Faktaboks

Areal
31,3 km²
Højeste punkt
67,4 m.o.h
Kystlinje
9 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Fredensborg
Antal sogne
3
Befolkningsudvikling
8.750 personer (1950), 21.585 personer (1980), 24.977 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
798 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i Danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,7 år (2017)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
389.367 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside
horsholm.dk
Hørsholm Kommunes logo
.
Kort over Hørsholm Kommune.
.

Hørsholm Kommune ligger på Sjælland godt 23 km nord for hovedstaden og er en del af Storkøbenhavn. Kommunen afgrænses i øst af en knap 9 km lang kyst ud mod Øresund, i vest af Tokkekøb Hegn og i sydvest af den store Sjælsø.

Ligesom i de omkringliggende kommuner er landskabet primært formet af den sidste istids dødis, der har efterladt et bakket terræn med søer og mosehuller.

Stenalderens indbyggere var koncentreret omkring Øresundskysten og Sjælsø, hvor de havde mulighed for både at jage og at fiske. Fra bronzealderen og ældre jernalder har arkæologerne fundet adskillige bopladser, men der er ikke mange spor fra hverken yngre jernalder eller vikingetiden, hvilket formodentlig skyldes en affolkning og en periode, hvor området sprang i skov. Omkring år 1800 var lidt under halvdelen af kommunens areal stadig skovdækket. Det lave indbyggertal betød, at der ikke fandt nogen særskilt sognedannelse sted i middelalderen. Den ældste af kommunens tre kirker, Hørsholm Kirke, er fra 1823.

Ligesom i de omkringliggende kommuner ser man først en egentlig vækst i området i 1700-tallet. Den by, der var opstået omkring Hirschholm Slot, fik i 1739 tildelt købstadsrettigheder, om end lettere amputerede, og der opstod byggeri ved kysten. Den Militære Klædefabrik etableredes i Usserød omkring år 1800 og skabte grundlag for bymæssig vækst i den nordøstlige del af kommunen. Sidst i 1800-tallet trak de nye villaområder samt etableringen af Kystbanen i 1897 endnu flere tilflyttere til, og med åbningen af første etape af Helsingørmotorvejen, Hørsholmvejen, i 1956 udviklede Hørsholm Kommune sig i anden halvdel af 1900-tallet til en attraktiv pendlerkommune.

Hørsholm Kommune opstod ved Kommunalreformen i 1970 ved en sammenlægning af Hørsholm Sognekommune og den østligste halvdel af Blovstrød Sognekommune. Hørsholm blev ved Strukturreformen i 2007 del af Region Hovedstaden.

Den eneste by i kommunen, dvs. med mere end 200 indbyggere, er Hørsholm, der optager den østlige del af kommunens areal. Byen er mod nord vokset sammen med Kokkedal i Fredensborg Kommune. Rungsted, der ligger ud mod Øresund, betragtes som en bydel i Hørsholm og er vokset sammen med Vedbæk i Rudersdal Kommune mod syd.

Politisk er kommunen borgerlig og kendt som en højborg for Det Konservative Folkeparti. Efter en folkeafstemning i 2004 besluttede kommunalbestyrelsen, at Hørsholm Kommune skulle fortsætte som selvstændig i forbindelse med Strukturreformen. Dermed kom kommunen befolkningsmæssigt blandt landets 20 mindste kommuner.

Hørsholm er en velhaverkommune med en af landets højeste gennemsnitsindkomster pr. indbygger og nogle af de højeste boligpriser. Gennemsnitsalderen er et par år højere end på landsplan. Uddannelsesniveauet er højt, og mange borgere pendler til andre kommuner – især København – for at arbejde. Kommunen rummer det globale hovedsæde for VKR Gruppen, der bl.a. omfatter VELUX A/S.

Selv om jorderne er velegnede til landbrug, udgør det dyrkede land kun ca. 20 % af kommunens areal. Markerne og græsarealerne – til det udbredte hestebrug – ligger især mod vest og nord for Sjælsø. Skovene optager 22 % og hører til blandt Nordsjællands frodigste. I det største skovområde, Folehave, er bøgen dominerende, og her kan man støde ind i rådyr, hare, ræv og grævling og møde både duehøg, stor flagspætte og træløber. Det rige fugleliv kan også opleves på de gamle militære arealer ved Sjælsmark, som under den kolde krig, i 1951, blev eksproprieret fra landsbyerne Sjælsmark og Kettinge til en kaserne. I dag præges området af et varieret landskab med enge, overdrev, vandhuller og små skovbevoksninger.

