I perioden 1970‑85 steg kommunens befolkningstal bemærkelsesværdigt, byerne voksede, og der blev anlagt en række parcelhuskvarterer og almennyttige boligkvarterer. Dette medførte store ændringer af landskabet. I 1976 demonstrerede en del borgere i kommunen mod planerne om et butikscenter i Humlebæk. Anlæggelsen af centeret begyndte samme år.

.

Kommunens befolkningstal voksede markant i perioden omkring de fire sammenvoksede bysamfund. Transportmulighederne til og fra kommunen gjorde området attraktivt for pendlere, men også for større industrivirksomheder, der herefter placerede sig i kommunen. Desuden blev der anlagt et par nye havne.

Administrativ inddeling 

Med Kommunalreformen i 1970 blev de to kommuner Asminderød-Grønholt og Karlebo til hhv. Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner. I denne forbindelse var Asminderød-Grønholt i konstruktionen af Fredensborg-Humlebæk blevet udvidet med et mindre område i vest på Esbønderup-Nødebo Sognekommunes bekostning. Kommunerne lå fortsat i Frederiksborg Amt. Der skete ingen større ændringer af kommunegrænserne i perioden frem til Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Størstedelen af kommunens befolkning boede i et af de sammenvoksede bysamfund omkring Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Mellem 1970 og 1985 fordobledes befolkningstallet fra 18.275 til 36.803, hvorefter det steg jævnt til 39.303 i 2007.

1970‑2007 voksede Kokkedal fra 1.226 til 9.482 indbyggere, Nivå fra 1.041 til 7.797, mens Fredensborg og Humlebæk mere beskedent voksede hhv. fra 4.709 til 8.542 og fra 5.437 til 8.936 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1974 blev Helsingørmotorvejen forlænget til Mørdrup, og hele kommunen havde nu let adgang til motorvejen. Det fik betydning for bydannelsen i Humlebæk, der voksede, idet det nu blev muligt at bo længere væk fra stationen, men stadig pendle.

Der blev anlagt yderligere to havne i kommunen: Fredensborg Havn i 1973 og Nivå Havn i 1986.

Toelt Vandværk lukkede i 1977, og i stedet opførtes samme år Endrup Vandværk. Slotsvængets Vandværk fra 1959 lukkede i 1998.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Erhvervsfordelingen i 1976, 1990, 2000 og 2006 i Fredensborg Kommune.

Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk/rasu2 og Statistikbanken.dk/ras2xx samt Registerfolketælling 1976

.

Stadig færre af kommunens indbyggere havde beskæftigelse inden for landbruget, og samme udvikling ses inden for erhvervsfiskeriet. De fiskede primært ål i periodens begyndelse, men også bl.a. havørreder og fladfisk. De store erhverv i kommunen var i 1976 handel, fremstillingsvirksomhed og finansieringsvirksomhed. Disse var alle gået tilbage i 2006, hvor serviceerhvervene omvendt var gået yderligere lidt frem (se tabel).

Flere virksomheder flyttede til kommunen pga. de transportmæssige forbedringer, fx Dansac A/S i 1971 samt Scanomat og Coloplast i 1991.

En række parcelhuskvarterer og almennyttige boliger skød op i kommunen, bl.a. Egedalsvænge 1972‑73 og Islandshøjparken i 1974. Omtrent 70 % af alle i arbejde pendlede til og fra arbejdspladser uden for kommunen i slutningen af perioden.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Ved folketingsvalgene stemte flest vælgere konservativt. Lokalpolitisk var der overvejende borgmestre fra Venstre i Karlebo Kommune, mens borgmesteren i Fredensborg-Humlebæk Kommune var socialdemokrat indtil 1998, derefter konservativ.

I 1970’erne kom Bahá’í-trossamfundet til Fredensborg, og i Karlebo Kommune oprettedes i midten af 1980’erne Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening for kommunens voksende antal muslimer. I Kokkedal byggede Jehovas Vidner en rigssal i 1988 (nedlagt 2016-17).

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

En stor befolkningstilvækst medførte oprettelsen af nye skoler og institutioner. Antallet af folkeskoler voksede fra fem til 11. Hertil kom en række private skoler. Krogerup Højskole blev løbende udvidet. I 1990 ophørte Ensomme Gamles Værns højskole, og kommunen købte ejendommen og oprettede et vandrerhjem.

En række daginstitutioner skød op, og størstedelen af dem blev fra midten af 1990’erne integrerede institutioner. Også plejehjemmene blev der flere af. I 1970 lå der et plejehjem i hver kommune. I 2006 havde området fem plejehjem samt en række beskyttede boliger og dagcentre. Nivaagaards Hospital var selvejende plejehjem til 1990, hvorefter det blev socialpsykiatrisk botilbud for 60 beboere.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007

Eksterne links