Sjælsø. Af . Begrænset anvendelse

Hørsholm Kommunes landskaber

Nord for Rungsted Havn ligger Rungsted Strandvej på en smal bræmme af lavtliggende marint forland næsten helt ud til vandet.

.
Geologisk tidslinje for Hørsholm Kommune
.

Som i en søjlehal strækker ranke bøgestammer sig mod den blå himmel, der ved løvspring i maj sløres af træernes friskgrønne blade. Statsskoven Folehave er den største skov i Hørsholm Kommune. Nærheden til Hørsholm gør den til et populært udflugtsmål, og skoven besøges hvert år af mere end 200.000 mennesker.

.

Artikelstart

Landskabet i Hørsholm Kommune er hovedsagelig dannet i slutningen af sidste istid. Nord for Sjælsø i den vestlige del af kommunen findes et småbakket dødislandskab, som nordvest for Kettinge kulminerer i kommunens højeste punkt på 67,4 m. Det småbakkede landskab slører konturerne af et strøg af nord-syd-orienterede, parallelle bakker, som deles af Usserød Ådal, men dukker op igen i det mere jævne landskab øst for Helsingørmotorvejen. Ud mod Øresund kantes istidslandskabet af to tidsmæssigt forskellige kystlandskaber: en højtliggende kystklint fra Yoldiahavet og en lavereliggende kystklint med en smal bræmme af marint forland, der er dannet siden Littorinahavets tid.

Landskabets dannelse

De ældste træk i landskabet stammer fra den tid, da isen stod ved den store randmoræne Gribskovbuerne, som fra Gribskov strækker sig sydpå gennem Store Dyrehave til området nord og øst for Sjælsø i Hørsholm Kommune og videre sydpå ind i Rudersdal Kommune. Gribskovbuerne blev dannet af Nordøstisen for 20.000 år siden. På det tidspunkt skød isen frem med fornyet kraft fra en østlig retning efter at være smeltet tilbage fra Hovedstilstandslinjen i Jylland. Den fremrykkende is brød de foranliggende jordmasser op i flager, som isen skubbede sammen til den randmoræne, som i dag udgør kernen i de parallelle bakker i den vestlige og centrale del af kommunen.

De efterfølgende Ungbaltiske Isstrømme, som for ca. 19.000 år siden begyndte at skyde ind over Øresundsområdet og Sjælland fra sydøst, formåede ikke at udviske Nordøstisens landskab, men lagde et tæppe af morænemateriale hen over randmorænebakkerne. Da Den Ungbaltiske Is slap sit tag i Nordsjælland, efterlod den store områder med stilleliggende, mere eller mindre jorddækket dødis. I det kolde klima kunne den begravede dødis ligge i flere tusinde år, men smeltede under den efterfølgende temperaturstigning gradvis bort og efterlod et slør af småbakket dødismoræne hen over randmorænebakkerne. Det småbakkede og sørige landskab mellem Usserød Kongevej og Alsvej samt syd for Rungstedvej stammer fra samme tid. Søerne syd for Hørsholm bymidte er dog kunstige, mens dannelsen af den stejlrandede Sjælsø, der delvis gennembryder bakkestrøget, er uklar.

Efter at have været trykket ned af istidens tunge ismasser begyndte jordskorpen at hæve sig, og mens isen endnu dækkede det sydøstlige Danmark, begyndte et kapløb mellem landhævningen og den klimabetingede havstigning. Landhævningen kunne dog ikke holde trit med den havstigning, som var forårsaget af de smeltende isskjolde i Skandinavien og Nordamerika. For 18.000 år siden trængte et ishav, Yoldiahavet, derfor ind i Kattegat og bredte sig videre ind i Øresund foran den vigende is, der endnu dækkede Københavnsområdet. På det tidspunkt var Nordsjælland stadig dækket af store mængder dødis, som flere steder dannede bolværk ud mod det åbne ishav. Formentlig er den 15‑25 m høje skrænt, der ligger 0,5‑1,5 km bag Øresundskysten, en af Yoldiahavets gamle kystklinter, som der ellers kun er få spor af i denne del af Danmark. Skrænten bugter sig øst om landstedet Kokkedal og sydpå til Kildevejs udmunding i Bolbrovej, hvor den slår et sving vest om Bolbroengen. Syd for Rungstedvej dukker kystklinten op igen som en skovbevokset, kløftfuret stejlskrænt, der kan følges fra Pennehave og sydpå på grænsen mellem Rungsted Hegn og Rungsted Golf Klub. Ved skræntens fod neden for hhv. landstedet Kokkedal og Rungsted Hegn ligger Skovmose og Ulvemose. I denne del af Danmark lå Yoldiahavets vandspejl 30 m over nutidens havspejl, men den hurtige landhævning, som fulgte istidens afslutning, betød, at havet efterhånden trak sig tilbage. Det blev begyndelsen på fastlandstiden, hvor Sjælland blev landfast med Skåne.

For mellem 9.000 og 6.000 år siden smeltede resterne af de store isskjolde i Skandinavien og Nordamerika bort, og den følgende havstigning betød, at Littorinahavet skyllede ind over istidslandskabets lavere dele. Selv om Danmark på den tid havde været isfrit i mere end 10.000 år, hævede jordskorpen sig stadig, og mod slutningen af Littorinahavets tid vandt landhævningen endnu en gang over havstigningen. Havet trak sig tilbage, og dele af Littorinahavets bund blev gradvis til tørt land, et såkaldt marint forland. I Hørsholm Kommune har landet hævet sig 4,5 m siden Littorinahavets tid, og istidslandskabet kantes derfor af en smal bræmme af marint forland. Eksempelvis er Rungsted Strandvej nord for Rungsted Havn anlagt på det marine forland, som strækker sig langs foden af den gamle Littorinakystklint.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Hørsholm Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber