H.G.F. Holm tegnede udsigten mod Fredensborg i 1826 af . Begrænset anvendelse

1536-1850 i Fredensborg Kommune

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde og landsbyer oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

.

Bebyggelsesmæssigt var området i perioden domineret af små landsbyer. Udskiftningen forløb forskelligt; i den nordlige del af området blev der især foretaget blokudskiftninger og i den sydlige del stjerneudskiftninger. Der skete en begyndende bydannelse i tilknytning til Fredensborg Slot, hvor adskillige var beskæftiget. Fra begyndelsen af 1700-tallet indledtes en større produktion af tegl.

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneareal hørte i perioden mestendels under Kronborg Len, mens området omkring Lønholt og Grønholt syd for Fredensborg hørte under Frederiksborg Len. Arealet var delt mellem Kronborg Birk i nord og Hørsholm Birk i syd. Med reformen i 1662 blev området delt vandret mellem Kronborg Amt i nord og Hørsholm Amt i syd. I 1685 blev området dækket dels af Kronborg Amt, dels af Københavns Amt for i år 1700 at blive forenet med den øvrige del af arealet i Kronborg Amt. I 1730 oprettedes Hørsholm Amt igen for i 1805 endnu en gang at blive nedlagt, hvor hele det nuværende kommuneareal forenedes i Frederiksborg Amt. I 1841 blev området med oprettelsen af sogneforstanderskaberne langt overvejende fordelt mellem Karlebo og Asminderød-Grønholt Sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Frem til den første folketælling i slutningen af 1700-tallet var befolkningstallet i det nuværende kommuneområde sandsynligvis stagnerende eller svagt stigende. Der kunne godt være store tilbagegange pga. epidemier, men det gav så bedre forhold for de overlevende. Pesten kunne ramme hårdt; således døde der i alt i det daværende Asminderød Sogn 66 i 1710 og 110 i 1711. Det almindelige tal for et år var omkring 20.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 4.069 indbyggere i de tre oprindelige landsogne. Dette tal var i 1850 steget til 7.734 indbyggere med en vækst lidt højere end i landet som helhed.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den danske akvarelmaler H.G.F. Holm, også kaldet Fattig Holm, da han altid manglede penge, har i 1826 lavet denne fremstilling af Slotsgade, der fører ned mod Fredensborg Slot. Th. ses Rejsestalden, tv. Store Kro.

.

I den nuværende Fredensborg Kommune var der i 1682 først og fremmest små landsbyer; kun Langstrup med 17 gårde, Lønholt med 15, Karlebo med 14 og Vejenbrød med 12 gårde var blandt de større. Der var kun få enestegårde, men mange landsbyer med 2‑3 gårde. Der var næsten ingen huse med jord, men nogle som dele af landsbyer, nemlig Lønholt med otte, Nivå med syv, Brønsholm med seks samt Humlebæk med syv; i sidstnævnte lå der kun de syv huse.

Den nordlige del af kommunen fik ved udskiftningen et helt andet udseende, og forskellen blev forstærket i løbet af første halvdel af 1800-tallet. De to sogne Asminderød og Grønholt var i modsætning til det tredje sogn, Karlebo, næsten helt ejet af kronen. Her var udskiftningerne mere konsekvente og blev i høj grad præget af blokudskiftninger med efterfølgende udflytning. I dette område blev der i forbindelse med udskiftningen oprettet mange husmandsbrug, så de blev helt dominerende. En meget markant husmandsbebyggelse fandtes i Lønholt, hvor husene lå på række på begge sider af vejen mod Fredensborg. Grundlaget for de mange husmandshuse var beskæftigelse på Fredensborg Slots marker samt på teglværker, bl.a. ved Nivå, og ved skovbrug.

Stjerne- og stjerne-/blokudskiftning var dominerende i den sydlige del, hvor der heller ikke blev oprettet nær så mange husmandssteder.

Ved Fredensborg Slot opstod en lille by. Denne havde dog ikke som de andre landsbyer almindelige husmandsbrug, men var præget af slottets nærhed. Derudover lå der flere fiskerlejer langs kysten; størst var Sletten med omkring 40 huse.

Der var i perioden ikke egentlige herregårde i det nuværende kommuneområde. Krogerup har været tæt på, idet den fra 1672 fik lidt bøndergods under sig, men den blev aldrig så stor, at den blev skattefri.

Der var i 1770 flere vandmøller bl.a. Skære Mølle og Bassebjerg Mølle – som var dobbeltanlæg – samt Nive Mølle.

Rytterskolerne

Rekonstruktionstegning fra 1925 udført af Sven Risom af rytterskolen i Dageløkke. Bygningen har her fået stråtag, men oprindelig har det antagelig været af tegl. Tegning fra Nordiske Ler-jords-huse, Rosenkilde & Bagger, 1959.

.

I anledning af sin 50-års fødselsdag i 1721 oprettede Frederik 4. 241 rytterskoler fordelt på krongodsernes 12 rytterdistrikter. Skolerne blev opført i årene 1722‑27 efter samme model: 21 × 12 alen (a 62,8 cm) grundmuret bygning med skolestue, lærerbolig, stald og en mindetavle dateret 1721.

De 113 sjællandske skoler blev opført af teglværksejer Laurits Eriksen fra Nivå. I Fredensborg Kommune lå fire: på Grønholtvej 50, Avderødvej 19, Veksebovej 6 og Dageløkkevej 51.

Grønholt Rytterskole eksisterede i perioden 1722‑1913. Skolen blev derefter privatbolig og bygget om. Avderød Rytterskole eksisterede fra 1723 til 1923 og blev udvidet i hhv. 1845 og 1866. Ved nedlæggelsen blev hele bygningen lærerbolig og fra 1942 kommunal embedsbolig. Bygningen rummede i årene 1983‑97 Karlebo Lokalhistoriske Arkiv og har siden år 2000 huset Fredensborg Lokalhistoriske Museum.

Veksebo Rytterskole eksisterede som sådan 1724‑1934. Skolen blev udbygget mod vest i 1878. I 1914 blev denne skoles oprindelige stråtag udskiftet med tegltag. Siden nedlæggelsen i 1934 har rytterskolen været privat beboelse.

Dageløkke Rytterskole var i brug 1725‑1937. I 1792 blev stalden inddraget til skolen, og lærerboligen blev udvidet. Skolen blev udvidet igen i 1843. Maleren Ole Kielberg købte skolen i 1938, som brændte i 1944.

Militæranlæg

I den nordligste ende af Babylone Skov blev der opført en skanse, som udgjorde et af flere kystbatterier opført på strækningen mellem Humlebæk og Espergærde under Store Nordiske Krig 1700‑21.

Resterne af skansen kan ses umiddelbart oven for kystskrænten; den fremstår i dag som to ca. 11 × 11 m store forhøjninger med en ca. 10 m bred lavning imellem. Lavningen menes dog at være et resultat af senere tiders gravning i det oprindelige skanseanlæg. Skansens højde i forhold til det omgivende terræn er 1 m, mens den målt fra forstranden er op mod 6 m.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1536-1850

Eksterne links