Åbningen af Hørsholmvejen, 24. marts 1957. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Hørsholm Kommune

200.000‑300.000 flygtninge kom i de sidste måneder af 2. Verdenskrig til Danmark især fra det østlige Tyskland. I begyndelsen blev de nyankomne indkvarteret på skoler og i offentlige bygninger og siden i flygtningelejre. I Hørsholm blev Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseums bygninger på Folehavevej brugt til indkvartering af tyske flygtninge indtil 1946. I haven blev træbarakker med køkken- og vaskefunktioner samt vagtlokaler opført, og i staldbygningen sov flygtninge i køjesenge adskilt med forhæng.

Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkiv.

Artikelstart

Kommunens befolkningstal steg gennem hele perioden. Særligt i efterkrigstiden blev kommunen kraftigt udbygget med bl.a. nye boligejendomme. Også infrastrukturen blev udbygget med anlæggelsen af den første del af Helsingørmotorvejen.

Administrativ inddeling

I 1920 var Hørsholm Kommune primært fordelt mellem Blovstrød og Hørsholm Sognekommuner med en bræmme af Birkerød Sognekommune imellem de to. I 1929 blev Hørsholm Sognekommune udvidet med et større område omkring Usserød. I 1938 blev noget af Hørsholm Sognekommunes vestligste område omvendt tillagt Blovstrød. Samme år blev Usserød Sogn som konsekvens af en folkeafstemning i 1936 delt mellem Karlebo, Blovstrød og, langt overvejende, Hørsholm Sogn. I 1965 skete der en gensidig udveksling af områder på hver side af Hørsholmvejen, så kommunegrænsen herefter fulgte vejen. Inden Kommunalreformen i 1970 var således langt størstedelen af det nuværende kommuneareal delt mellem Blovstrød og Hørsholm Sognekommuner med et mindre område nord for Isterød som den eneste tiloversblevne del af Birkerød Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i Hørsholm Sognekommune steg fra 3.058 i 1921 til 7.498 i 1945, inkl. ca. 2.000 beboere i Usserødområdet, der fra 1938 hørte til Hørsholm Kommune. I 1960 var indbyggertallet 12.401, og i 1970 var det steget til 19.346.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen, åbnede i januar 1956 mellem Jægersborg og Brådebæk ved Hørsholm og blev forlænget til Brønsholm i marts 1957. De trafikale forbindelser til København forstærkede Hørsholms tiltrækningskraft som bopælskommune.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Hørsholm Sognekommune styrede fra omkring 1920 udbygningen af kommunen, hvor opkøb og reservation af landbrugsjord var et vigtigt redskab. Et eksempel er kommunens erhvervelse af Kokkedal- og Sophienberg jorderne i 1960’erne.

Efter stilstand under Besættelsen tog udviklingen igen fart fra omkring 1950 med et omfattende boligbyggeri af især enfamilieshuse. I 1960’erne opførtes desuden flere markante kædehusbebyggelser og større lejlighedskomplekser. Sidst i perioden lukkede flere industri- og produktionsvirksomheder i kommunen, mens handels- og servicefagene udvikledes. Fiskeriet fra Rungsted Havn havde i 1950’erne ikke længere betydning som erhverv.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Flere bygninger i kommunen blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og brugt til bl.a. indkvartering af tyske soldater, bl.a. Nebbegård, Villa Strandbjerg og Rungsted Badehotel. På egnen fandtes en del tilhængere af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, ligesom der var en lokal modstandsbevægelse, der dog hverken foretog sabotageaktioner, likvideringer eller deltog i transport af danske jøder til Sverige.

Politik, uddannelse og social omsorg

Det Konservative Folkeparti sad på formandsposten i hele perioden, med undtagelse af årene 1943-46, hvor sognerådsformanden var socialdemokrat. Sognerådet blev i 1952 ændret til at være en kommunalbestyrelse, da kommunen fik »Gentoftestatus« og dermed også større selvstændighed. Ved folketingsvalg stemte de fleste indbyggere enten på Det Konservative Folkeparti eller Socialdemokratiet.

Hørsholm Sognekommune ønskede at tiltrække nye indbyggere med lav skatteprocent. Hørsholm Handelsskole lukkede i 1966.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hørsholm Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links