Marker i Fredensborg
Marker i Fredensborg
Af .

Arealanvendelsen i Fredensborg Kommune i hhv. 1768 og 2017. Bemærkelsesværdig er især halveringen af eng- og vådbundsarealerne, som i 1950 næsten var forsvundet. Siden er mange af de tabte vådområder dog blevet genoprettet. I perioden er skovarealet reduceret fra 28 % til 20 %, særligt omkring Fredensborg i vest og ved Humlebæk og Nivå i øst. Det bebyggede areal er steget markant og udgør i dag ca. 13 % af kommunens areal. Bemærk, at kortet fra 1768 ikke viser landsbyerne.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Fredensborg Kommunes nuværende grænser. Definitionerne af de forskellige arealkategorier har skiftet over tid, hvorfor direkte sammenligninger skal gøres med forsigtighed.

.

Figur 1. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i ha i Fredensborg Kommune og landet som helhed. Udviklingen mod større bedrifter er gået langsommere i Fredensborg Kommune end i landet generelt, og efter at være faldet siden 1999 er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse under halvdelen af landsgennemsnittet.

.

Et stort skovareal og ofte ret magre jorder betyder, at landbrugsarealet i Fredensborg Kommune generelt har været ret lille. Da landbruget var på sit højeste i slutningen af 1800-tallet, nåede opdyrkningsgraden dog lige op over 75 %. Siden er det faldet til de nuværende 42 %, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet.

Også husdyrproduktionen er meget lille, og både kvæg- og svineproduktionen er i dag ubetydelig. Derimod huser kommunen et stort antal heste, hvilket er et udtryk for en høj andel af hobby- og deltidsbrug. Selv om kornarealet er faldet betydeligt siden 1980, udgør korn stadig den største andel af de dyrkede afgrøder. Derudover rummer kommunen også en forholdsvis stor andel af græsningsarealer.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Landskabsudnyttelsen var forholdsvis lav i oldtiden. I stenalderen koncentrerede aktiviteterne sig langs kysten, på de sandede jorder og på overgangen mellem sand- og lerjord. Fra jægerstenalderen er der især gjort mange fund langs den tidligere Nivå Fjord, hvor der var gode muligheder for jagt og fiskeri. De ellers få spor efter menneskelig aktivitet skyldes formentlig, at det meste af området i stenalderen var dækket af skov.

Fra bronzealderen er der gjort fund langs kysten og på sandjorderne, mens sporene fra jernalderen ligger lidt inde i landet og på kanten af lerjorderne. Det antyder, at landskabet op gennem jernalderen og især i romersk jernalder blev mere åbent, og at agerbruget voksede. Skovarealet har sandsynligvis stadig været stort og fortsatte med at stige indtil middelalderen.

Middelalder

Ved indgangen til middelalderen betød en øget opdyrkning og bosættelse, at landskabet blev mere åbent. Der blev etableret adskillige små landsbyer samt enkelte enestegårde. Stednavnene endte ofte på -rød og -holt, hvilket vidner om, at skovrydningen var godt i gang. Asminderød, Grønholt og Karlebo Sogne blev etableret i middelalderens begyndelse. Skovrydningen fortsatte, og især i Asminderød Sogn i nord vekslede landskabet mellem skov og små bebyggelser. Hele det område, som i dag udgør Fredensborg Kommune, hørte således til skov- og overdrevsbygden.

1536-1850

I de mange små landsbyer var trevangsbrug det gennemgående dyrkningssystem. En undtagelse var landsbyen Sørup, som pga. sine store engarealer kunne skaffe rigelig gødning til den ellers dårlige agerjord. Derfor kunne Sørup drive alsædebrug.

Omkring 1680 var en fjerdedel af jorden under plov, og i ca. år 1800 var 28 % af området skovdækket, 22 % var eng og vådbund, mens den sidste fjerdedel lå hen til græsning. Skoven lå dels mod vest og nord, dels ud mod kysten ved Humlebæk.

