Humlebæk Fiskerleje af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Fredensborg Kommune

Endnu i 1948, hvor dette luftfoto er taget, var Niverød landligt præget. Bagerst mellem Karlebo Teglværk og Niverød Vandtårn løber Niverød Kongevej med vejtræer. Forrest til højre, halvt skjult af træer, ligger gården Niverødgård. I midten til højre bag det trelængede Nivaagaards Hospital ligger gården Mariehøj, der gav navn til et af de mange nye boligkvarterer, der i 1950’erne og 1960’erne begyndte at blive opført på gårdenes udstykkede marker.

Fredensborg Arkiverne.

Området oplevede i perioden en række transportmæssige forbedringer, som muliggjorde en øget både befolkningsmæssig og erhvervsmæssig tilflytning til kommunen. Det medførte, at landsbyerne blev opslugt, og egentlige bysamfund opstod. Samtidig skiftede den stadigt stigende turisme karakter, og lystbådene begyndte at indfinde sig i havnene.

Administrativ inddeling

Der skete i denne periode ingen større ændringer i det nuværende kommuneareals administrative inddeling, der fortsat bestod af Asminderød-Grønholt i nord og Karlebo i syd. I den vestlige ende af Karlebo blev kommunegrænsen let justeret i 1962 til fordel for Hillerød.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Mellem 1921 og 1970 steg kommunens befolkningsantal fra 8.307 til 18.275. Alene mellem 1965 og 1970 voksede befolkningstallet med 3.448 personer, idet området begyndte at mærke den store udflytning fra hovedstaden til moderne parcelhuse uden for København, navnlig pga. jernbanen og motorvejen. Eksempelvis voksede Nivå på de fem år fra 587 til 1.041 indbyggere.

Sammenvoksningen af lands- og småbyer gjorde, at Fredensborg 1921‑70 voksede fra 1.951 til 4.709 indbyggere, og Humlebæk fra 362 til 5.437.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

På Nordbanen kom et trinbræt ved Grønholt og Langerød i 1933, og en ny strandvej supplerede fra 1942‑48 Strandvejen, der ofte sandede til. I 1957 blev Helsingørmotorvejen forlænget til Brønsholm ved Kokkedal.

Erhvervshavnene fik i perioden også funktion som lystbådehavne, fx Humlebæk og Sletten Havne, hvor lystbådene fik adgang i løbet af 1930’erne.

Der blev anlagt en række vandværker fra 1940’erne og et par årtier frem, fx Gunderød Vandværk i 1940.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Andelen af mennesker i kommunen, der boede i bymæssig bebyggelse, voksede fra omtrent 33 % i 1920 til 70 % i 1969. I 1960’erne opstod et helt nyt boligområde med etageboliger og parcelhuse ved Kokkedal Station.

I perioden faldt beskæftigelsen i landbruget markant fra knap halvdelen af befolkningen til godt 6 %. Nedgangen gjaldt også fiskeriet i Humlebæk og Sletten.

Industrien var stagnerende mellem 20 og 25 %, mens serviceerhvervene gik markant frem.

Den lette adgang til motorvejen muliggjorde desuden et stort rykind af industrivirksomheder til kommunen, fx Lars Foss Kemi i 1960, og Aller Press A/S lagde deres trykkeri i Fredensborg i 1957.

Teglværksindustrien med især Nivaagaard Teglværk og Sølyst Teglværk var fortsat dominerende i kystområdet og tiltrak mange sæsonarbejdere. Ligeledes var andelsbevægelsen fortsat til stede: Frysehuset i Lønholt blev opført i 1950 som et andelsselskab, og i 1963 opkøbte Andelsmejeriet Toft Fredensborg Mejeri.

Turismen ændrede sig fra at være præget af landliggere til, at besøgende til seværdighederne dominerede. Den første egentlige turistguide for Fredensborg blev udgivet i 1926, og i 1964 oprettede Asminderød-Grønholt Sognekommune en turistforening.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Da tyskerne indledte jødeaktionen i oktober 1943, begav mange jøder sig mod Nivå og Humlebæk, og lokale hjalp med at skjule dem og skaffe dem skibslejlighed til Sverige. Mange skjulte sig på teglværkerne, og turen ud til fiskerbådene gik over udskibningsmolen ved Nivaagaard Teglværk.

Politik og religion

Gennem perioden stemte de fleste af kommunens borgere socialdemokratisk til folketingsvalgene med undtagelse af periodens sidste valg i 1968, hvor flest stemte konservativt. Lokalpolitisk set var sognerådsformændene enten konservative eller fra Venstre. I 1934 gik posten i Asminderød-Grønholt dog til en socialdemokrat.

Indre Mission fortsatte sit virke i kommunens missionshuse. En frimenighed opstod i begyndelsen af 1920’erne i Sletten, der i 1970 fusionerede med en anden frimenighed og blev til Strandvejskirken i Espergærde. Apostolsk Kirke kom til Asminderød-Grønholt Sognekommune i 1943.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

I 1920 lå der flere private småskoler i Fredensborg. Endvidere fandtes 14 kommunale grund- og realskoler. Mange små landsbyskoler lukkede i perioden, og i 1969 var der fem kommuneskoler. Gymnastikhøjskolen English College of Physical Education åbnede i Fredensborg i 1932. Den blev solgt til Ensomme Gamles Værn i 1966 og herefter brugt som højskole. Staten overtog i 1939 herregården Krogerup ved Humlebæk. I 1946 blev den indviet som højskole.

Nivaagaard Hospital var fortsat plejeanstalt for kronisk syge og kom også til at fungere som alderdomshjem i løbet af perioden.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links