De rekreative områder i kommunen tager udgangspunkt i skovene og kystområderne langs Strandvejen. Der er gode badestrande ved Rungsted Havn og omkring Mikkelborg. Folehave og Kokkedal Skov har motionsruter, og i Sjælsø Lund kan man frit opsætte telt. De særligt planteinteresserede kan besøge Arboretet, der med sine ca. 2.000 arter omfatter den største samling af træer og buske i Danmark og bruges af Københavns Universitet til undervisning og forskning.

Slotshaven omkring det nu nedlagte Hirschholm Slot er en af Danmarks kongelige haver. Formidlingen af slottets historie – herunder kærlighedsforholdet mellem dronning Caroline Mathilde og J.F. Struensee – varetages af Museum Nordsjælland fra slottets gamle forpagterbolig fra 1723.

Slottet var et yndet motiv for kunstmalere i 1700-tallet, mens det især var naturen i kommunen, der trak kunstnerne til i 1800-tallet, bl.a. P.C. Skovgaard, J.Th. Lundbye og Marie Luplau. Samtidskunst ses foran VKR Holding A/S’s hovedkontor, hvor Olafur Elíassons Dagslyspavillon fra plænen i Hørsholm peger på vores sammenhæng med solsystemet.

Også den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen, hvis hjem, Rungstedlund, nu er indrettet som museum, var inspireret af Hørsholmegnen og dens historie. Fortællingen »Digteren« fra hendes debutsamling Syv fantastiske Fortællinger fra 1935 indledes således med de forjættende ord: »Der er en Ring af smukke Eventyr omkring den lille danske By Hirschholms Navn«.

Hørsholm Kommunes våben

Hørsholms kommunevåben. Våbenets blasonering: I rødt et sølv hjortehoved, mellem vierne (geviret) en guld krone.
.

Hjortehovedet og kronen i Hørsholms kommunevåben henviser til historien om, at Christian 6.s dronning, Sophie Magdalene, skød en hjort på det sted, hvor det nu nedlagte Hirschholm Slot blev opført. Våbenet blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 8. oktober 1938.

Natur og landskab

Den vestlige del af Hørsholm Kommune er karakteriseret af et ret åbent landskab. Nederst i billedet ses en del af de overdrevsarealer, som breder sig ud vest for den tidligere Sjælsmark Kaserne, mens kommunegrænsen gennemskærer den store Sjælsø i syd. Sjælsø Lund, øverst i billedet, er kommunens næststørste skov, og ved søens nordøstlige bred når skoven helt ned til vandkanten.

.

Hørsholm er en todelt kommune. Mens kommunen vest for Helsingørmotorvejen overvejende består af et åbent landskab med landbrug, overdrev, søer og spredt bebyggelse, præges den i øst af tæt bebyggelse, som dog brydes af Folehave og det fredede område ved Usserød Ådal i syd og af en golfbane i nord.

I øst har kommunen sin knap 9 km lange kyst ud mod Øresund. Kysten består af gammel, hævet havbund, hvilket bl.a. tydeliggøres af de gamle kystklinter fra Yoldiahavet (Ishavet) og Littorinahavet (Stenalderhavet), som træder frem flere steder. Kysten er udsat for erosion, og i 1700-tallet blev fiskerlejet Smidstrup taget af en stormflod. Derfor blev der allerede tidligt anlagt kystbeskyttelse, og på store dele af kysten findes der i dag både sikringsmure, stensætninger og andre kystsikringsanlæg. Trods erosion og kystbeskyttelse er kysten et vigtigt aktiv for fritidslivet, og den er et populært mål for badning, vandring, sejlads og lystfiskeri.

Kommunen er skovrig, og de store skovområder som Folehave og Sjælsø Lund besøges af mange mennesker, som udnytter dem til bl.a. vandring, cykling og ridning. I Folehave blev der i 1787 anlagt en forstplanteskole, og man kan stadig se nogle af de første træer i skoven. Syd for Slotshaven kan man desuden finde Arboretet, som med sine ca. 2.000 arter huser Danmarks største samling af træer og buske.

