Hørsholm Kommunes befolkning og boliger

Befolkningen i kommunen voksede gennem 1970’erne og 1980’erne med ca. 20 %. Efter nogle år med nedgang fortsatte befolkningstilvæksten.

I befolkningsfremskrivningen fra 2017 forventes en fortsat stigning til 26.295 i 2045. Den samlede vækst i kommunen har været stærkere end i hele landet og Region Hovedstaden (se Figur 1).

Fra 2007 til 2016 var det årlige antal indenlandske nettotilflytninger gennemsnitligt 36. Den årlige nettoindvandring har gennemsnitligt været 118 personer.

Kommunen har haft et fødselsunderskud (færre levendefødte end døde) i årene 2007‑16, med en tendens til større underskud i slutningen af perioden. Ifølge fremskrivningen vil der være et svagt voksende fødselsunderskud frem til 2045.

Den samlede fertilitet (antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder) i kommunen har varieret fra 1.916 i 2007 til 1.406 i 2011, stigende til 1.863 i 2016. Overordnet set er dette forløb og niveau som i hele landet (1.785), men noget højere end i Region Hovedstaden (1.702).

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen har i hele perioden med en enkelt undtagelse været mindst 31 år: I 2016 var den 31,7 år, højere end i Regionen (30,3 år) og hele landet (29,1 år). Mænd i kommunen, der blev fædre for første gang i 2016, var gennemsnitligt 33,6 år, hvilket også er ældre end i regionen (32,3 år) og endnu ældre end i landet som helhed (31,2 år).

I 2017 udgjorde de 0‑14-årige 16,7 % af befolkningen i kommunen ligesom i landet som helhed. Børnekvoten (antal 0‑14-årige i forhold til antallet i erhvervsaktiv alder, 15‑64 år) var 30 % og forventes at stige til 35 % i 2045. Gruppen af 15‑64-årige udgjorde 56,2 % af befolkningen og forventes at falde til 49,9 % i 2045, mens andelen over 65 år stiger fra 27,1 % til 32,6 %.

Samlet bliver der en markant stigning i ældrekvoten fra 48 % i 2017 til 65 % i 2045, hvilket er ca. dobbelt så højt som i regionen, der i 2045 forventes at have fået en ældrekvote på 34 %, mens den for landet som helhed når op på 42 %.

• Befolkningsudviklingen i Hørsholm Kommune

Hele 30 % af Hørsholm Kommunes boligmasse er bygget i 1960’erne. Til sammenligning gælder dette kun for ca. 14 % på landsplan. Også boliger opført i 1980’erne udgør en lidt større andel end på landsplan (14 % mod knap 9 %). Kommunen har en større andel etageboliger end andelen af parcel-/stuehuse, hvilket er usædvanligt uden for landets største byer. Knap 40 % er etageboliger, mens 35 % er parcelhuse. Omkring en fjerdedel er række-/kædehuse. Det største almene boligbyggeri er Ådalsparken, der ligger over for rådhuset.

Ejerboligpriserne på parcel- og rækkehuse i Hørsholm Kommune er høje: De gennemsnitlige kvadratmeterpriser har gennem årtier ligget markant over såvel det nationale som det regionale niveau. I 2016 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i kommunen på 26.700 kr. pr. m² mod 22.700 kr. i Region Hovedstaden og kun 12.500 kr. på landsplan.

Gruppen af indvandrere og efterkommere voksede fra 5,6 % af befolkningen i Hørsholm Kommune i 1980 til 11,2 % i 2017, hvilket var lavere end i regionen (18,9 %) og i hele landet (12,9 %). I alt udgjorde gruppen af indvandrere 2.377 personer i 2017, hvoraf de 53 % var indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Blandt de ikke-vestlige udgjorde indvandrere fra Filippinerne den største gruppe på 14,3 %, mens indvandrere fra Syrien udgjorde 11 %. Fra Iran, Irak, Kina, Thailand og Libanon var der mellem 7,1 og 5 %. Indvandrere fra de nævnte ikke-vestlige nationer udgjorde i alt lidt over halvdelen af gruppen. Blandt de 1.118 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) udgjorde indvandrere fra Tyskland, Sverige, Norge, Polen og Storbritannien tilsammen halvdelen.

Læs mere om samfund og erhverv i Hørsholm Kommune

Læs også om

• Erhverv og arbejdsmarked i Hørsholm Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Hørsholm Kommune
• Politik og planer i Hørsholm Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger

• Danmarks Statistik – Statistikbanken