Alterbordsforside fra Asminderød Kirke af . Begrænset anvendelse

Middelalderen i Fredensborg Kommune

I højmiddelalderen skete der en bebyggelsesmæssig ekspansion, men området var dog fortsat tyndt befolket. Langs kysten opstod der flere fiskerlejer. Området blev fra midten af 1300-tallet hårdt ramt af pesten og den senmiddelalderlige krise. Ud over fisk levede man af korndyrkning og dyrehold.

Administrativ inddeling

Den nuværende Fredensborg Kommunes område udgjorde i middelalderen tre sogne, som var en del af det gamle Lynge Herred, der i senmiddelalderen mestendels lå under Krogen Len. Fra 1200-tallet lå herredet under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. I gejstlig henseende lå den nuværende kommune derudover i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I den nuværende Fredensborg Kommune går Asminderød, Grønholt og Karlebo Sogne tilbage til den højmiddelalderlige bebyggelsesmæssige ekspansion i det skov-, vand- og moserige Nordsjælland, hvor sognekirkerne blev opført i tiden op imod år 1200. Hele kommunen er domineret af såkaldte »torp«-navne, der afspejler en relativt sen bebyggelse. Et Helligkorskapel nævnes i 1492 ved Sletten, hvilket vidner om, at det nuværende Humlebæk Sogn endnu ikke var oprettet. Området lader da til at have været tyndt og spredt befolket. Pesten i 1349 og den senmiddelalderlige krise har også ramt kommunen hårdt, idet der i løbet af senmiddelalderen permanent forsvandt mindst to bebyggelser i Asminderød Sogn, fire i Grønholt Sogn og en i Karlebo Sogn. Roskildebispens Jordebog fra 1370 opregner gårde i Fredtofte, Avderød, Hesselrød og Nivå, der da lå øde pga. den sorte døds hærgen. De middelalderlige sognekirker blev til gengæld i senmiddelalderen kraftigt udvidet, hvilket normalt kædes sammen med den ressourcefrigørelse, der var et resultat af pestens voldsomme befolkningsreduktion.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Hovedparten af de ældste veje i Fredensborg Kommune har et øst-vest-gående forløb, altså vinkelret på Øresundskysten. Vejene forbinder landsbyerne og har sikkert rødder i middelalderen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Bebyggelsen i området var generelt præget af små landsbyer, såkaldte risbygder, der var en mellemting imellem slettebygder og skovbygder. Det arkæologiske kildemateriale om middelalderens bebyggelse i Fredensborg Kommune er imidlertid stærkt begrænset. Et af de få fund er gjort i Niverød, hvor der er udgravet rester af en gård, der blev anlagt sidst i 1200-tallet og nedlagt midt i 1300-tallet. Hovedhuset, der var 7 m bredt og mindst 21 m langt, synes at være opført som en etskibet tagremskonstruktion. Nærved blev der udgravet rester af en stald med stenbrolagt gulv. Knoglefund giver indtryk af det alsidige livsgrundlag, gårdens beboere havde som fundament. Heri indgik et blandet dyrehold af kvæg, svin, får, heste og fjerkræ, som blev suppleret af fiskeri af bl.a. fladfisk, sild og pig- eller slethvar.

Området var kendetegnet ved en sammensat økonomi, der byggede på en mangfoldig udnyttelse af naturressourcer. Langs kysten udviklede der sig i løbet af høj- og senmiddelalderen en række fiskerlejer ved Humlebæk, Sletten og Nivå, hvorfra man fangede især sild og torsk, der udgjorde en væsentlig bestanddel af den lokale økonomi. Således betalte bønderne i Asminderød Sogn ifølge Roskildebispens Jordebog allerede fra 1370 deres kirketiende i sild. I senmiddelalderen blev fiskerlejet ved Humlebæk til en mere permanent bebyggelse, hvor befolkningen ikke blot fiskede, men helt op til midten af 1600-tallet drev handel med bl.a. tømmer fra de nordsjællandske skove.

Ud over at fiske dyrkede bønderne hovedsagelig rug, byg og havre, men holdt som nævnt også kvæg og producerede smør. Fårehold samt fjerkræ og æg udgjorde ved reformationstiden ligeledes en vigtig del af indtægtsgrundlaget for landbefolkningen.

Esrum Kloster havde siden 1100-tallet en del besiddelser i den nuværende kommune, ligesom Roskilde bispestol ejede jordegods her. I Grønholt Sogn er der fundet resterne af Grønholt Voldsted, og i nærheden er fundet resterne af et vandmølleanlæg. Ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 ejede kongen da Karlebo.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalder

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Eksterne links