Politik og planer i Helsingør Kommune

Da Strukturreformen fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale Danmarkskort, var Helsingør Kommune en af de 21 kommuner i Region Hovedstaden, der ikke blev lagt sammen med andre. Med over 60.000 indbyggere var kommunen Nordsjællands største, og der var intet pres for sammenlægninger.

Kommunens borgmester Per Tærsbøl (K) sendte en prøveballon op, da han i efteråret 2004 lancerede muligheden for en nordsjællandsk kæmpekommune bestående af hhv. Hillerød, Græsted-Gilleleje og Helsingør Kommuner. Tanken om en så stor kommune blev dog skudt ned, og daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) advarede direkte mod de såkaldte megakommuner.

Mod vest blev Græsted-Gilleleje Kommune efter en folkeafstemning fusioneret med Helsinge Kommune. Mod syd blev en mulig deling af Fredensborg-Humlebæk Kommune – med Humlebæk-delen til Helsingør – opgivet i april 2005 efter lange forhandlinger. Dermed stod det klart, at Helsingør Kommune fortsatte uændret.

I takt med industriens reducerede rolle og lukningen af Helsingør Værft i 1983 svækkedes også kommunens traditionelle position som en socialdemokratisk højborg. Fra 1990’erne har kommunalvalgene ofte ført til byråd med to næsten lige store blokke og med Det Konservative Folkeparti som det største borgerlige parti.

En helt central politiker har været Per Tærsbøl (K). Ved valget i 2001 fik Det Konservative Folkeparti absolut flertal i byrådet, og Tærsbøl fik personligt over en tredjedel af alle stemmer. Denne klassiske position som bykonge holdt ikke helt ved valget i 2005, hvor partiet gik tilbage, og den borgerlige fløj kun bevarede flertallet med opbakning fra Dansk Folkeparti.

I 2009 blev opløbet mellem blokkene endnu tættere. Det førte til en konstituering, der splittede byrådet og gav landspolitisk genlyd.

Da valgresultatet forelå, indgik et flertal bestående af venstrefløjen og Dansk Folkeparti en aftale om en konstituering med Henrik Møller fra Socialdemokratiet som borgmester. De følgende dage lykkedes det Per Tærsbøl (K) at få Dansk Folkeparti samt den tidligere socialdemokrat Jan Ryberg – nu valgt som eneste repræsentant for Lokaldemokraterne – til at støtte en ny aftale, der indebar, at Tærsbøl alligevel kunne fortsætte som borgmester. Byrådsmedlem Jan Ryberg havde i slutningen af 2006 forladt Socialdemokratiet i protest mod de store bevillinger til Kulturværftet.

Den nye aftale holdt heller ikke. Venstres spidskandidat – Johannes Hecht-Nielsen, dyrlægen fra Kvistgård – brød det borgerlige sammenhold og lavede en aftale med rød blok og blev selv borgmester pr. 1. januar 2010.

Det vakte landspolitisk opsigt, at den konservative højborg fik en Venstreborgmester takket være støtte fra Socialdemokratiet og venstrefløjen. Det var samtidig overraskende, set i lyset af at Hecht-Nielsen havde fået 232 personlige stemmer mod 5.779 til Tærsbøl. Johannes Hecht-Nielsen henviste til, at hans skridt var politisk velbegrundet og sikrede opbakning til en nødvendig opretning af kommunens økonomi.

Det Konservative Folkeparti valgte i 2012 ny spidskandidat ved et kampvalg, hvor partiledelsens kandidat – tidligere socialminister Benedikte Kiær – vandt klart foran Malene Carmel, der tidligere havde været partiets bud på en afløser for Per Tærsbøl. På tredjepladsen kom Tærsbøl selv.

Den konservative uenighed betød også en splittelse i byrådsgruppen. To gik til Venstre, mens Malene Carmel gik over til Lokaldemokraterne, og en fjerde lavede sin egen liste.

Valget i 2013 blev først og fremmest et nederlag for det flertal, der i 2009 havde gjort Hecht-Nielsen til borgmester. Blandt de af landets borgmestre, der genopstillede, fik han den laveste andel personlige stemmer. De konservative fik med deres nye spidskandidat klar fremgang, og dermed var vejen banet for Benedikte Kiær (K) som ny borgmester.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ved valget i 2017 var det igen en tæt afgørelse, hvor Socialdemokratiet og venstrefløjen fik 12 ud de 25 pladser i byrådet. Med fremgang til Det Konservative Folkeparti, der med ni mandater igen blev det største parti, endte det med en bred konstituering, hvor de borgerlige sammen med Socialdemokratiet støttede, at Benedikte Kiær (K) fortsatte som borgmester.

Med over en tredjedel af stemmerne og en fremgang på et mandat ved kommunalvalget i november 2021 var der ingen tvivl om, at Benedikte Kiær kunne fortsætte med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Med 6.002 personlige stemmer havde Benedikte Kiær trukket mere and halvdelen af de konservative stemmer.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Helsingør Kommune har investeret meget i positionen som kulturby. I 2016 blev der brugt halvanden gang mere pr. indbygger på kulturområdet end gennemsnittet blandt landets kommuner. Størrelsen på satsningen har i perioder været omstridt, men har haft opbakning fra de to største partier – Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet.

Blandt de næste store investeringer er Sundhedshuset med et samlet budget på ca. 250 mio., et nyt stadion og et nyt plejehjem i Hornbæk.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 211.200 kr. og dermed knap 15 % højere end landsgennemsnittet. Kommunens serviceniveau er lidt højere end på landsplan.

*ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Udskrivningsprocenten har været stabil i perioden 2008‑17. Helsingør hører til den tredjedel af landets kommuner, der opkræver den såkaldte dækningsafgift for erhvervsejendomme. Samtidig opkræves en grundskyldpromille, der er lidt højere end landsgennemsnittet.

Grundlaget for kommunens Vision 2020 er at blive Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og samtidig sikre gode vilkår for erhvervslivet.

Det er afgørende for fremtidsplanerne, at løbende tilflytning af børnefamilier sikrer en fortsat befolkningsvækst. Midlet til det er bl.a. at kunne tilbyde attraktive boliger, som dels er konkurrencedygtige på pris, dels ligger tæt på såvel gode dagtilbud og skoler som natur, fritidsaktiviteter og kulturtilbud. For at realisere planerne har kommunen et større byggeprogram, der omfatter en nybygget skole til over 300 mio.kr. (forventet indflytning i 2019) samt et nyt stadion, et nyt sundhedshus og et nyt plejehjem.

Helsingør Kommune måler løbende sit eget ry blandt potentielle tilflyttere på det øvrige Sjælland. Samtidig er det en klar ambition at styrke turismen og samspillet med Helsingborg.

På længere sigt ser kommunen store muligheder i en eventuel tunnel mellem Helsingør og Helsingborg.

Det lavtliggende forland ved Helsingør Kommunes kyster er sårbart over for havstigninger. Selv om der er foretaget kystsikring langs det meste af Nordkysten, mangler kysten sand. Sammen med højere vandstand og kraftigere storme bidrager det til øget kysterosion. Sandfodring anbefales som den mest effektive sikring af kysten, og ansvaret påhviler de enkelte grundejere. Der er særlige overvejelser om sikringen af sårbare steder på Strandvejen samt Helsingør bykerne og Kronborg.

Problemerne i forbindelse med ekstra nedbør skyldes ofte, at kloakken ikke kan følge med, eller at regnvandet ikke kan rummes i vandløbene. Flere af kommunens vandløb begynder inde i landet og løber ud ved kysten, hvor de store byer ligger. Ved ekstremregn er særligt Espergærde og Hornbæk udsatte for oversvømmelser fra vandløb. I kombination med høj vandstand i havet og meget nedbør vil vandet stuve op i vandløbene og forværre oversvømmelserne i baglandet. Det indgår i planlægningen at omlægge vandløb til et naturligt forløb og ændre vandløbsvedligeholdelsen, så vandet tilbageholdes på de naturlige lavbundsområder. Lavbundsområderne vil fungere som bufferzoner, der forsinker vandet, inden det ledes til byområderne. På stejlepladsen i Hornbæk giver Østerbæk anledning til oversvømmelser, ligesom Søbækken oversvømmer Cirkuspladsen i Espergærde.

• Helsingør Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Helsingør Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik og religion 1970-2007

Læs også om

• Helsingør Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Helsingør Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Helsingør Kommune

Se alle artikler om Politik og planer

• www.helsingor.dk