En fiskerkone kommer med sin fiskekurv og går mod Gl. Strandvej 42 i ca. 1903 af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Fredensborg Kommune

Fiskerkoner fra Sletten Havn omkring 1910. Med store kurve på ryggen vandrede konerne ind i landet, hvor de solgte friske fisk fra Øresund og tuskhandlede sig til de daglige fornødenheder.

.

Befolkningstallet voksede i denne periode kun beskedent, og det var fortsat et landbrugsområde, men ligesom resten af landet undergik det alligevel en stor forandring. Med jernbanens anlæggelse fik industrien bedre vilkår, og andelsbevægelsen manifesterede sig ved oprettelsen af en række mejerier. Derudover var kommunen præget af tidens religiøse bevægelser, navnlig Indre Mission.

Administrativ inddeling

Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 var det nuværende kommuneareal stort set blevet fordelt mellem Karlebo og Asminderød-Grønholt Sognekommuner, der begge lå i Frederiksborg Amt. I 1906 overgik Grønholt Hegn fra Asminderød-Grønholt til Karlebo Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Mellem 1850 og 1921 steg befolkningstallet for det nuværende kommuneareal beskedent fra 7.734 til 8.307. En begyndende urbanisering fandt sted med fraflytningen fra de mindre landsbyer. Fredensborg var områdets største by med 1.951 indbyggere i 1921.

Jernbanen bevirkede, at byerne voksede, bl.a. fordi mange sommergæster, fx balletmesteren August Bournonville og komponisten Niels W. Gade, senere slog sig permanent ned i kommunen. De var tiltrukket af naturen og den korte afstand til København, men også af kongehusets tilstedeværelse. Christian 9. var i denne periode hyppigt vært på Fredensborg Slot for en skare af Europas kongelige.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Ud over to kongeveje var der Strandvejen, der forbandt bebyggelserne langs Øresundskysten. Desværre sandede vejen ofte til, og mange tog derfor vandvejen. Fiskerne benyttede sig af havnene i Humlebæk fra 1814 og Sletten fra 1879.

Anlæggelsen af jernbanerne Nordbanen i 1864 og Kystbanen i 1897 halverede rejsetiden til København og betød, at teglværkerne langs Øresund ikke længere behøvede at sejle deres produkter væk. Flere familier flyttede desuden til kommunen, fordi den kortere rejsetid nu gjorde det muligt at pendle til København.

I 1906 åbnede kommunens første vand- og gasværk i Fredensborg, og byen fik telefonledning til København.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Indbyggerne ernærede sig i periodens begyndelse primært ved landbrug og håndværk. Der blev fortrinsvis dyrket rug, byg og havre og opdrættet køer og svin. På Karlebo Overdrevs husmandslodder ernærede mange sig desuden ved trækulsbrænding, ligesom mange bønder havde bibeskæftigelser som ålefiskeri, skovarbejde og tørveproduktion. I Sørup ved Esrum Sø var mange beskæftigede med vask og blegning af tøj.

Stadig flere arbejdede desuden inden for industri og handel. Teglværkerne gav arbejde til mange i Karlebo Sogn og sæsonarbejdere fra udlandet; områdets største teglværk var Nivaagaard Teglværk fra 1701.

Sydvest for Gunderød lå Donse Krudtværk fra 1704. Det sprang i luften flere gange, fx i 1882, hvor tre omkom. Krudtværket blev lukket i 1911.

Andelsbevægelsen kom også til området: I 1892 åbnede Andelsmejeriet Toft i Hesselrød, ligesom der også åbnede andelsmejerier i Søholm i 1904 og Fredensborg i 1919.

Antallet af sommergæster var stigende, og langs Øresundskysten udlejede fiskere deres huse, og der lå flere hoteller. I perioden åbnede i Humlebæk Hotel Søvang, senere Gylfe, i 1908, og i Fredensborg Jernbanehotellet i 1877 og Afholdshjemmet i 1904.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Ved folketingsvalgene stemte flertallet i kommunen på Højre. Fredensborgkredsen var 1876‑1901 repræsenteret af højremand, godsejer og lokal filantrop Johannes Hage fra Nivågård. Lokalpolitisk fandt en politisk magtkamp sted mellem Fredensborg og landområderne.

Området var i perioden præget af religiøs vækkelse. Indre Mission indviede en missionssal i Fredensborg i 1893. De efterfølgende år oprettede de endvidere missionshuse rundtom i kommunen, fx missionshuset Kana fra 1897 på Karlebo Overdrev. En del konverterede og blev mormoner.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

I 1858 lå der fire skoler i Karlebo Kommune og syv i Asminderød-Grønholt, i 1920 hhv. fem og ti – heraf to centralskoler. Dronning Louises Børneasyl blev oprettet i 1865 som kommunens første børnehave.

Brønsholmsdal Klædefabrik, oprettet i 1799, blev i 1865 overtaget af Birkerød, Blovstrød, Hørsholm og Karlebo Kommuner og omdannet til fattig- og arbejdsanstalt, og i 1907 blev den til alderdomshjem. I Fredensborg blev Det Winterfeldt-Vossiske Hospital fra 1830 omdannet til alderdomshjem. Endvidere lå det private rekonvalescenshjem Riva i Humlebæk; i Fredensborg lå Hegels Minde fra 1891 og Christiansro fra 1907. I 1891 blev et egentligt hospital, Nivaagaards Hospital, indrettet i Nivå til kronisk syge.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links