Grønholt Voldsted af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Fredensborg Kommune

Tidslinje over oldtiden i Fredensborg Kommune
.

Tegneren Emmery Rondahls fortolkning fra 1884 af den velbevarede langdysse i Kirkelte Hegn, der indeslutter to dyssekamre.

.

De første spor af bosættelse i oldtiden bærer præg af områdets to overordnede landskabstyper: kysten med de tilknyttede vandløb og moser samt det urolige, småkuperede dødislandskab i baglandet. Kystmiljøet blev udnyttet til alle tider, men udnyttelsen af havets ressourcer kan især spores i det arkæologiske materiale fra ældre stenalder, hvorfra egnen kan fremvise spektakulære fund af bopladser ved den tidligere stenalderfjord ved Nivå.

Ældre stenalder

Der er registreret en del bopladser fra ældre stenalder i kommunen. Nær Gammel Ullerødgård i Kokkedal er der ved bredden af Usserød Å udgravet en lille boplads fra den tidlige Maglemosekultur, ca. 8000 f.Kr., nok en kortvarigt brugt jagtstation. Langs Nivå findes rester af et stort antal bopladser fra Kongemose- og Ertebøllekulturen (ca. 6400 f.Kr.-ca. 3950 f.Kr.). I stenalderen lå disse bopladser ved bredden af en fjord, som fra Øresund skar sig 4 km ind i landet. Der er bevaret dyreknogler fra mange af bopladserne; jagtbyttet har især været rådyr og kronhjort, i mindre grad vildsvin, samt pelsdyr som mår, ræv og bæver. Derudover har fisk tydeligvis været en vigtig fødekilde, især fladfisk og torskefisk. På bopladsen Nivå 10 er der udgravet fire velbevarede rester af små runde hytter med nedgravede gulve. Beboerne var begravet klos op ad hytterne, og der er i alt fundet 12 grave med skeletrester af kvinder, mænd og børn. Sandsynligvis var stenalderfjorden de lokale jægeres faste tilholdssted, men de slog sig også kortvarigt ned andre steder, bl.a. ved Sjælsø i den nuværende Hørsholm Kommune, hvortil der var sejladgang ad Usserød Å.

Yngre stenalder

Nogle af bopladserne ved Nivås stenalderfjord blev fortsat anvendt i yngre stenalder, men området mistede sin betydning som jagt- og fisketerræn, da landhævningen drænede fjorden, og den begyndte at gro til. Generelt flyttede man bopladserne ind i landet, hvor man fældede skoven og opdyrkede de lettere, mere sandede jorder. Den tidlige del af yngre stenalder (ca. 3950 f.Kr.-ca. 2800 f.Kr.) er først og fremmest repræsenteret ved dysser og jættestuer, som bl.a. findes bevaret i Stasevang og Kirkelte Hegn, og ved løsfund af bl.a. slebne flintøkser. Ved Lillevangsvej i Asminderød er der udgravet sjældne spor af et hus fra begyndelsen af yngre stenalder: et 10 × 7 m stort, ovalt midtsulehus, dvs. hvor store, tagbærende stolper står i en enkelt række ned langs midteraksen af huset. Fra senneolitikum kendes kun få løsfund.

Bronzealderen

Den 28 cm store bælteplade fundet i forbindelse med tørvegravning i Langstrup Mose i 1879, dateret til ca. 1400 f.Kr., repræsenterer det ypperligste metalhåndværk fra bronzealderen fundet i Danmark. Bæltepladen pryder 200-kronesedlen fra serie 2009.

.

De fleste bronzealdergravhøje i kommunen forsvandt allerede i forbindelse med 1800-tallets landbrug. Langs Øresund finder man dog en række bevarede høje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.), eksempelvis Jens Olsens Høj ved den sydlige ende af Gammel Strandvej.

I den nærliggende Langstrup Mose er der i 1879 fundet en bælteplade af bronze fra ældre bronzealder, som med en diameter på 28 cm er den største, der kendes fra Danmark. Ved Langstrup er der også fundet en 30 cm lang massiv kultøkse af bronze fra samme periode.

På overgangen til yngre bronzealder (fra ca. 1100 f.Kr.) ekspanderede bebyggelsen ind i landet, hvor man anlagde små gårde på bakkerne. Spor af gårdenes langhuse og affaldsgruber med et righoldigt udvalg af tidens keramik kendes fra bl.a. Brønsholm, Dageløkke og Niverød.

Jernalderen

I ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) blev der fortsat opført gårde på bakkerne inde i landet. Bebyggelser fra tiden med tomter af langhuse er bl.a. udgravet ved Niverød og Dageløkke Mølle. Gårdene lå spredt i landskabet, og økonomien var sandsynligvis baseret på en blanding af kornavl og dyrehold. Nogle bebyggelser rummer spor af jernudvinding i form af slagger eller rester af udvindingsovne. Jernet blev udvundet af lokal myremalm.

Yngre jernalder er i Fredensborg Kommune kun repræsenteret ved spredte løsfund, bl.a. fibler med dyreornamentik fra 400-tallet.

Vikingetiden

Der er ikke registreret vikingetidsfund fra Fredensborg Kommune. Det afspejler måske en delvis affolkning af egnen i tiden ca. 400‑1000-tallet, som betød, at store arealer sprang i skov.

Videre læsning

Læs mere om historie i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links