade 8 i Fredensborg. I den selvbiografiske debutroman En Overkomplet (1876) skildrer Drachmann egnen som ramme om romantiske drengelege: »Jeg havde besat det vilde Fjeldpas, som fra Normandsdalen fører op over Bakkeaasen, der aabner gennem de store Bøgetræer et Udblik over Esromsøen.«
Jacob Paludan, som i 1918 var sommervikar på Fredensborg Apotek og i 1920’erne feriegæst i Sletten, skriver betaget herom i Landluft (1944) og i Retur til Barndommen (1951). Anders Bodelsen skildrer i Pigerne på broen (1972) Fredensborg fra feriegæstens synsvinkel, mens Hans Scherfig fæstede bo på egnen, i Thorsvighus syd for Asminderød. Herfra skrev han Dammen (1958) om det myldrende liv i en lokal dam, mens han i sine årbøger for 1967, 1974 og 1977 skrev om forår, julestemning og festligheder i Fredensborg.
Fredensborg var ifølge Paludan »det af Nattergale mest besatte Sted«, men digterne blev også draget af andre steder på egnen. Omkring Louisianas grundlægger Knud W. Jensen samledes i 1950’erne i Humlebæk bl.a. Thorkild Bjørnvig og Ole Wivel, og Erik Knudsen, der var lærer på Krogerup Højskole, skrev i 1986 digtsamlingen Ord fra Humlebæk.