Ved Humlebæk og Sletten var der små fiskerlejer, mens store lerforekomster ved Nivå blev udnyttet til etablering af teglværker. Krogerup fik en række privilegier i 1661, og 1720-22 blev Fredensborg Slot bygget. Asminderød og Grønholt Sogne i nord var dog krongods, indtil landboreformerne gjorde dem til arvefæste.

Efter 1850

Intensiveringen af landskabsudnyttelsen fortsatte efter udskiftningen. I 1881 var tre fjerdedele af kommunen opdyrket, mens skovene dækkede 15 %, og engene var reduceret til 4 %. Næsten det samme billede ses omkring 1950; det dyrkede areal var dog faldet til 65 %, mens skovarealet udgjorde 16 %.

Med tiden er der opstået et skarpt opdelt landskab med afgrænsede skove i det ellers åbne, kuperede landbrugslandskab og boligområder, der gradvis har vokset sig større og større. Veje og jernbaner skærer sig ned gennem kommunen og deler den i en tæt bebygget østlig del og en vestlige del, som præges af åbent land og skov.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Høst af marker
Høst af marker
Af .

Figur 2. Arealanvendelsen i procent i Fredensborg Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Landskabet i den nuværende Fredensborg Kommune veksler mellem skovdækkede og mere åbne landskaber, slotsparken samt de bymæssige bebyggelser i Fredensborg og langs kysten. I Danstrup Hegn mod nord, langs Esrum Sø og længere mod syd findes større, gamle skovpartier. Det største skovareal findes i Grønholt Sogn, hvor 27 % af arealet er skovdækket. I gennemsnit er 20 % af kommunen skovdækket, hvilket er 25 % over landsgennemsnittet. Landbrug og gartneri udgør 42 % af arealet, og de åbne landbrugslandskaber findes især i de centrale dele af kommunen. Med 0,3 % af arealet mod et landsgennemsnit på 2,7 % er andelen af tørre, beskyttede naturtyper lav. Det skyldes muligvis en høj andel af by og skov. I forbindelse med søerne, kysterne og vandløbene findes til gengæld en ganske stor andel af våde naturtyper, som tilsammen dækker 11 % af kommunens areal i forhold til en andel på 7 % for landet som helhed.

Landbrugsarealet har generelt været faldende over de seneste par generationer. Således er mere end en tredjedel af landbrugsarealet forsvundet siden 2. Verdenskrig. Faldet i husdyrproduktionen har været endnu mere drastisk. Antallet af kvæg har været faldende siden 1950’erne, mens kommunen kunne opretholde en betydelig svineproduktion helt frem til begyndelsen af 1980’erne. I dag er både kvæg- og svineproduktionen ganske ubetydelig. Derimod har antallet af heste været stærkt stigende og udgør i dag næsten to tredjedele af dyreenhederne. Den sidste tredjedel udgøres overvejende af kvæg. Frem til 1980’erne fulgte strukturudviklingen i landbruget det øvrige Danmark. I de seneste år har den gennemsnitlige bedriftsstørrelse været faldende (se Figur 1), og i dag består landbruget i meget høj grad af hobby- og deltidsbrug.

Græsningsarealer til heste og kvæg udgør en forholdsvis stor andel af landbrugsarealet. I 2010 var 27 % af landbrugsarealet således græs i omdrift, mens 21 % var vedvarende græs. Til sammenligning udgjorde de samme andele på landsplan hhv. 20 og 9 %. Selv om kornarealet samlet set er faldet med 65 % fra 1980 til 2010, udgør korn stadig ca. 33 % af arealet og er dermed den mest dyrkede afgrøde i kommunen.

De lerblandede sandjorder er naturligt veldrænede og afvander kommunen til hhv. Øresund i øst og via Esrum Sø og Å til Kattegat i nord. Kombineret med et planteavlsdomineret landbrug og en lav husdyrtæthed betyder det, at belastningen af vandmiljøet er forholdsvis lav.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber