Figur. Befolkningsudviklingen 1992‑2019 samt Københavns Kommunes egen prognose til 2034 for hhv. Nørrebro og hele Københavns Kommune. Indeks: 1992 = 100.

.
Nørrebro kan krydses på cykel bl.a. via en af De Grønne Cykelruter, et net af cykelstier og gangstier. I baggrunden ses et udsnit af Nørrebrogade med dens caféliv og mange specialforretninger. På billedet krydser cykelruten handelsgaden mellem Esromgade og Aksel Larsens Plads.
.
Ishtar – De etniske rødstrømper er en socialøkonomisk virksomhed på Nørrebro, der tilbereder mellemøstlig mad til bl.a. catering og sælger delikatesser fra butikken i Blågårdsgade. Isthar er drevet af både frivillige og ansatte kvinder, der alle har rødder i Mellemøsten. Alt overskud går til socialt arbejde.
.

Befolkningsudviklingen

Nørrebros befolkningstal toppede allerede i midten af 1920’erne og var på 124.612 i 1925 (i det område, kommunen senest i 2012 har defineret som bydelen Nørrebro) (se figur). De følgende 65 år blev det stort set halveret og var i 1990 på 62.618 indbyggere. Herefter kom to årtier med ny vækst. Fra 1992 til 2003 voksede befolkningen på Nørrebro med 10 %. Et fald i de næste fem år blev afløst af en stigning til 80.615 i 2019.

Ifølge Københavns Kommunes egen befolkningsprognose vil befolkningstallet blive 80.855 i 2034, svarende til en samlet stigning fra 1992 på 20 %. Udviklingen på Nørrebro afviger stærkt fra den forventede stigning i kommunen som helhed på ca. 65 % i samme periode.

I tiåret 2009‑18 har der i gennemsnit været en vækst i befolkningstallet på 872 personer om året. Det skyldtes først og fremmest et stort årligt fødselsoverskud (flere nyfødte end døde).

De førstegangsfødende var i gennemsnit 31 år, og førstegangsfædrene 33 år i 2018.

Nørrebro har en forholdsvis ung befolkning. I 2019 var kun 7 % af befolkningen på Nørrebro 65 år eller derover mod en tilsvarende andel på 10 % i hele kommunen og 20 % på landsplan.

Indvandring

I 2019 var 26,7 % af befolkningen på Nørrebro indvandrere og efterkommere, hvilket var på niveau med hele Københavns Kommune (25,3 %).

Af de 6.617 indvandrere, der kom fra et vestligt land (der bl.a. omfatter alle EU-lande), havde 12 % oprindelse i Tyskland, 11 % i Sverige, 10 % i Norge, 8 % i Storbritannien og 7 % i Polen.

Af de 8.921 indvandrere fra ikke-vestlige lande havde 9 % oprindelse i hhv. Irak og Libanon, 8 % i Pakistan, 7 % i Tyrkiet og 6 % i Somalia.

Boligforhold

Nørrebro er uden sammenligning den tættest befolkede del af København med sine knap 19.700 indbyggere pr. km2. Det hænger sammen med de få ubebyggede områder, og at bygningsmassen i høj grad udgøres af tæt beliggende lejlighedskarréer med forholdsvis små boliger. Halvdelen er eteller toværelses lejligheder.

Nørrebros bygninger er overvejende gamle. Mere end syv ud af ti boliger er opført før 1940. Dog findes også bebyggelser opført i 1980’erne i forbindelse med den store boligsanering, hvor en del gamle boligkarréer i dårlig stand blev revet ned. De nye byggerier består primært af almene boliger. De almene boliger udgør samlet omkring en fjerdedel af boligmassen på Nørrebro. Herudover har bydelen Københavns Kommunes største forekomst af andelsboliger – hele 42 %. Omkring en fjerdedel af boligmassen er private udlejningsboliger.

Bydelen har kommunens laveste forekomst af ejerboliger med kun 9 %. Fra i 2012 at ligge tæt på priserne for hele kommunen er priserne pr. m2 for ejerlejligheder på Nørrebro (opgjort for postnummer 2200 N) steget til knap 42.600 kr. pr. m2 i 2018 og dermed 6 % over kommunens gennemsnit.

Mjølnerparken samt boligforeninger i Lundtoftegade og i Aldersrogade (sidstnævnte på grænsen til Østerbro) var i 2019 på regeringens ghettoliste.

Udsigten over Nørrebros tage brydes af Nordbrotårnet (indviet 2019), der er en del af Danica Pensions byggeri af 500 studieboliger.

.

Videre læsning

Læs mere om Københavns Kommunes befolkning og boliger

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger