Grønholt Kirke af . Begrænset anvendelse

Kirker i Fredensborg Kommune

.

Grønholt Kirke er et eksempel på Nordsjællands middelalderlige kirkebyggeri. Den romanske bygning, der er opført af rå og kløvet kamp iblandet andre stenmaterialer, fik i senmiddelalderen et blændingsprydet vesttårn og våbenhus.

.

Alterbordsforside fra Asminderød Kirke, dateret til ca. 1500‑25, der nu opbevares på Nationalmuseet. Hovedmotivet er Maria med barnet stående på måneseglet og omgivet af en rosenkrans. Som Jesu unge, smukke og forstående mor fik Maria op gennem middelalderen en særlig status som det bedste bindeled mellem menneskene på den ene side og Jesus og Vor Herre på den anden. Efter Reformationen ophørte dyrkelsen af Maria og alle de andre helgener, da Martin Luther mente, at helgenerne forstyrrede den enkeltes oprigtige fordybelse i troen, og afviste tanken om, at nogen mennesker pga. deres status eller egen indsats skulle være bedre kristne end andre.

.

Prædikestolen i Karlebo Kirke fra 1584 er et udsøgt billedskærerarbejde magen til stolene i Asminderød, Grønholt og Tikøb Kirker. Den er i fem fag og forsynet med hjørnehermer. Hovedmotivet er en unik opstandelsesfremstilling i højrelief, mens de øvrige fire storfelter gengiver evangelisterne.

.

Af Fredensborg Kommunes syv folkekirker er tre, Asminderød, Grønholt og Karlebo Kirker, opført i romansk tid i middelalderen. Fredensborg Slotskirke er fra 1726, mens Humlebæk og Nivå Kirker er opført i tiden 1868‑1910. Egedal Kirke fra 1990 er den yngste.

Kirker med romansk oprindelse

Rå og kløvet kamp er det dominerende byggemateriale for de romanske kirker i Fredensborg Kommune, men andre stenmaterialer, bl.a. brudsten, er anvendt omkring hjørner, vinduer og i dørkarme.

I Asminderød Kirke, der antages opført tidligt i 1100-tallet, er der overvejende anvendt rå og groft tildannet kamp. Ved hjørnerne er der dog gjort brug af granitkvadre, og der er benyttet myremalm og Helsingborgsandsten i den bevarede norddør. Døren, der rummer flere originale arkitektoniske detaljer, har karme af spinkle sandstenskvadre, anbragt skiftevis vandret og lodret, hvilket er en meget sjælden arkitektonisk detalje i Danmark. Både resterne af tympanon og det rundbuede dørstik er af myremalm.

Den yngre Grønholt Kirke er bygget af både kampesten, granit- og kridtkvadre samt tegl. Igen er granitkvadre anvendt ved hjørnerne og i dette tilfælde i en særdeles velhugget form, mens kridtkvadre og munkesten sammen med granitkvadre er brugt i både vinduer og syddørens indfatning. Materialebehandlingen, der demonstrerer bygmesterens fortrolighed med kvaderteknik i forskellige materialer, betyder, sammenholdt med riffelhugning af teglstenene, at kirken formentlig er opført kort før år 1200.

Mod slutningen af 1100-tallet blev Karlebo Kirkes og Asminderød Kirkes skibe forlænget mod vest, og sidstnævnte blev formentlig også i romansk tid forsynet med et vesttårn.

Karlebo Kirke, der oprindelig var af gennemsnitlig størrelse, blev i tiden ca. 1225‑75 omdannet til en korskirke ved opførelsen af to korsarme og et langhuskor. Motivet bag denne voldsomme udvidelse kendes ikke, men skal måske tilskrives en lokal stormand. Endnu i 1200-tallet blev det forlængede kor overhvælvet med såkaldte overgangshvælv og dekoreret med en senromansk majestasfremstilling på østkappen.

Af inventar fra romansk tid findes kun døbefonten i Asminderød Kirke, som måske stammer fra Søborg Slotskapel, samt et senromansk alterbord i gotlandsk kalksten i Grønholt Kirke.

Kirker i den gotiske periode

Alle kommunens romanske kirker er ombygget i gotisk tid, og fra den unggotiske billedverden stammer en nu ret utydelig frise på triumfvæggen i Grønholt Kirke fra ca. 1275. Den viser Kristus og de 12 apostle placeret under arkader, der bæres af slanke søjler. Der skimtes desuden figurer på nordvæggen og i skibets østlige nordvinduer. Det senmiddelalderlige Isefjordsværksted, der menes at stå bag malerier i mere end 20 landsbykirker på Isefjordsegnen og det nordlige Sjælland fra midten af 1400-tallet, er desuden tilskrevet malerier om Jesu liv i Karlebo Kirke.

Fra Karlebo Kirke stammer også et korbuekrucifiks fra ca. 1500‑25 samt en alterbordsforside fra Asminderød Kirke. Sidstnævnte, der nu opbevares på Nationalmuseet, har som sit hovedmotiv Maria med Jesusbarnet i rosenkrans flankeret af dronningen af Saba og kong Salomon på nordsiden samt Ester hos perserkongen Ahasverus på sydsiden.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Efter Reformationen blev der erhvervet nyt inventar tilpasset den lutherske teologi og liturgi. I 1574 blev der opstillet en prædikestol i Grønholt Kirke. Asminderød og Karlebo Kirker fik deres prædikestole omkring år 1600, og de menes at stamme fra samme værksted.

Grønholt Kirke fik tillige præste- og degnestole i ungrenæssance i 1569. Stolene er næsten ens og formentlig fremstillet i Hillerød- eller Slangerupområdet. Fra renæssancen stammer altertavlen i Karlebo Kirke fra 1597, hvori der dog er indsat et yngre maleri af Kristus, der velsigner de små børn, fra ca. 1860‑75, signeret af genremaleren Christian Andreas Schleisner.

Den mest spektakulære kirke opført efter Reformationen er Fredensborg Slotskirke, der blev indviet i 1726.

Først i anden halvdel af 1800-tallet kom der gang i kirkebyggeriet igen. Humlebæk og Nivå Kirker så dagens lys i hhv. 1868 og 1910. Vilhelm Tvede stod bag tegningerne til Humlebæk Kirke, som er opført i den nyromanske stil, der var populær i perioden. Nivå Kirke, som Kay Schrøder har tegnet, er i nygotisk stil.

På samme tid gennemgik de middelalderlige sognekirker flere ændringer. Asminderøds middelalderlige sakristi på korets nordside blev afløst af et nyt i 1839, mens Karlebo Kirke fik nyt sakristi i 1861. I Grønholt Kirke blev det hvælvede tårnrum indrettet til forhal i ca. 1884.

Enkelte forandringer af de eksisterende kirker fandt sted i 1900-tallet. Mest markant er nyindretningen af Asminderød Kirkes kor efter restaureringen i 1992, hvor et nyt alterarrangement udformet af Erik Heide blev tilføjet.

Da Egedal Kirke blev indviet d. 3. juni 1990, havde arkitektfirmaet Fogh & Følner skabt en bygning, som indeholdt et traditionelt processionskirkerum. Kirkens bygningsdele har med sine forskudte bygningskroppe dog en utraditionel udformning, idet tre fløje omslutter en gård, hvilket leder tankerne i retning af et middelalderligt kloster. Egedals inventar, heriblandt alter, kors, døbefont og altersølv, blev udført af guldsmed Bent Exner.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Fredensborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links