Sjælsø Lund ligger ud til den 293 ha store Sjælsø, hvis nordlige del når op i Hørsholm Kommune. Om vinteren er søen en vigtig rasteplads for bl.a. blishøne, troldand og taffeland, men fuglelivet er rigt året rundt. Den store sø er dog nok bedst kendt som centrum for Danmarks største og ældste motionscykelløb, Sjælsø Rundt, der afholdes hvert år.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Hørsholm Kommune
.

Tidslinje over oldtiden i Hørsholm Kommune

.

Stenalderjægernes bopladser langs Sjælsøs bred er de ældst kendte spor efter mennesker i Hørsholm Kommune. I yngre stenalder blev jagten gradvis afløst af agerbruget. Tidens bopladser lå primært på de lette jorder inde i landet. I ældre bronzealder ses en ændring af bebyggelsesmønsteret, idet befolkningen nu var koncentreret langs Øresundskysten, måske fordi fiskeri var blevet en vigtig del af ernæringsgrundlaget. Rige gravfund tyder desuden på, at dele af befolkningen var velstående i bronzealderen. I ældre jernalder synes bebyggelsen igen at rykke ind i landet, og der blev anlagt mange enkeltliggende gårde. Senere faldt befolkningstallet, og i vikingetiden var området nærmest affolket.

Den nuværende Hørsholm Kommune kom under kronen i 1391, og gennem fire århundreder var området en del af det nordsjællandske krongodsområde. Dette blev bestemmende for udviklingen, også på længere sigt. I højmiddelalderen ændrede billedet sig, idet der skete skovrydning og anlæggelse af bebyggelser i kystområderne. Den sorte død ramte området hårdt, dog uden at landsbyer blev opgivet. Ernæringsgrundlaget var dels landbrug, hvorfra et overskud kunne sælges, dels fiskeri, bl.a. fra fiskerlejet ved Rungsted.

Den bydannelse, der var opstået omkring slottet Hirschholm, tildeltes i 1739 på kongeligt initiativ købstadsrettigheder trods et begrænset økonomisk og erhvervsmæssigt grundlag. Den Militære Klædefabrik i Usserød etableredes omkring år 1800 og udviklede sig til en betydelig virksomhed. Åbningen af Kystbanen i 1897 med station i Rungsted betød, at nye indbyggere flyttede til kommunen, ligesom nye virksomheder opstod. I 1956 åbnede Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen, hvilket yderligere forbedrede infrastrukturen og gav Hørsholm karakter af bopælskommune. I efterkrigstiden blev kommunen udbygget med boligbyggeri, i særdeleshed af enfamilieshuse. Fra 1970’erne lukkede en del industrivirksomheder i kommunen, bl.a. de to klædefabrikker, men samtidig åbnede andre typer af virksomheder. Mange indbyggere pendlede mod hovedstadsområdet.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Hørsholm Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017). * Byen Hørsholm ligger i både Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Her er alene medtaget befolkning og areal i Hørsholm Kommune.

Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk/by1 og Danske Stednavne (SDFE)

.

I Hørsholm Kommune har borgerne et af landets højeste indkomstniveauer. Rungsted Havn er blevet et symbol for velhaverkommunen. Havnen rummer flere kendte restauranter og har ca. 850 bådpladser.

.

Hørsholm Kommune er en forstadskommune og en integreret del af Storkøbenhavn. Den rummer kun én by, der opfylder bydefinitionens krav om mere end 200 indbyggere i en samlet bebyggelse; det er byen Hørsholm, der optager den østlige tredjedel af kommunearealet. I det åbne land mellem Helsingørmotorvejen, Sjælsø og Tokkekøb Hegn findes kun spredt bebyggelse, huse langs en vej som Grønnegade og småklynger af huse og gårde, nogle med landsbykarakter, som Kettinge. Sjælsmark er en ikke udflyttet velbevaret landsby ved Sjælsø, der ligger lige syd for den store tidligere kaserne, som nu er udrejsecenter. Fra 1700-tallet opførte kongemagten og adelen landsteder som Sophienberg Slot og Kokkedal, der med forbedret infrastruktur, især Kystbanen, viste Københavns borgerskab vejen til den gode sommer- og senere helårsbosætning.

