Ejerboligerne udgjorde i 2019 30 % af boligerne i bydelen Brønshøj-Husum. Her ses et villakvarter, der grænser op til Utterslev Mose i den nordvestlige del af bydelen.
.

Figur. Befolkningsudviklingen 1992‑2019 samt Københavns Kommunes egen prognose til 2034 for hhv. Brønshøj-Husum og hele Københavns Kommune. Indeks: 1992 = 100.

.

Befolkningsudviklingen

I Brønshøj-Husum toppede befolkningstallet i årene efter 2. Verdenskrig og nåede i 1960 op på 51.991 (se figur). Herefter faldt det igen indtil begyndelsen af 1990’erne, i takt med at der blev færre i de fleste husstande.

Fra et befolkningstal i 1992 på 36.746 er det i ujævn takt igen steget til 45.092 ved indgangen til 2019. I Københavns Kommunes egen befolkningsprognose forventes, at antallet af indbyggere herefter vil stige næsten 10 % til 49.338 i 2034. Det vil i givet fald betyde en stigning på i alt 34 % i perioden 1992‑2034.

I tiåret 2009‑18 har der været en gennemsnitlig samlet årlig stigning i befolkningstallet på ca. 550 personer. Det er primært en konsekvens af et gennemsnitligt årligt fødselsoverskud (flere nyfødte end døde) samt en årlig nettoindvandring. Der har i samme periode stort set været balance mellem de indenlandske til- og fraflytninger.

De førstegangsfødende var i gennemsnit 30 år i 2018, og førstegangsfædrene et år ældre.

I 2019 var der forholdsvis både lidt flere børn og lidt flere ældre i Brønshøj-Husum end i hele kommunen. Tilsvarende var andelen af 15‑64-årige mindre og udgjorde 67 % i bydelen mod 74 % i hele kommunen.

Indvandring

I 2019 udgjorde indvandrere og efterkommere 36,7 % af befolkningen i Brønshøj-Husum. Det var betydelig højere end i kommunen som helhed (25,3 %). Tre ud af fire var fra ikke-vestlige lande.

Af de 8.532 indvandrere fra ikke-vestlige lande var der stor spredning på nationaliteter: 14 % havde oprindelse i Pakistan, 10 % i Irak, 8 % i Somalia, 7 % i Nepal og 6 % i Tyrkiet.

Blandt de 2.787 indvandrere fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) havde 20 % oprindelse i Polen og 8 % i hhv. Bulgarien, Rumænien og Tyskland.

Boligforhold

Brønshøj-Husum har kommunens største forekomst af boliger i den almene sektor: Hele 43 % af boligerne er almene. De ligger primært i Husum, dels i området nord og syd for Husum Torv, dels i Tingbjerg, der alene rummer omkring 2.400 boliger. Den gennemgribende omdannelse, der er undervejs i Tingbjerg, vil desuden efter planen tilføje op mod 1.000 nye privatejede boliger til området.

Ud over de almene boliger rummer Brønshøj-Husum 30 % ejerboliger. Bydelen rummer såvel store kvarterer med ældre villaer og parcelhuse som etageejendomme længst mod centrum samt langs især Frederikssundsvej. Godt en tredjedel af bydelens boliger er opført i 1920’erne og 1930’erne, bl.a. mange murermesterhuse, mens 38 % er opført i 1940’erne og 1950’erne.

Priserne på ejerboliger i Brønshøj-Husum er noget lavere end i hele Københavns Kommune: Parcelhuse kostede i 2018 lidt over 30.000 kr. pr. m2 i postnummer 2700 Brønshøj mod ca. 36.600 kr. i kommunen, mens gennemsnitsprisen for ejerlejligheder faktisk var kommunens laveste med kun 29.600 kr. pr. m2 i postnummer 2700 Brønshøj mod godt 40.100 kr. pr. m2 i kommunen som helhed.

Videre læsning

Læs mere om Københavns Kommunes befolkning og boliger

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger