Nivågård ved Gammel Strandvej i Nivå spænder over 400 års mesterværker i europæisk kunst. Fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og til dansk guldalder.

I 1753 begyndte kronen anlæggelsen af en galejhavn ved Nivå. Anlægget blev ikke fuldført, og området blev fra 1793 et privatejet gods. En række skiftende ejere udvidede gårdens jorder, men i 1862 gik gården fallit. På den efterfølgende auktion blev godset købt af den kulturelt interesserede grosserer og nationalliberale politiker Alfred Hage (1803‑72), der ejede godserne Oremandsgård i Sydsjælland og Rydebäck i Skåne. Til godset hørte Nivaagaard Teglværk, og i 1869 købte Hage Nive Mølle. Efter Alfred Hages død i 1872 overtog sønnen Johannes Hage Nivågård.

Nivågårds hovedbygning genopførtes efter en brand 1880‑81 af Ferdinand Jensen. Det er et enkelthus i nyrenæssance, en etage over høj kælder, med kamtakkede gavle på de korte sidefløje og over facadens midterfag. Facaderne er i blank mur, og teglene var brændt på det lokale teglværk. Facader og gavle deles af vandrette bånd, og over døren og gavlvinduerne er der trekantfrontoner. Også haven ved Nivågård blev nyanlagt.

Johannes Hage

Ludvig Brandstrups portrætbuste fra 1918 af Nivaagaards stifter, Johannes Hage, viser et iltert engageret menneske med hele ansigtet i bevægelse. Hage arvede godset Nivågård i 1872 og trak sig i 1890’erne tilbage for at hellige sig sin kunstsamling.
.

Johannes Hage (1842‑1923) blev af sin samtid opfattet som en handlekraftig, uegennyttig og idealistisk personlighed – ikke uden excentriske træk. Det kom fx til udtryk, da han i en alder af 55 år i 1897 meldte sig som frivillig i den græsk-tyrkiske krig på græsk side, ligesom han i 1864 også havde meldt sig og blev såret i kampene på Als. Johannes Hage var valgt til Folketinget for Højre i den lokale Fredensborgkreds fra 1876 til 1901. Hans virke i lokalsamfundet afspejlede hans liberale overbevisning, at det private initiativ, ikke staten, skulle sørge for samfundets udvikling og dets svageste. Som godsejer, politiker, mæcen og kunstsamler fik han stor betydning for egnen. Han udvidede Nivaagaard Teglværk, fik anlagt Sletten Havn i 1879 og stod bag opførelsen af Nivå Kirke ved arkitekt Kay Schrøder i 1910. Han oprettede desuden Nivaagaards Hospital for kronisk syge, der i dag eksisterer som det socialpsykiatriske bosted Johannes Hages Hus.

Johannes Hages privatsamling kom til at danne grundlag for Nivaagaards Malerisamling.

Efter Johannes Hages død i 1923 testamenteredes alt til fonden Den Hageske Stiftelse, der stadig ejer og driver Nivågård.

Haven

Parken omkring Nivaagaards Malerisamling blev omlagt til en romantisk have i 1901, senere blev en rododendronpark tilføjet. Siden 2015 har parken huset »et reservat for truede ord«; det er placeret på små skilte rundtom i haven.

Nivaagaards Malerisamling, 2016.

Også Haven ved Nivågård blev nyanlagt. Fra 1901 skabte landskabsarkitekten Edv. Glæsel ved Nivågård en landskabelig park i engelsk stil med slyngede stier om en lille sø, store træer og blomstrende buske. Efter en rekonstruktion i 1980’erne er der blevet skabt nye partier i parken, bl.a. ved plantning af mange rododendronbuske og anlæggelsen af »et reservat for truede ord«.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Fredensborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links