En anden faktor, som har påvirket urbaniseringen i Hørsholm, er den storkøbenhavnske Fingerplan fra 1947. Den foreskrev, at regionens fremtidige byvækst mest hensigtsmæssigt kunne foregå i »fingre«, dvs. radiale transportkorridorer, hvorved det åbne land mellem fingrene kunne tjene rekreative formål som grønne kiler. Byen Hørsholm hører til den ret tæt bebyggede Helsingørfinger, der betjenes af Kystbanen, Helsingørmotorvejen og Strandvejen.

I perioden 2007‑17 foregik en beskeden vækst i kommunens folketal på knap 3 %, og prognoser forudser en endnu langsommere fremtidig stigning. Den seneste og fremtidige byvækst foregår især som fortætninger i byen Hørsholm, fx på sygehusgrunden, ved landstedet Sophienberg og ved det tidligere plejehjem Hannebjerg, hvor der er planlagt nybyggerier.

Læs videre om

Kultur

Hørsholm Kommune rummer mange arkitekttegnede villaer og bebyggelser, heriblandt Steen Eiler Rasmussens egen villa fra 1938 på Dreyersvej. Han tegnede også Rungsted Skole, opført i 1953, der var banebrydende for sin tid.

.

Historien om det nu nedrevne Hirschholm Slot, som var centrum for en række vigtige episoder i danmarkshistorien, formidles af Hørsholm Egns Museum, der er en del af Museum Nordsjælland og holder til i godsets gamle forpagterbolig. I billedkunsten var slottet et populært motiv i 1700-tallet. Senere var det naturskønne område et yndet mål for københavnske malere, fx P.C. Skovgaard, J.Th. Lundbye og Marie Luplau.

Sophienberg Slot fra 1740’erne har bl.a. været anvendt som konferencecenter, mens landstedet Kokkedal fungerer som hotel. Den istandsatte Hørsholm Mølle fra 1891 rummer en samling af håndværktøj.

Forfatteren Johannes Ewald boede og skrev i en periode på Rungsted Kro, det senere Rungstedlund, hvor Karen Blixen senere boede. Hun lod sig også inspirere af egnen til sine fortællinger. Karen Blixen Museet åbnede på Rungstedlund i 1991.

I Hørsholm ligger Kulturhus Trommen, som er centrum for kulturelle arrangementer som koncerter, teater, foredrag og kunstudstillinger. Her ligger også kommunens bibliotek.

Et stort antal kultur- og idrætsforeninger holder til i kommunen. Idrætslivet udfoldes især i Hørsholm Idrætspark; ishockeyholdet Rungsted Seier Capital har vundet flere danmarksmesterskaber.

Et markant nyere offentligt kunstværk er Dagslyspavillon af Olafur Elíasson, som er opstillet foran VKR Holding A/S.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Godt syv ud af ti af de beskæftigede i Hørsholm Kommune pendlede i november 2015 til og fra arbejde i andre kommuner. Rungsted Kyst Station ligger omkring 25 km fra Københavns Hovedbanegård.

.

Hørsholm er en kommune med velhavende indbyggere. Borgerne hører til blandt de rigeste i landet med en årlig gennemsnitsindkomst pr. indbygger på 505.000 kr. før skat (2015). Kun i Rudersdal og Gentofte Kommuner er tallet højere. Samme år var den gennemsnitlige familieformue i kommunen to og en halv gang højere end landsgennemsnittet, og kommuneskatten er landets femtelaveste (2017).

Et nyfødt barn i Hørsholm Kommune havde en beregnet middellevetid på 82,6 år, hvilket er knap to år mere end i Region Hovedstaden, og indbyggerne er veluddannede.

Hørsholm Kommune er borgerlig, og mange er tilfredse med dens omfang og struktur: En folkeafstemning i 2004, hvor hver anden stemte, afgjorde således, at Hørsholm fortsatte som selvstændig kommune, da Strukturreformen trådte i kraft i 2007. Venstre og Det Konservative Folkeparti har ved kommunalvalgene 2005 til 2017 fået over to tredjedele af mandaterne.

Priserne på de mange parcel- og rækkehuse er høje: I 2016 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Hørsholm Kommune 4.000 kr. over gennemsnittet i Region Hovedstaden.

Hørsholm er en typisk pendlerkommune. Mange af indbyggerne pendler ud af kommunen for at komme på arbejde, mens andre pendler ind.

VKR Holding A/S, der er moderselskab for en af Danmarks største industrigrupper, har hovedsæde i Hørsholm Kommune.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links